Tirstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Tirstrup Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Sønder Herred (Randers Amt). I sognet ligger Tirstrup kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Fuglslev Sogn

  • 15?? Christen . . .
  • 15?? Laurits Pedersen
  • 1597 Henrik Christensen Blichfeldt
  • 1633 Christen Jacobsen Urlev
  • 1660 Ole Christensen Nørup
  • 1672 Søren Jensen Bagge
  • 1690 Hans Pedersen Botzen
  • 1704 Niels Nielsen Saabye
  • 1732 Steen Danielsen Winther
  • 1736 Nicolai Lyder
  • 1749 Segud Hansen Grønbech
  • 1761 Frederik Christian Nielsen Westphal
  • 1768 Christen Hansen Barfoed
  • 1781 Henrik de Hemmer
  • 1785 Christen Jørgensen Evaldsen
  • 1787 Anders Rützow
  • 1798 Holger Ferdinand Rørdam
  • 1824 Peter Amdi Høyer
  • 1830 Ditlev Ludvig Oest
  • 1836 Vilhelm Ludvig Frendrup
  • 1857 Peter Joachim Boesen
  • 1865 Ludvig Marcussen-Schack

Følgende beskrivelse af Tirstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tirstrup Sogn omgives af Annekset Fuglslev, Hyllested, Rosmus, Lyngby, Albøge, Nødager og Feldballe Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. for Æbeltoft og 2 1/4 Mil S. V. for Grenaa. De især mod N. noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandede og skarpsandede, med en Del Skov (Hestehave, Nørresk., Søndersk., Søholt Sk. m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Grenaa til Aarhus og Æbeltoft.

Fladeindholdet 1896: 4926 Td. Ld., hvoraf 1626 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 436, Byg 254, Havre 408, Boghvede 21, Bælgsæd 16, Spergel 40, Frøavl 60, Blands. til Modenhed 125, Grøntf. 18, Kartofler 70, andre Rodfrugter 117), Afgræsn. 1301, Høslæt, Brak, Eng m. m. 930, Have 54, Skov 459, ubevokset 30, Moser 81, Kær og Fælleder 56, Heder m. v. 324, Veje og Byggegr. 58, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 225 Heste, 898 Stkr. Hornkv. (deraf 561 Køer), 822 Faar, 479 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 199 Td.; 37 Selvejergde. med 183, 74 Huse med 16 Td. Hrtk. og 50 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 770 (1801: 308, 1840: 554, 1860: 693, 1890: 902), boede i 147 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomhed, 501 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 163 af Industri, 30 af Handel, 62 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres Midler, og 67 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tirstrup (1235: Tistorp, 1404: Tyffstorp), ved Landevejens Deling, med Kirke, Præstegd., Skole, Sparekasse (oprettet 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 30,158 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 3695 Kr., Antal af Konti 274), Mølle, Kalk- og Teglværk, Kro, Markedsplads (Marked i Marts og Sept.) og Telefonst.; Drammelstrup (1203: Dragmosthorp) med Fattiggaard (Raamosegd.) for Tirstrup-Fuglslev, Hyllested-Rosmus og Lyngby-Albøge Komm. (opr. 1880, Pl. for 67 Lemmer); Øksenmølle med Vandmølle; Graaskgaarde. Nøruphuse. Hovedgaarden Høgholm har 32 Td. A. og Engs Hrtk. og 7 1/2 Td. Skovsk., 560 Td. Ld., hvoraf 150 Eng, 150 Skov, Resten Ager; 5 Huse. Hovedgaarden Bjørnholm har 22 Td. A. og E. Hrtk. og 4 Td. Skovsk., 352 Td. Ld., hvoraf 64 Eng, 46 Skov, Resten Ager; desuden 2 1/2 Td. H. Fæstegods. Drammelstrupgaard har 12 1/2 Td. H., 186 1/2 Td. Ld., hvoraf 12 1/2 Eng, 5 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Nøruplund, Gd. Skramsømølle, Vandmølle.

Tirstrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Mols og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Æbeltoft), Æbeltoft Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 343. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Høgholm.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus ved Taarnets Vestside, Sakristi mod N. og Gravkapel mocl S. Skib og Kor vare oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre, men bleve nedbrudte i 2. Halvdel af 15. Aarh., hvorefter den nuv. Bygning opførtes 1465 („Hellig tre Kongers Kirke“, ifl. Præsteindberetn. fra 1623 dog indviet til St. Botulf) af Otte Nielsen Rosenkrantz, væsentlig af Munkesten, med 5 Hvælvingsfag og tresidet Afslutn. mod Ø. Fra omtr. 1535 hidrøre Gravkapellet og Sakristiet (hvælvet), begge med Kamgavle. Senere tilføjedes det mod V. aabne Taarn. Paa Kirkens Nordside laa et Vaabenhus, der for omtr. 20 Aar siden nedbrødes, hvorefter det nuv. opførtes. Altertavlen er et gotisk Snitværk fra omtr. 1500, med Gudfader med den korsfæstede m. m. Døbefont af Kalksten, vistnok fra omtr. 1500. Paa Døbefadet Juulers og Parsbergers Vaabn. Ejendommelig Prædikestol af Kalksten med Løvværk, fra 15. Aarh., vistnok Landets ældste (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 1. R. Pl. 2). Ligsten 1) (med Portrætfigurer) over Hr. Niels Eriksen Rosenkrantz, † 1516, Hustru Fru Birgitte Thott og Datter Jmfr. Katerina, 2) (med Portrætfigurer) over Just Høg, † 1649, og Hustru Anne Rantzau, † 1656. Epitafium over Præsten Ole Christensen Nørup, † 1671, med Hustru og 5 Børn. Lille Krucifiks fra c. 1200, et større fra 15. Aarh. I Gravkapellet hænge 5 Egetræs Mindetavler fra 1535 over Medlemmer af Slægten Rosenkrantz; smstds. en Kiste med Liget af Lovise Dorothea Sehested, f. Lengnick, † 1795. Under Kapellet en muret Begravelse med flere Kister, deribl. Fru Elisabeth Høgs, † 1676, og Hr. Iver Høgs, † 1683.

Høgholm tilhørte i 14. Aarh. Familien Hvide og kaldtes da Bjørnholm. 1361 ejedes den af Marsk Stig Andersen, der havde arvet Godset efter sine Forfædre og selv opførte Gaarden († 1369), hvorfra han ledede den jydske Adels Oprør og trodsede Kongen. B. arvedes af hans Sønnesøn Hr. Anders Ovesen, † omtr. 1420, hans Søn Ove Andersen († ügift), dennes Moder Fru Else Krognos, der bragte den til sin 2. Ægtefælle Hofmester Otte Nielsen Rosenkrantz († 1477), der udløste sine Medejere Ove Tagesen Reventlow og Henrik Tagesen R. († 1441; hans Andel i B. skænkede Kongen efter hans Henrettelse til Otte Nielsen R.), skaffede Bjørnholm Birkeret 1459 (senere Høgholms Birk, ophævet 1812) og efterhaanden sammenkøbte betydeligt Gods. Derefter fulgte Sønnen Hofmester Erik Ottesen R., † 1503, der ogsaa udkøbte flere Parthavere, Sønnen Niels Eriksen R., † 1516, Søn Henrik Nielsen R., † 1537, dennes Broder Chrf. R., † ugift 1561, hvorefter H. deltes i flere Dele, der ejedes af Krabber, Thotter, Skramer o. fl., af hvilke Chrf. Rosenkrantz’s Søster Annas Børn med Rigsmarsk Tyge Krabbe, nemlig Rigsr. Erik Krabbe († 1564), Niels Krabbe til Hessel og Morten K. til Bøgsted, fik den største Del. Erik Krabbes Søn Chr. Kr. arvede Faderens Del og sammenkøbte en stor Del af det øvrige. Senere kom B., rimeligvis ved Salg efter Chr. Krabbes Død, til Just Høg til Østrup, der ejede Gaarden 1626, samlede en Del af Godset (1627 solgte Fru Ellen Rostrup til Jfr. Abel Bryske en Andel i B., som hun selv havde købt af Hans og Iver Dyre, samt Jørgen Kruse) og døde 1649; dernæst hans Søn Erik H. († 1673), dennes Søn Iver Juul H., der af B., Fævejle og Lykkesholm under 30/3 1681 fik oprettet Baroniet Høgholm († 1683), hans Enke Fru Hille Trolle, g. 2. m. Generallieutn. Palle Krag, hendes Søn af 1. Ægteskab Baron Niels Trolle H. († ugift 1700), efter hvem Moderen beholdt Stamhuset til sin Død 1722, hvorefter det tilfaldt Grev Chr. Danneskjold-Samsøe, † 1728; Sønnen Grev Fr. Chr. D.-S. solgte, ifl. kgl. Tilladelse af 1748, Baroniet H. 1753 til Grev Adam G. Moltke til Bregentved, der 1754 solgte det (H. 64, 108 og 324, Fævejle 40, og Lykkesholm 20, 63 og 275 Td. H.) til Gehejmer. Volrath Aug. v. d. Lühe, der 1761 solgte H. til Oberstlieutn. Palle Krag v. Hoff til Ryomgd., som atter 1766 solgte [Baroniet (125, 171 og 642 Td. H.) til Generallieutn. Joh. Fr. Sehested († 1784), hvis Enke Pauline Fabricius Tengnagel solgte (ifl. kgl. Bevill. af 1801) 1802-3 Fævejle og Lykkesholm, og 1804 H. (64, 38 og 297 Td. H.) ved Aukt. til Overkrigskommissær H. P. Ingerslev til Rugd. for 285,200 Rd. Han solgte den 1805 til Generalkrigskommissær Marcussen, som bortsolgte Godset og to Parceller af Hovedgaarden, Bjørnholm og Nygaard (sidste i Lyngby S.). Som Kreditor i Marcussens Opbudsbo solgte Regeringen H. 1822 ved Aukt. til Oberstlieutn. J. E. Adler, som faa Aar efter blev Baron, hvorimod Privilegiet med Frihedshartkornet efter 10 Aar skulde inddrages; han solgte H. 1835 for 46,000 Rd. til Laur. Ingerslev, der 1836 solgte den for 41,000 Rd. til M. Kirketerp, hvis Enke overdrog den 1874 til den nuv. Ejer, Sønnen C. S. Kirketerp, for 125,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, ved Landevejen, er opf. 1788 i moderne Stil og bestaar af en Fløj i to Stokv. Den gamle middelalderlige Borg, der laa paa s. Sted paa en firkantet Banke, omgiven af Grave, er for længe siden nedbrudt; kun Murstensbrokker minde om den. Mod Ø. og V. var den utilgængelig ved Vand og Mosedrag; mod S. V. og N. Ø. laa der to befæstede Gaarde Drammelstrup og Obdrup, af hvilke især den sidste var et vigtigt Udenværk, bestaaende af eet Taarn, hvoraf der endnu ses Levninger (se S. 982).

Det nuv. Bjørnholm — saavel som Nøruplund — er som nævnt Parcel af Høgholm; den har fra 1842 været i Familien Sechers Eje; nuv. Ejer er P. N. Secher, der overtog den 1898 for 160,000 Kr. Hovedbygningen, opf. i Beg. af 19. Aarh., bestaar af en Hovedfløj af røde Mursten i 1 Stokv. med høj Kælder og to Sidebøje (før af Bindingsværk, 1874-75 ombyggede af røde Sten). Udbygningerne ere opf. efter en Brand 1889.

I Drammelstrup havde Aarhus Kapitel en Hovedgaard, hvortil 17 Fæstere gjorde Hoveri (dertil 2 Møller 1203); et Stutteri smstds. blev 1203 skænket til St. Clemens Kirke i Aarhus af Bisp Peder Vognsen.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tirstrup_Sogn&oldid=8366"