Tim Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tim Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hind Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Tim Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Fælles med Madum Sogn og fra 14 marts 1823 med Stadil Sogn


  • 15?? Anders . . .
  • 1609 Jørgen Jensen Urlev
  • 1652 Johan Ebbesen Sach (Ebberi Sacchius)
  • 1660 Jens Andersen
  • 1665 Mikkel Karmark
  • 1681 Christen Jensen Aulum
  • 168? Christen Jensen Møborg
  • 1723 Bernt Clausen Gosmann
  • 1737 Iver Nicolai Lorentsen Broager
  • 1743 Søren Michel Christensen Brasch
  • 1757 Henrik Rudolph Nielsen Kannewurff
  • 1769 Jens Lassen
  • 1802 Laurits Christensen
  • 1823 Severin Storm
  • 1860 Johan Carl Hieronymus Molbech
  • 1869 Søren Laurits Hans Christian Emil Worsøe


Følgende beskrivelse af Tim Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tim Sogn, der har til Anneks Madum i Ulvborg Hrd., omgives af dette, Thorsted, Hee, Stadil og Vedersø Sogne. Kirken, mod V., ligger 1 3/4 Mil N. for Ringkjøbing. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere mod V. gode, sandmuldede, mod Ø. sandede og skarpsandede med store Heder, især mod N. Ø., og enkelte gamle Flyvesandstrækninger; Hederne indtage omtr. 1/3 af Arealet. Af Plantager nævnes den 1896 anlagte Stokholm Pl., 114 Td. Ld. Mod V. findes store Engstrækninger. Gennem Sognet løber Tim Mølleaa, ved Nordgrænsen Madum Aa. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Ringkjøbing til Holstebro samt fra Tim Station til Kirken og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 7254 Td. Ld., hvoraf 1326 besaaede (deraf med Rug 430, Byg 127, Havre 387, Boghvede 15, Spergel 145, Blandsæd til Modenhed 55, Grøntf. 18, Kartofler 106, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 1236, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1443, Have 18, Hegn 6, Skov 69, ubevokset 14, Moser 38, Kær og Fælleder 303, Heder m. v. 2614, Veje og Byggegr. 172, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 261 Heste, 1332 Stkr. Hornkv. (deraf 682 Køer), 1441 Faar, 721 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 215 Td.; 68 Selvejergaarde med 189, 58 Huse med 25 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 920 (1801: 448, 1840: 665, 1860: 681, 1890: 825), boede i 159 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 43 levede af immat. Virksomh., 543 af Jordbr., 111 af Industri, 47 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet: Tim Kirke (1340: Tyym; udt. med langt i), Præstegd. (i Nørby) og to Skoler (vestre og østre), hver med et Forsamlingslokale. Tim Stationsby med Lægebolig, Afholdshjem, Købmandshdlr., Haandværkere m. m., Gæstgivergaard, Markedsplads (Marked i Nov.), Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition. Desuden i østre Sognet Gaardene: Rejkjær; Snogdal; Oxbjærge; Stampe; Pølsmark\ en Vandmølle; Nor der stgde.; Sønderstgd.; Grønne; Nygd.; Søndergde.: Kjærgd.; Mølgd.; Nøderup; Svendsgd.; Kogsgd. Hovedgaarden Timgaard har 11 3/4 Td. H., 237 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 10 Mose, 12 Hede, Resten Ager. Lindholm, Gd., har 12 1/4 Td. H., 208 Td. Ld., hvoraf 88 Eng, Resten Ager. I vestre Sognet Gaardene: Svingel; Bak; Søgde.; Daring; Sig; Søe; Nørby, By, med Smedegde., Nørgde., Lomborg, Gade, Brink og Barbesgde.; Skaregde.; Lundsgd., en Mølle; Gl. Præstegd., et Mejeri; Knudsgde.; Sønderby; Østerby; Sandgrav og Brogde., med Kro, samt Riskjær.

Tim S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 31. Lægd. Kirken tilhører Sognets Lodsejere.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren benyttes endnu; eet Vindue ses tilmuret. Vistnok i den senere Middelalder tilføjedes det slanke Taarn, af Granitkvadre og Munkesten. I Renæssancetiden ombyggedes og udvidedes Koret, og Vaabenhuset, af Mursten, opførtes. Et af Marsken Peder Gyldenstierne opf. Kapel, mod S., er nedbrudt efter D. Atl.’s Tid. Stor Altertavle i Renæssancestil (restaur. 1901) med et Maleri fra 1896 (Jesus og den tro Tjener) af H. Agersnap. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Epitafium af Marmor og Sandsten over Knud Gyldenstierne, † 1636, Hustru og Børn; en Mindetavle siger, at Epitafiet er opsat 1654 af Mogens Sehested til Holmgd. og Medarvinger over deres Forældre og Søskende. I Vaabenhuset Ligsten fra c. 1290 over Conradus Frans, Hustru Cecilie og 2 Børn (se Løffler, Gravst. S. 26, og Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 109), over Niels Eriksen Gyldenstierne, † 1484, og Hustru, og over Fru Regitze Torbensd. Bille, Peder Nielsen Gyldenstiernes Hustru. Den ene af Klokkerne er fra 1516; den anden, som var fra 1562, men er omstøbt, skal Peder Gyldenstierne have hjembragt under Syvaarskrigen fra en svensk Kirke.

Timgaard (eller Tim) er en meget gammel Hovedgaard, som i lange Tider tilhørte Slægten Gyldenstierne, saaledes Hr. Erik Nielsen 1396-1446, Sønnen Hr. Niels Eriksen, † 1484, Sønnen Peder Nielsen, † 1509, hans Søn Knud Pedersen, † 1552, hans Søn Rigsmarsk Peder G., † 1594, der opførte den nedenn. Bygning *, dennes Broder Axel G., † 1602, hans Søn Knud G., † 1636, med hvis Datter Lisbeth G., † 1651, Gaarden kom til Hr. Mogens Sehested, † 1657, og hans Sønner Knud S., † 1658, og Axel S., som 1692 skødede den (58, 55, 204 og Kirkegods 5 Td. H.) til sin Broders Enke Fru Sophie Gyldenstierne, hvis Søn Holger Sehested 1756 skødede den (56, 55 og 245 Td. H.) til Frands Linde, som 1757 transporterede den til Svigersønnen Chr. Dan. Friedenreich; han overdrog den 1771 til Sønnen Frands F., der 1777 solgte den ved Aukt. for 24,000 Rd. til Justitsr. Jak. P. Hygom, † 1780, hvis Enke 1782 solgte den for 24,000 Rd. til Sønnen Kancellir. P. J. H.; han solgte den 1785 for 28,000 Rd. til Søren Tang († 1795, begr. paa Tim Kirkegaard), hvis Arvinger 1797 solgte den (57, 55 og 249 Td. H.) for 41,200 Rd. til Hans Hansen, som 1798 skødede den for 58,000 Rd. til Byfoged H. Jak. Lindahl. Han frasolgte en stor Del af Godset, byggede Lindholm, nedrev Hovedbygningen og solgte 1805 Hovedgaarden til Lars Sørensen, † 1813; efter Enkens Død 1815 blev den solgt til Kammerr. L. Lassen, † 1826, hvorefter den 1827 blev købt af O. A. la Cour, som 1840 solgte den til A. C. Koefoed; han solgte den til H. A. R. Hauch, † 1861, hvorpaa den blev solgt til Brødr. L. og Chr. Nybo, som 1865 solgte den til Søren Hansen, † 1899, hvis Søn Hans Nørgaard Hansen nu ejer den. — N. N. Ø. for den nuv. Timgaard, hvis Bygning, 1 Stokv., skal være en Sidefløj af den gml. Gaard, ligger i en Eng, som før har været Morads eller Sø, den firkantede, 100 F. lange og brede, 5 F. høje Borgbanke, hvor den af Peder Gyldenstierne opførte Gaard har haft sin Plads. Mod N., V. og Syd ses endnu dobbelte. Grave (mod V. og S. skulle de oprindl. have været tredobbelte); mod Ø. er Graven opfyldt ved Anlæg af en Have c. 1700. Adgangen til Banken gik over Gravens sydvestl. Hjørne. Bygningen var af Granit og Mursten og bestod af 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv., af hvilke den sydl., den egentlige Hovedfløj, helt var af Granit; den havde gotiske Gavle og to Taarne indv. ved Hjørnerne af Sidefløjene, og gennem den gik Borgporten; Nordfløjen, hvori Kapellet var, styrtede ned Nytaarsnat 1710 og blev aldrig genopf. i sin gamle Skikkelse. Ifl. Traditionen var der til Opførelsen benyttet Materiale af en nedbrudt Kirke (maaske Vestervig Klosterkirke, se IV S. 283; mærk ogsaa Ordet: „Timgaard den røde lagde Vestervig Kloster øde“), og der er ogsaa adskilligt, som synes at bekræfte dette. Paa Timgaard staar saaledes Overliggerstenen til et romansk Dobbeltvindue (for c. 100 Aar siden fandtes der ogsaa en Granitdøbefont), og i Stuehuset sidder som Sokkel- og Trappesten en Del glathugne Sten; paa Aabjærggd., Vedersø Sogn, opbevares herfra 3 romanske Søjlebaser og i Nationalmus. bl. a. en romansk Tympanon med to udhugne Dyrefigurer (fra Parcelgaarden Kjærgd.). Bygningen stod indtil Slutn. af 18. Aarh., restaur. 1786 af Søren Tang (ifl. en Indskr. paa Porten), da den nedbrødes af Lindahl. Ladegaarden er bevaret paa sin oprindl. Plads. — Paa Timgaard er der fundet flere Brudstykker af en Ligsten (nu i Nationalmus.), som ifl. et uhjemlet Sagn har ligget over Dyveke i Mariekirken i Helsingør. Den har sikkert været bestemt til at ligge over Sigbrit (paa Stenen har vistnok staaet: Sigbrecht Willumsdochter) og er ført til Timgd. af Knud Pedersen Gyldenstierne, som for at vise sit Had til Sigbrit skal have ladet den opstille i Borgporten, for at alle forbigaaende kunde besudle den (se Henry Petersen, Gravst. paa Timgd., „Dyvekes Sten“ kaldet, i Aarb. f. n. Oldk. og Hist. 1879 S. 56 flg.).

  • Om Peder Gyldenstiernes Liv paa Timgd. fortælles mange Sagn. Da han engang havde

Fr. II til Gæst, flk han det Løfte af Kongen, at han vilde blive paa T., indtil et bestemt Vinfad var tomt; men Peder satte Fadet i Forbindelse med andre, hvorved Kongens Ophold forlængedes. Under Opholdet foranstaltedes bl. a. en Væddekørsel, under hvilken Peder kørte forbi Kongen og sagde „Pyt!“ („Pyt! sagde Per til Kongen“), hvad der vakte Kongens Mishag („Jeg vil ingen Pytten vide af, Per!“).

I 2. Halvdel af 18. Aarh. hærgedes den østl. Del af Sognet af Sandflugt, som man 1760 søgte at standse ved at opføre et Dige; 1780-81 lod Staten foretage Plantninger af Marehalm.

Tim var tidligere et eget Sognekald med Madum til Anneks, indtil det ved Reskr. af 14/3 1823 blev Anneks til Stadil og Madum Anneks til Staby; ved Reskr. af 8/10 1884 blev atter Tim Hovedsogn med Madum til Anneks.

Litt.: P. M. Nødskov, Beskr. over Thimgd. og Thim Sogn, Viborg 1787.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tim_Sogn&oldid=6844"