Thorstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Thorstrup Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Thorstrup Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Horne Sogn

  • 1532 Christen Nielsen
  • 1542 Niels Glambek
  • 15?? Lauge Ravn
  • 1579 Christen Christensen
  • 1601 Christen Mikkelsen
  • 1633 Mads Hansen Trane
  • 1645 Lambert Poulsen Barfod
  • 1665 Gregers Iversen Krabbe
  • 1675 Christen Mortensen Friis
  • 1695 Bagge Caspersen Carstensen
  • 1699 Thor Lauritsen Møller
  • 1700 Morten Hansen Friis
  • 1705 Clemens Lauritsen Weile
  • 1728 Christen Høst
  • 1731 Lars Christiansen Lund
  • 1741 Oluf Hansen Bagger
  • 1755 Ludvig Theosophus Christiansen Pontoppidan
  • 1777 Peder Clemensen Ussing
  • 1784 Christopher Sølling
  • 1809 Søren Spandet Hjort
  • 1827 Jacob Brøgger Daugaard
  • 1845 Christopher Leberecht Tobiesen
  • 1858 Frederik Magnus Sommer
  • 1869 Didrik Peter Svendsen

Følgende beskrivelse af Thorstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Thorstrup Sogn omgives af Annekset Horne, Tistrup og Hodde Sogne, Skads Hrd. (Øse og Næsbjærg S.) og V.-Horne Hrd. (den østl. Del af Varde Landsogn). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 1 1/4 Mil N. Ø. for Varde. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder ere mod N. ler-, mod S. sandmuldede; mod V. Hede, der dog er i Aftagende, og Engstrækninger ved Varde Aa, der løber gennem den sydøstl. Del og danner noget af Sydgrænsen, og ved Linding Aa, som den optager fra Nord. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Varde til Vejle og den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1901: 5746 Td. Ld., hvoraf 1637 besaaede (deraf med Rug 383, Byg 176, Havre 710, Boghvede 68, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 63, Grøntf. 21, Kartofler 107, andre Rodfr. 104), Afgræsn. 1499, Høslæt, Brak, Eng m. m. 959, Have 29, Skov 383. Moser og Kær 64, Heder 1057, Veje og Byggegr, 95, Vandareal m. m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste, 1195 Stkr. Hornkv. (deraf 698 Køer), 908 Faar, 549 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 172 Td.; 46 Selvejergde. med 147, 1 Fæstegd. med 1, 63 Huse med 21 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 711 (1801: 431, 1840: 454, 1860: 518, 1890: 687), boede i 133 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 65 levede af immat. Virksomhed, 515 af Jordbr., 43 af Industri, 2 af Skibsf., 13 af Daglejervirks., 46 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Thorstrup Kirke og Præstegd., samt Byerne: Vagtborg; Tange; Tastrup; Sig med Skole, Afholdshjem, Andelsmejeri (Fredensberg), Kro og Jærnbanest.; Ovnbøl; Yderik med Skole; Olling; Firhøje; Stokbæk; Sækbæk (en Del i Horne S. og Varde Lands.). Lykkebjærg, Huse. Hovedgaarden Nørholm, under Stamhuset af s. Navn, har 38 1/4 Td. H., c. 1520 Td. Ld., hvoraf 370 Ager, 140 Eng, 350 Skov og Nyplantninger (derunder Fredskoven Krarup Lund, Tistrup Sogn, som udtoges af Fæstegodset ved Bortsalget), Resten Hede; til Gaarden en Vandmølle; c. 3 1/4 Td. H. Arvefæstegods. Lindingbro og Højgd., Skovfoged- og Skovløberbolig under Nørholm; Foldager, Gd.; Lindinggd.; Linding Mølle.

Stamhuset Nørholm, som indbefatter Nørholm, Lunderup og Agerkrog, har i alt 207 1/2 Td. H., hvoraf fri Jord 70 1/2, Bønderjord og Arvefæste 4, Kirke- og Kongetiender 33 Td.; i Bankaktier 10,000 Kr., i Fideikommiskapitaler c. 1,204,900 Kr., Kapitaler, der tilhøre Stamhusets Kirker, 41,625 Kr. Hovedgaardenes Tilliggende udgør 1800 Td. Ld. foruden 400 Td. Ld. Skov og Plantninger.

Thorstrup S. , een Sognekommune med Annekset, hører under Øster-Vester Hrdr.’s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 59. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Nørholm.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid, væsentlig af Granit. Den uregelmæssig runde Korbue, gennem hvilken der er Opgang til Prædikestolen, er bevaret; flere oprindl. Vinduer ses; Skib og Kor have fladt Loft, Apsis uregelmæssig Halvkuppelhvælv. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, med Pyramidetag og hvælv. Underrum, og Vaabenhuset af Mursten. Ny Altertavle fra 1898 (Korsfæstelsen i Broncerelief) af Billedhugger C. Hartmann, Rammen af Hans J. Holm. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol med Baldakin fra 17. Aarh. Orgel fra 1900. Over Korbuen et Maleri. I Vestenden en Herskabsstol. Mindesten over Kmhr. Chr. Rosenørn-Teilmann, † 1812, og Hustru, og over A. C. Teilmanns Plejesøn. Ligsten over Præsterne Lambert Poulsen Barfod, † 1672, og Peder Clemmensen Ussing, † 1784. Klokken, fra 1599, er støbt af Melchior Lucas, Klokkestøber i Husum.

Nørholm, ved Varde Aa, er opført paa en Grund, paa hvilken Ribe Kapitel gjorde Krav, men som det kort efter solgte til Dronn. Margrethe, i 2. Halvdel af 14. Aarh. vistnok af Jep Thomesen (Lange). Den ejedes derpaa af Sønnen Hr. Jonas Jakobsen, † 1405; Grunden, hvorpaa Gaarden stod, fradømtes hans Enke Elisab. Rosenkrantz 1406 (og det overlodes til Dronningens Naade, om den kunde blive staaende). Hendes Søn Claus Jonsens Datter Anne bragte Gaarden til sin Mand Hr. Strange Nielsen, Rigshofmester, der endnu levede 1488, deres Søn Ebbe Strangesen (bekendt for Drabet paa Poul Laxmand), † c. 1507, hans Broder Claus Strangesen, † c. 1511, hvis Enke Karen Pedersd. endelig fik afviklet Kronens Ret til Nørholm, hendes Sønner Niels, Terkel og Otte Clausen, sidstnævntes Søn Claus Strangesen, med hvem Slægten 1596 uddøde paa Mandssiden. Med hans Datter Karen Strangesen kom N. til hendes Mand Hans Lange, der ejede den til 1631. Derpaa ejedes den af Rigsrd. Iver Vind, † 1658, som skaffede Godset Birkeret og 1647 købte Agerkrog, og hans Søn Chr. Vind, hvis Datter Karen bragte den til sin Mand Chr. Bille til Dybæk († 1714), under hvem Raadmd. i Ribe Hans Wandal indførtes 1684 og Ritmester Otte Kruse 1686 for Penge, de havde til Gode; derpaa ejedes den fra 1686 af Landsdommer Jens Lassen, † 1706, og Sønnen Kapt. Fr. Lassen, hvis Kreditorer solgte den (46, i alt 395 Td. H.) 1726 til Steffen Nielsen Ehrenfeld til Endrupholm og Lunderup for 14,220 Rd.; hans Enke Marie Schultz ægtede Etatsr., Amtmd. Chr. Teilmann, † 1749, og bragte ham baade Endrupholm, Lunderup og N.; Sønnen Etatsrd. Andr. Charles T. overtog efter Faderens Død 1749 (Skødet fra de andre Arvinger er dat. 1777) N., Lunderup og Agerkrog, af hvilke han 2/12 1790 oprettede Stamhuset (i alt c. 878 Td. H.), som ifl. Testam. efter hans Død 1790 gik over til hans Søsterdatter Christine Marie Wormskjold, g. m. Major Chr. Rosenørn til Hersomgd. (med Forpligtelse til at tage Tilnavnet Teilmann); efter hendes Død 1817 gik det over til Datteren Ingeb. Chr. Rosenørn-Teilmann, † 1861, derefter til hendes Brodersøn, Kmhr. C. P. Th. Rosenørn-Teilmann, † 1879, hvis Datter, Frk. I. K. Rosenørn-Teilmann, er den nuv. Besidderinde. — Borggaarden bestod 1769 af 3 Fløje, hvoraf Hovedfløjen, af Grundmur, 24 Fag med Kælder, var opf. af Iver Vind. Den nuv. enfløjede Hovedbygning, i Palæstil i eet Stokv. med Kælder, er opf. 1780; over Porten sidder en Sten med Navnene paa N.’s Ejere. Gaarden er omgiven af en smuk Have og Park, med en 27/6 1890 afsl. Mindestøtte for A. C. Teilmann († 1790), en c. 5 Al. hej Granitsten med Broncemedaillon (Billedhugger: Nic. O. Schmidt). Ladegaarden, der er skilt fra Hovedbygningen ved Varde Aa, er opf. 1759 og flg. Aar. (O. Nielsen, Kort Fremstilling af N.’s Hist., Kbh. 1868. — I. K. Rosenørn-Teilmann, Lidt om N. og dens Beboere, Kbh. 1895). — 1 Nørholms Have ligger paa en Høj Brudstykket af en Runesten (indtil 1872 i Horne Kirkegaardsdige) med Indskr.: „Ravnunge-Tove gjorde denne Høj efier . . .“ (Wimmer, D. Runemindesm. II S. 55 flg.).

I Præsteindberetn. 1638 nævnes, at der paa Kapelbjærg før har staaet et St. Birgitte Kapel, og at der neden for Banken i en Eng fandtes en St. Birgittes Kilde, som fordum ansaas for hellig. Den samme Kilde omtales vistnok ogsaa i en Indberetn. fra 1687, men kaldes da St. Gertruds Kilde, og Kapellet kaldes her Thorstrup Kapel, og det siges, at Thorstrup Kirke egentlig har ligget her.

Om den tidligere store Industri i Jydepotter, der dreves saavel her i Sognet (der er rigt paa det dertil benyttede Ler) som i hele Herredet og de omliggende Egne, se bl. a. Ramsing, i Hist.-stat. Maanedstid, for Ribe Stift, S. 62 flg., N. F. B. Sehested, Fortidsminder og Oldsager fra Egnen om Broholm, I S. 245 flg., og J. Olsen, i „Fra Ribe Amt“, 1903 S. 36 flg.

Ved Nørholm er der fredlyst 6 Gravhøje, hvoraf 3 ret anselige.

Litt.: Indberetn. til Resen 1687 om T. og Horne Sogne, i Saml. t. j. Hist. X S. 1 flg*


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Thorstrup_Sogn&oldid=9091"