Them Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Them Sogn et sogn i Silkeborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vrads Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Them Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Lenno . . .
  • 15?? Thomas Lennesen (Lennonis)
  • 1623 Ole Andersen Grønbech
  • 1636 Anders Jensen Ørsted
  • 1641 Niels Jørgensen Seerup
  • 1655 Jacob Nielsen Holm
  • 1675 Niels Cortsen Bisted
  • 1707 Rasmus Pedersen Lihme
  • 1743 Poul Jensen Spliid
  • 1766 Christian Frederik Lauritsen Aagaard
  • 1787 Michael Overgaard Asmussen
  • 1835 Peter Christian Asmussen
  • 1865 Ely Sophus Falkenskjold
  • 1867 Ascan Carl Holm
  • 1877 Frederik Thorvald Tesch


Følgende beskrivelse af Them Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tem Sogn omgives af Vrads Sogn, Tyrsting Hrd. (Bryrup, Vinding, S.-Vissing og Rye S.), fra hvilket det skilles ved Salten Aa med Salten Langsø (se S. 211), Gjern Hrd. (Linaa S., Silkeborg Landdistr. og Silkeborg Købstadsjorder), fra hvilket det skilles ved Jul Sø, Borre Sø, Bras Sø, Almind Sø og Ørn Sø (se S. 191), samt Viborg Amt (Hids Hrd.), mod hvilket Grænsen for en stor Del dannes af Funder Aa, og Ringkjøbing Amt (Hammerum Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger noget over 1 Mil S. for Silkeborg. De højtliggende, bakkede Jorder (Bavnehøj, 487 F., 153 M., Duedal Bjærg, 372 F., 117 M.) ere dels ler-, dels sandmuldede, enkelte Steder skarpsandede. Omtrent en Femtedel er dækket af Skov (Vester-, Øster- og Sønderskov, Thorsøbakker, hørende under Silkeborg Skovdistrikt, se S. 191, Rudstrup Skov), omtr. 1/7 af Heder. Mod N. ligge Thor Sø, 136 Td. Ld., Ellesø, Slaaen Sø og Hummel Sø, mod S. Engetved Sø. Flere ubeboede Smaaøer i Borre Sø, deriblandt Borres Ø og Langø, høre til Sognet, ligeledes Salten Ø i Salten Langsø. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Horsens og Nørre-Snede til Silkeborg.

Fladeindholdet 1896: 22,013 Td. Ld., hvoraf 5853 besaaede (deraf med Rug 1552, Byg 837, Havre 2774, Boghvede 107, Bælgsæd 34, Spergel 14, Blandsæd til Modenh. 79, Grøntf. 61, Kartofler 251, andre Rodfr. 141), Afgræsn. 4242, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2595, Have 82, Hegn 29, Skov 4259, ubevokset 87, Moser 333, Kær og Fælleder 252, Heder 3385, Flyvesand m. v. 216, Veje og Byggegrunde 354, Vandareal m. m. 326 Td. Kreaturhold 1898: 695 Heste, 2593 Stkr. Hornkv. (deraf 1671 Køer), 2676 Faar, 1290 Svin og 49 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 317 Td.; 107 Selvejergde. med 215, 276 Huse med 89 Td. Hrtk. og 104 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2513 (1801: 1001, 1840: 1692, 1860: 2082, 1890: 2608), boede i 504 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 108 levede af immat. Virksomh., 1477 af Jordbrug, 656 af Industri (412 af Træskomageri), 55 af Handel, 170 af forsk. Daglejervirks., 102 af deres Midler, og 40 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Tem, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Sparekasse (opr. 1883; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 47,876 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 3907 Kr., Antal af Konti 560), Andelsmejeri, Teglværk og Kro samt Hørrelund (1503: Horduadlund) paa Tem Mark, opr. 1870 til Fattiggaard (Plads for 60 Lemmer); Salten, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1898), Mølle, Markedsplads (Marked i Juli) og Kro; Tømmerby med Skole; Vorret; Fogstrup; Sebstrup med Skole; Asklev; Hjortsballe; Rudstrup; Gjessø med Skole og Mølle; Virklund (i 13. og 14. Aarh.: Wirklongh), ved Landevejen, med Skole og Forsamlingshus (opf. 1891); Bakbjærg med Skole. Mindre Bebyggelser: Glarbo, Gde. og Huse, med Forsamlingshus (opf. 1887); Skjeldalhuse; Engetved, Gde.; Paarup, Gde.; Lindgde., Gde. og Huse; Tolstrupgde.; Hedegde.; Lovdal (1496: Loedal), Gde.; Brande, Gde. og Huse, med Filialkirke; Bøgskov, Gde. og Huse; Løgager, Gde. og Huse, Stenhule, Gde. Gaarden Løvenholt har 12 Td. H., 430 Td. Ld., hvoraf 130 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Knudlund, Gjessølund, Ørneborg (6 Td. H.), Bøgeballe, m. m. Silkeborg Vandkuranstalt, ved Ørnsø (et 1883 opr. Aktieselsk., Aktiekap. 95,100 Kr.). Kongshus, Skovfogedbolig, Cathrinedals Vandmølle, ved Salten Aa.

Tem S., en egen Sognekommune, hører under Silkeborg Birks Jurisdiktion (Silkeborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 209 (vestre Del: Asklev, Sebstrup, Hjortsballe og Virklund) og 210 (østre Del). Kirken tilhører en Privatmand, Kirken i Brande Staten.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsfløj mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue spores. I sent gotisk Tid opførtes et Taarn af Munkesten, og Hvælvinger indbyggedes i Skib og Kor. Senere nedtoges Taarnets øverste Del i Højde med Skibets Tag; 1863 opførtes et nyt, foroven ottekantet Taarn med Spir, til Dels over det ældre Taarns Vestgavl. Korsfløjen og Vaabenhuset, af røde Mursten, ere opf. 1874. Paa Taarnets nordl. Side skal have ligget et nu nedrevet Kapel for Landsdommer Hoff. Kirken er flere Gange restaur. i nyeste Tid, sidst indvendig 1893. Altertavle fra Fr. III’s Tid med et Maleri (den korsfæstede) og et nyt Alterbord fra 1893. Cementstøbt Døbefont. Prædikestol (restaur. 1893) fra s. Tid som Altertavlen. I Taarnrummet et sent gotisk Krucifiks. Ligsten over Præsten Niels Cortsen Bisted, † 1707, med to Hustruer, samt flere andre med udslidte Indskrifter.

Brande Kirke er opf. 1900 (indviet 9/12 1900) i gotisk Stil (Arkit.: Frimodt-Clausen) og bestaar af Skib og Kor med fladt Bjælkeloft. Sandstensdøbefont. Den er bygget paa en Plads, hvor der har staaet en for længst nedbrudt Kirke. Før Opførelsen af den nye Kirke saas tydelige Spor af den gamles Grund — den har været af huggen Granit, 60 F. lang og 28 F. bred — og af Kirkegaarden, der var omgivet af et stort Stendige. — Ogsaa i Virklund og Tømmerby har der været Kirker. Virklund Kirke, der helt er opbrudt, har været væsentlig af Al, uden Taarn, c. 50 F. lang. Tømmerby Kirke er ligeledes helt opbrudt; paa Tomten er der fundet Granitkvadre. Man har ment, at Materiale af disse Kirker er blevet benyttet ved Silkeborg Slot.

Virklund og Hedegaard have været Hovedgaarde; begge skødedes 1391 af Anders Offesen til Torup til Aarhus Domkirke. Den Væbner Stig Nielsen af Wircklongh, som nævnes 1499, har vel haft Hovedgaarden i Leje af Domkirken. — Byggestederne Buskebjærg og Sønderbyskovhale nævnes her 1500.

I Sognet var et Lægedistrikt og et Apotek, indtil Distriktet 1856 deltes i Silkeborg og Brædstrup Distrikter, og der oprettedes to nye Apoteker i disse.

Sognet er rigt paa smukke, ejendommelige Steder, navnlig i Vester-, Sønder- og Østerskov med deres kuperede Terræn og vide Udsigtspunkter. — I Egnen omkring Tem findes store Lag af Myremalm, som i ældre Tid har været Genstand for Jærnudsmeltning, der dog forlængst er ophørt; paa Hjortsballes Marker er der fundet en Mængde Jærnslakker; endnu 1842 blev der dog i Egnen gjort et mislykket Forsøg. I Sognet findes ogsaa Brunkulslag, saaledes V. for Salten Langsø og især i Vesterskov; paa det sidste Sted lod Staten 1861 foretage resultatløse Forsøg paa at bryde Kullene ved at anlægge en lang „Stolle“ ind i Bakken langs Lagene.

Cannikegaard, en tidligere kgl. Skovridergd., ejedes 1799-1812 af Ane Margr. Langballe, Enke efter Præsten Poul Chr. Clausen (se Personalh. Tidsskr. IX, S. 249).


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Them_Sogn&oldid=7412"