Tømmerby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Tømmerby Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune Region Nordjylland). og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Han Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Tømmerby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Lild Sogn

  • 1537 Niels Madsen el. Mouritsen
  • 1571 Kjeld Nielsen
  • 1591 Selgen Christensen el. Nielsen Aalborg
  • 1594 Anders Andersen el. Pedersen Morsing
  • 1636 Peder Christensen Grindsted (el. Sørensen Helsingør)
  • 1665 Anders Pedersen Grindsted
  • 1673 Urban Pedersen Bruun
  • 1695 Alexander Nielsen Chrystalsin
  • 1705 Jacob Urbansen Bruun
  • 1708 Peder Pedersen Clementin
  • 1721 Henrik Nielsen Jespersen
  • 1753 Ole Bagger Thomsen Praëm
  • 1785 Edvard Røring Praëm
  • 1805 Knud Lund af Ferring
  • 1817 Immanuel Nyboe
  • 1822 Christian Friis
  • 1837 Frederik Christian v. Haven
  • 1842 Niels Gottlob
  • 1854 Christian Ludvig Biilmann
  • 1861 Frederik Julius Dall
  • 1872 Andreas Christian Riis-Lowzon
  • 1876 Christen Josephsen Clausen

Følgende beskrivelse af Tømmerby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Tømmerby Sogn omgives af Annekset Lil, den inddæmmede Bygholms (Selbjærg) Vejle, Øsløs og Vesløs Sogne, den inddæmmede Vesløs Vejle og Hillerslev Hrd. (Østerild og Hjardemaal S.). Kirken, mod N. Ø., ligger 3 Mil N. Ø. for Thisted og 2 1/2 Mil N. V. for Løgstør. De i det hele lavtliggende Jorder, med et Bakkedrag, der gaar midt gennem Sognet (højeste Punkt Vegelhøj, 84 F., 26 M.), ere overvejende sandmuldede med Sand til Underlag; mod N. V. er en Del Hede. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Aalborg til Thisted og til Feggesund Færge.

Fladeindholdet 1896: 4748 Td. Ld., hvoraf 1077 besaaede (deraf med Rug 316, Byg 246, Havre 356, Bælgsæd 3, Spergel 12, Blandsæd til Modenh. 15, Grøntf. 16, Kartofler 104, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 641, Høslæt, Brak, Eng m. m. 806, Haver 8, Moser 135, Kær og Fælleder 538, Heder 1311, Veje og Byggegr. 71, Vandareal 158 Td. Kreaturhold 1898: 234 Heste, 1040 Stkr. Hornkv. (deraf 523 Køer), 1630 Faar, 313 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 145 Td.; 51 Selvejergaarde med 115, 107 Huse med 29 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 908 (1801: 540, 1840: 670, 1860: 779, 1880: 822), boede i 184 Gaarde og Huse; Erhverv: 44 levede af immat. Virksomh., 656 af Jordbrug, 3 af Fiskeri, 145 af Industri, 25 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirksomh. og 21 af deres Midler.

I Sognet den enligt beliggende Tømmerby Kirke og Byerne: Tømmerby (i Vald. Jordb. Tymberby) med Skole og Pogeskole, Lægebolig, Statstelefonstation og Mølle; Højstrup; Langvad; Kjærup med Præstegd.; Frøstrup med Mølle. Tømmerby-Hede, Tømmerby-Kjær, Lynge og Kjærupholme, Huse. Gaarde: Selbjærggd. (10 1/2 Td. Hrtk., 300 Td. Ld.), Rødbro, Nørre- og Sønder-Skadhave, Fuglsang, Mellemmølle, Søndermølle, m. m. Ved Landevejen Markedsplads („Øsløs Marked“, Marked i Juni med Heste).

Tømmerby S., een Sognekommune med Annekset, hører under Han-Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggaard), Thisted Amtstue- (Thisted) og Han-Herredernes Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 550. Lægd. Kirken er i privat Eje.

Kirken, den anseligste i Herredet og en af de mærkeligste jydske Granitkirker, fordum indviet til St. Bodil, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren kan spores (en Tympanon herfra er indsat i Lil Kirkes Korgavl); over Norddøren, der endnu benyttes, er en Tympanon med en Dragefigur; Nordsidens oprindl. Vinduer ere bevarede. Koret har Granitgesims med en snoet Rundstav. Rigest prydet er Apsis med Dobbeltsokkel, en af Lissener baaren Rundbuefrise og mange mellem Kvadrene indsatte Stenrelieffer (Menneskehoveder, Dyr m. m,). I den senere Middelalder er det høje Taarn og Vaabenhuset, begge væsentlig af store, gule Mursten, tilføjede. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget, spidsbuet Hvælving, Apsis, der er adskilt ved et Skillerum, den oprindl. Halvkuppelhvælving; det hvælvede Taarnrum har Rundbue ind til Skibet. Det gamle Granitalterbords mægtige Dækplade, med Relikviegemme, bæres af 4 Søjler. Altertavle med et Maleri (Korsfæstelsen). Ved Alterbordet staar et med Kirken samtidigt Dobbeltkors af Granit med et Mandehoved og en Arm, paa hvilken staar: Dextera dei (om en nu forsvunden Sten med Indskrift se Marm. Dan. S. 264). Romansk Granitdøbefont med en Fremstilling af Fablen om Ræven og Storken. Udskaaren Prædikestol. I Vaabenhuset en mærkelig Granitsøjle med Lovværk og et Kors samt en Kugle paa Toppen. Ligsten over Præsten Alex. Nielsen Chrystalsin, † 1705, og Hustru. Epitafier over Præsterne Peder Clementin, † 1721, og Hustru, Henr. Jespersen, † 1756, og Provst Ole Thomsen Praem, † 1799, og Hustru (en Del af Taarnrummet er Begravelse for sidstnævnte Familie). Klokken er fra 1487.

Selbjærggaard, oprettet i Slutn. af 18. Aarh., tilhørte i Beg. af 19. Aarh. „Junker“ Peder Rosenørn Lasson.

Ved Højstrup, paa en flad Mark, er der 1881 foretaget Undersøgelser paa en mærkelig, formentlig svensk eller norsk Gravplads fra Vikingetiden, omfattende oprindl. omtr. 30 smaa Rundhøje, 7 Langhøje og 3 Skibssætninger; paa og imellem Højene har der været mindst 75 Bautasten. Nu ere 28 af Højene, 2 Skibssætninger og omtr. 50 Bautasten fredlyste.

Om Præstegaarden i Kjærup se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 232 flg.



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Tømmerby_Sogn&oldid=5500"