Staby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Staby Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ulfborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Staby Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 14 marts 1823 med Madum Sogn

  • 15?? Christen Rødhoved
  • 15?? Jens Jensen
  • 1573 Niels Christensen Ikast
  • 1612 Christen Nielsen Stabye
  • 1635 Mads Andersen Ebberup
  • 1677 Anders Madsen Stabye
  • 1987 Albert Villadsen Grove
  • 1713 Jørgen Ludvigsen Muldorf
  • 1739 Iver Nicolai Lorentzen Broager
  • 1749 Jens Christiansen Windelin
  • 1787 Niels Sørensen Windelin
  • 1808 Johan Conrad Büchler
  • 1825 Frederik Christian Johan Petersen
  • 1846 Hans Vilhelm Riber Schøler
  • 1857 Rasmus Winther Assens
  • 1868 Joseph Albrecht Sørensen
  • 1874 Christian Jørgensen



Følgende beskrivelse af Staby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Staby Sogn omgives af Husby, S.-Nissum, Ulvborg og Madum Sogne samt Hind Hrd. (Vedersø S.), fra hvilket det skilles ved Madum Aa, som falder ud i Husby Sø (se S. 579), hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken, mod S. V., ligger 2 1/2 Mil N. for Ringkjøbing og 3 1/2 Mil V. S. V. for Holstebro. De for det meste lavtliggende, jævne Jorder ere mod N. lerede med Marskenge (Nørkjær Enge) langs Fjorden, mod S. og S. Ø. sandede med Hedestrækninger. En Landevej fra Ulvborg Station fører ind i Sognet.

Fladeindholdet 1896: 4926 Td. Ld., hvoraf 1482 besaaede (deraf med Rug 480, Byg 145, Havre 406, Spergel 118, Blands. til Modenh. 153, Grøntf. 10, Kartofler 67, andre Rodfr. 95, andre Handelspl. 7), Afgræsn. 1430, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1289, Have 19, Skov 95, Kær og Fælleder 80, Heder 354, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 68 Td. Kreaturhold 1898: 307 Heste, 1486 Stkr. Hornkv. (deraf 904 Køer), 1348 Faar, 770 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 305 Td.; 79 Selvejergde. med 276, 1 Arvefæstegd. med 3, 88 Huse med 25 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 973 (1801: 513, 1840: 771, 1860: 847, 1890: 958), boede i 175 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 55 levede af immat. Virksomhed, 637 af Jordbr., 18 af Fiskeri, 120 af Industri, 4 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 39 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.

I Sognet Staby Kirke (1313 og 1340: Stabby), to Skoler (nordre og søndre), Præstegd. (før Gammelgd.) mod Ø., Missionshus (opf. 1902), Uddannelsesskole for Vinterlærere (ejes af Amtet, før en Folkehøjskole, opr. 1853, nedlagt 1894), Sparekasse (opr. 1886; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 235,737 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 9930 Kr., Antal af Konti 556) og Andelsmejeri (Fjords Minde); Fattiggaard (før i Silbjærg, opr. 1869, Pl. for 20 Lemmer). Gaarde og Saml. af Gde.: Kirkeby, Kirkegde.; Klostergaarde; Herrestoft; Blæsgde.; Nørgde.; Bentesgde.; Nistrupgde.; Julsgde.; Hundhale, Gde.; Sønderby, Gde.; Munkhule, Gde. Hovedgaarden Pallesbjærg har 26 Td. H., 580 Td. Ld. (250 i Ulvborg S.), hvoraf 100 Eng, 20 Gaardspl., Have og Plantage omkring Gaarden, 250 Plantage i Ulvborg Sogn, Resten Ager; til Gaarden høre Mølle, Sav- og Tærskemaskine. Gaarden Svendsholm har 14 1/2 Td. Hrtk., c. 250 Td. Ld. (26 i Ulvborg S.), hvoraf 45 Eng, 15 Plantage, 17 Hede, Resten Ager; Vandmølle. Arbjærg (før Arnbjærg), Gd.; Tokesdal, Gd.; Movstgd.; Ting, Gd.; Gade, Gd.; Nørtoft, Gd.; Nygd.; Skaarkjær, Gd.; Bjærg, Gd.; Flodgd.; Bundgde.; Brunbjærg, Gd.; Staby-Kjærgd. (c. 8 Td. H.); Frøsang, Gd.; Brink, Gd.; Neder-Uglkjær, Gd.; Smedsgd.; Kortborg, Gd.; Harbosgd.; m. fl.

Staby S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistrikt, 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr’. 25. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Kapel mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, og Apsis, med Halvkuppelhvælv., ere fra romansk Tid (dog med Spor af Overgangsstil) dels af Granitkvadre (Skibet), dels af Granitkvadre og Jærnsandsten (særlig Koret) paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.), eet Vindue og Korbuens Granitpiller med Menneskehoveder ere bevarede; paa Korets Sydside er der en oprindl. Dør (tilmur.). Særlig interessant er den prægtige Apsis, hvis Façade er delt i 6 Felter ved Halvsøjler af Granit, som hvile paa en profileret Dobbeltsokkel, og hvis Fodstykker og Kapitæler ere prydede paa forskellig Maade; over Kapitælerne danne Kragsten med Menneske- og Dyrehoveder Overgangen til de store Buer mellem Søjlerne (se Løffler, Kirkeb., S. 113); mod Ø. sidde to firkløverformede Vinduer af een Sten (se Helms, D. Tufstensk., S. 103). Allerede tidlig er Skibet forlænget mod V. med tykkere Mure af Granitkvadre og Munkesten; denne Del har enten været en Forhal eller været bestemt til at bære et Taarn. V. for Forlængelsen er i den senere Middelalder Taarnet tilføjet, væsentlig af røde Munkesten, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til Skibet. Senere Tilføjelser ere Vaabenhuset (fladt Loft) og Kapellet med Tøndehvælv., begge af Mursten. Taarnet har nu 2 blindingsprydede Gavle, men skal have haft 4 Gavle. Altertavle og Prædikestol ere i Renæssancestil; paa Bagsiden af Alteret staar, at det er anskaffet 1597 af Mogens Juel, og en Series pastorum. Dækpladen til det gml. Alterbord ligger foran Vaabenhusdøren. Smukke Malmalterstager, skænk. 1668 af Niels Trolle og Hustru. Romansk Granitdøbefont med snoede Rundstave. I Skibets Vestende et Pulpitur i Renæssancestil. I Kapellet, skilt fra Skibet ved en Jærndør i Renæssancestil, staa 3 Kister med Lig af Frands Linde til Pallesbjærg, † 1765, Hustru Helle Gertr. Basse, † 1715, og Marie Anne Rutelia Basse, † 1758. Epitafier: i Skibet over Provst J. Chr. Windelin, † 1792, og Hustru, i Taarnet over Borger i Holstebro Niels Hansen Rafn, † 1702, og Hustru, og over Lars Frandsen Roer paa Staby-Kjærgd., † 1755. Den mindre Klokke er fra 1513.

Pallesbjærg har vistnok Navn efter Landsdommer Palle Juel, der 1560 mageskiftede sig Gods til her i Sognet. Med hans Datter Else kom den til Poul Munk og med deres Datter Anne til Børge Trolle (1610 maatte dog Birg. Rosenkrantz, Enke efter Mogens Juel, afstaa P. til Hans Lykke til Krabbesholm, til hvem den var pantsat af Mogens Juel), derefter Sønnen Niels Trolle, † 1667, hvis Døtre Lene og Hille ægtede Enevold Parsberg og Palle Krag til Katholm († 1723), hvilke begge skrev sig til P.; 1692 skødede Axel Juel og Hustru Sophie Am. Parsberg 1/4 og Palle Krag 3/4 af P. (59, Tiender 33 samt noget Gods) for 14,000 Rd. til Chr. Linde, † 1706. Hans Søn Frands Rantzau L. († 1765) transporterede P. 1757 til Svigersønnen Chr. D. Friedenreich († 1780), som 1771 overdrog den til Sønnen Chr. Linde F., paa hvis Dødsbos Aukt. 1786 P. (59, 33 og 273 samt Bondesk. 3 Td. H.) blev solgt til Generaladjut. Jens de Poulsen, som byttede den med Palstrup til Ritmester C. Chr. v. Irminger; 1792 lod Justitsraad Lange til Bratskov som Panthaver den (med Brunbjærg, Staby-Kjærgd. m. m.) sælge for 67,100 Rd, til Christen Strandbygaard († 1812), hvis Arvinger solgte den 1816 til Justitsr. Schønau, Herredsfoged J. Tranberg og Agent Buch, som udparcellerede den og 1822 solgte Hovedparcellen (c. 26 Td. H.) til Christen Jensen Ebbensgaard, † 1836; derefter ejedes den af Sønnen Jens Breinholt E., † 1868, hvis Enke solgte den 1872 for 80,000 Rd. til nuv. Ejer, Kreditforeningsdirektør C. B. Hoppe. — Hovedbygningen er opført 1898-99 i Palaisstil (Arkitekt: Prof. H. C. Amberg) og bestaar af en Midtfløj i to Stokv. med Kælder og Frontespice (hvori det Hoppeske og Wedel-Jarlsbergske Vaaben) samt ved vestre Side en Endefløj i 1 Stokv. (ved Østenden staar endnu en Rest af den ældre Bygning; men det er Meningen her at opføre en Fløj svarende til den alt opf. Endefløj). Midt i 18. Aarh. bestod Bygningen af 3 Fløje af Bindingsværk med et Trætaarn ved Hovedfløjen. Denne Bygning afløstes i 1800 af en grundmuret Bygning paa Kampestenssokkel og med Frontespice med Ur; det sidste er anbragt i det nye Porttaarn. De fleste Udhuse, deribl. Bygningen med Porttaarnet, ere opf. af den nuv. Ejer; en Lade af Egebindingsværk er fra 17. Aarh.

Svendsholm har været en Hovedgaard, der 1266 af Ridder Aage Thytæsk skødedes til Ribe Bispestol; efter Reformationen kom den til Kronen, som forlenede den bort 1542 til to Jomfruer Mette og Sidsel, men 1533-53 til Niels Glambek, der alt 1532 havde skrevet sig til Staby; 1560 mageskiftede Kronen den til Palle Juel, og den hørte derefter under Pallesbjærg, indtil den 1812 solgtes til Strandbygaards Svigersøn O. A. la Cour, som 1822 solgte den for 3200 Rd. til Svogeren N. A. Strandbygaard, hvis Sønnesøn N. S. overtog den 1881 for 50,000 Kr. — Hovedbygningen, i 1 Stokv., er opf. 1866.

Brunbjærg har været en Hovedgaard, som ejedes af Familien Viffert, bl. a. Chrf. Maltesen V., der boede paa B. (Broffuensb.) 1546-47, og Karen Maltesd. V. (g. m. Timme Rosenkrantz paa Rydhave), som i Beg. af 17 Aarh. solgte den til Mogens Juel. 1630 solgte Hofmester paa Sorø Just Høg den til Niels Trolle; 1669 laa den (24 Td. H.) under Pallesbjærg; 1690 frasagde Mads Pedersen den Sædegaards Frihed; 1692 tilhørte den Axel Juel til Pallesbjærg, med hvilken den var forenet i lang Tid, indtil den solgtes og udstykkedes. — I Staby levede 1406 Jens Lagesen (Dyre), 1466 Iver Jensen (Skeel), 1492-1543 dennes Søn Per Iversen. Ved 1600 ejedes Staby-Kjærgaard af Fru Gertrud Olufsdatter, 1610 af Peder Munk, derpaa af Mogens Sehested til Holmgd. og Datteren Lisbeth S., Tønne Reedtz’, som 1694 skødede den (15 Td. H.) til Rasmus Andersen til Søgd.; 1730 skødede Thom. Pedersen den (15, i alt 55 Td. H.) til Kapt. Casp. Linde, der 1736 skødede den (i alt 87 Td. H.) til Frands Linde, hvorpaa den var forenet med Pallesbjærg indtil 1802. — Brink var fordum et Bispelen, der 1492 var forlenet til Oluf Staverskov, 1510 til Jesper Pedersen (Juel), saa til Enevold Jensen, 1546 til Jørgen Hansen Juel, 1562 til Hr. Niels Lange. — Klostergaarde have tilhørt Mariager Kloster, der ogsaa ejede Staby Kirke 1459-1650. — Gaarden Ting har vistnok sit Navn, fordi Herredstinget, som tidligere holdtes ved Tinghøj i Ulvborg Sogn, en Tid var her; senere, da Ulvborg forenedes med Hind Hrd., holdtes det i Madum Sogn.

Medens Præsten J. C. Büchler var suspenderet 1822-25, blev Præstegaarden, undtagen et lille Stykke, hvori Præstekonen laa syg, bogstavelig nedbrudt og ført bort (stjaalet!) af Sognebeboerne.

Om Sandflugt i Staby og Vedersø Sogne se Kanc. Brevb. 12/11 1574.


Link