Støvring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Støvring Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Støvring Herred (Randers Amt). I sognet ligger Støvring Kirke og Støvringgaard Kloster Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fra c. 1736 også tilknyttet Støvringgaards Kloster.

  • 15?? Palle (Palæmon) Pedersen
  • 1567 Jens Rasmussen Tundboe
  • 1606 Søren Pedersen Spahat
  • 1606 Mikkel Madsen
  • 1629 Jens Nielsen Klog
  • 1677 Jens Jensen Ryegaard
  • 1693 Andreas Pedersen Maar
  • 1714 Peder Lund
  • 1715 Christen Mortensen Herløw
  • 1730 Christopher Nielsen Kellermann
  • 1746 Henrik Wetzel (Wedsel)
  • 1760 Hans Hansen Søegaard
  • 1761 Jesper Christensen Lund
  • 1776 Niels Thomsen Hee
  • 1796 Søren Wedege Brøchner
  • 1819 Jørgen Christopher Bang
  • 1837 Hans Jacob Potter
  • 1851 Martin Nicolai Hagemann
  • 1858 Hans Christian Slamberg

Følgende beskrivelse af Støvring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Støvring Sogn omgives af Annekset Mellerup, Randers Fjord, Albæk og Harridslev Sogne samt Nørhald Hrd. (Tvede S.). Kirken, mod S., ligger 1 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Randers. De mocl N. (Koldbakke, 200 F., 63 M.) og V. noget højtliggende og bakkede, mod Ø. til Fjorden skraanende og jævne Jorder ere lerede og lermuldede, med Enge langs Fjorden. En Del Skov (Søndersk., Koldbakken, Nørresk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mellerup.

Fladeindholdet 1896: 2082 Td. Ld., hvoraf 731 besaaede (deraf med Hvede 16, Rug 127, Byg 155, Havre 305, Spergel m. m. 4, Blands. til Modenh. 41, Grøntf. 10, Kartofler 22, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 447, Høslæt, Brak, Eng m. m. 441, Have 17, Skov 336, ubevokset 13, Moser 32, Kær og Fælleder 7, Veje og Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 162 Heste, 676 Stkr. Hornkvæg (deraf 379 Køer), 508 Faar, 295 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 181 Td.; 36 Selvejergaarde med 172, 42 Huse med 9 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 476 (1801: 321, 1840: 308, 1860: 345, 1890: 484), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:. 20 levede af immat. Virksomh., 333 af Jordbr., 45 af Industri, 11 af Handel, 29 af forsk. Daglejervirksomh. og 46 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Støvring med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1876: 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 25,567 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2094 Kr., Antal af Konti 231) og Telefonst. Aastrup, Gde. og Huse. Hovedgaarden Støvringgaard, med Jomfrukloster, hvori et Kapel, har omtr. 38 3/4 Td. Hrtk., omtr. 920 Td. Ld., hvoraf 420 Skov, Resten Agerland (deraf 300 fri Hovedgaardsjord og 200 Bønderjord inddraget til Beplantning).

Støvring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 390. Lægd. Kirken tilhører Støvringgd. Kloster.

Den højtliggende Kirke (vistnok indviet til St. Nicolaus) bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Norddøren, med Søjle paa hver Side, er bevaret; der er Spor af flere oprindl. Vinduer. Skibet har fladt, Gibsloft, Koret er i den senere Middelalder blevet hvælvet. Vaabenhuset er opf. af røde Mursten i 1865 i Stedet for et ældre, af Bindingsværk. Et Taarn, mod V., er nedbrudt, vistnok i 18. Aarh. Altertavle i Rokokostil fra 1633 med et Maleri (den korsfæstede). Prædikestol i Barokstil fra 1720. Paa Døbefonten, af Sandsten, findes Mogens Kaas’ og Hustru Sidsel Friis’ Navne og Vaaben samt Aarst. 1631. Samme Navne og Vaabn. paa Alterstagerne, fra 1621. I Koret en Fortegnelse over Frøkenerne paa Støvringgd. indtil 1801.

Støvringgaard ejedes ved 1319 af Palne Jonsen af „Stifring“, der førte Slægten Juuls Vaaben, senere maaske af Hr. Niels Bugge, derpaa af hans Svigersøn Hr. Christiern Vendelbo († omtr. 1400); hans Datter Else bragte den til sine to Mænd Axel Jepsen (Thott) og Lyder Holck, hvilken sidste nævnes til „Steueringe“ 1434 og 1437. Efter Fru Elses Død kom S. til Sønnen Jep Axelsen Thott, dernæst til hans Søn Axel Jepsen Th. og dennes Enke Margr. Andersdatter Bjørn, efter hvem hendes Brødre, deribl. Jacob Andersen Bjørn, arvede S. Efter ham (omtr. 1525) fulgte hans Enke Margr. Povelsdatter, deres Datter Dorthe, g. 1. m. Chrf. Haak, 2. m. Oluf Glob til Vellumgd., Niels Kaas til Birkelse († 1620) og hans Broder Rigsraad Hr. Mogens K. til Restrup († 1656), dennes Søn Jens K., dennes Enke Birgitte Urne, hvis Mands Broder Jørgen K. († 1692) arvede S., men mistede den vistnok 1672 ved Indførsel til Biskop Svane og Thomas Fuiren. Ogsaa den bekendte Generalmajor H. Løvenhielm fik 1680 Indførsel i en Part af S. Højesteretsass. og Justitsr. Diderik Fuiren († 1686) købte 1685 1/3 af S. (11 Td. H.) af Oberst Chr. Fred. v. Marschalck til Østeraa; derefter fulgte Sønnen Baron Diderik F. d. y. († 1700) og dennes Søster Baronesse Christine F., g. m. Gehejmer. Jens Harboe († barnløs 1709). Enken († 1735) oprettede ved Testam. af 23/11 1735 (kgl. Fund. 12/3 1745) S. til et Jomfrukloster, til hvilket hun skænkede S. med Bøndergods og Tiender samt en Kapital paa 15,200 Rd. i Kr. og 43,956 Rd. C. m. m., til Ophold for 1 Priorinde og 12 Jomfruer, alle Døtre af Mænd af de første 5 Rangklasser. Priorinden fik 120, Jomfruerne hver 80 Rd. aarl. Senere er Hævingen forskellige Gange forøget, saa at Priorinden nu faar 1000 og hver af de 12 Konventualinder 600 Kr. aarl. foruden Bolig og Underhold i Klosteret. Desuden er der 190 Ekspektantinder, hvoraf de 20 ældste (selv om de maatte have faaet Bolig paa Kl.) hver faar 500, de næste 25 400, de næste 35 300 og de næste 50 200 Kr. aarl. Ved Klosteret, hvis Direktion bestaar af Stiftamtmanden og Biskoppen over Aarhus Stift, er ansat en Godsforvalter. Dets Kapitalformue udgjorde 30/4 1899 1,407,049 Kr. (hvoraf ikke rentebærende 16,930 Kr.). — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, over hvilke fører en muret, hvælvet Bro, ligger smukt nær ved Fjorden mellem Sønder- og Nørreskov. Den er opf. af Niels og Mogens Kaas 1622-23 og bestaar af 3 grundmurede Fløje i N., Ø. og S., alle i 2 Stokv. med Kældere og Spidsgavle. I Østfløjen findes i 1. Stokv. i den saakaldte Sommerspisesal et Billede af Stifterinden og flere andre Portrætter, og i 2. Stokv. et Kapel, hvori Sognepræsten for Støvring holder Gudstjeneste (fra omtr. 1736). Haven er anlagt af Christine Fuiren i fransk Stil med Terrasser, store Lindealleer og klippede Buksbomhækker, i hvilke ses Bogst. CF. I Sønderskov er der Kirkegaard for Konventualinderne.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Støvring_Sogn&oldid=5751"