Solbjerg Sogn (Thisted Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Solbjerg Sogn, et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Nørre Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Solbjerg Kirke samt herregården Jølbygaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Sundby Sogn

  • 1528 Mads el. Peder Ibsen
  • 1536 Laurits Jude el. Jyde (Juul?)
  • 1556 Mads Nielsen
  • 1600 Jens Iversen
  • 1612 Knud Jensen Soelberg
  • 1661 Jens Knudsen Soelberg (Solmontanus)
  • 1673 Frants Hansen Hagedorn (Haftorn)
  • 1696 Christopher Jensen Svaboe (Svabonius)
  • 1730 Laurits (Lefridus) Severin Hansen Rhode
  • 1744 Peder Pedersen Rodsted (Rosted)
  • 1752 Nicolai el. Niels Jørgensen Conradsen Overbeck
  • 1759 Thiis Nielsen Steenberg
  • 1775 Johan Didrik Vilhelm Westenholtz
  • 1776 Jens Mathias Thomsen Praëm
  • 1780 Hans Hansen Tulle
  • 1785 Søren Høyrup
  • 1793 Carl Svendsen Folcher
  • 1798 Gabriel Ferdinand Flor (Floor)
  • 1816 Niels Christian Søe
  • 1827 Hector Frederik Janson Fogh
  • 1831 Joseph Christian Sørensen
  • 1844 Hans Christian Cramer
  • 1853 Hans Peter Møller
  • 1867 Theodor Rohde
  • 1877 Peder Julius Pedersen

Følgende beskrivelse af Solbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Solbjærg Sogn omgives af Annekset Sundby, Skallerup, Dragstrup, Ø.-Jølby, Galtrup og Bjærgby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. V. for Nykjøbing. De især mod N. højtliggende og bakkede Jorder (Kongens Høj, 214 F., 67,4 M.) ere muldede og stærkt lerede. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nykjøbing til Vilsund.

Fladeindholdet 1896: 2011 Td. Ld., hvoraf 966 besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 111, Byg 136, Havre 517, Bælgsæd 11, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 89, Grøntf. 12, Kartofler 23, andre Rodfr. 59), Afgræsn. 496, Høslæt, Brak, Eng m. m. 354, Have 18, Skov 3, Moser 56, Kær og Fælleder 33, Heder 33, Stenmarker 6, Veje og Byggegr. 45 Td. Kreaturhold 1898: 209 Heste, 826 Stkr. Hornkv. (deraf 335 Køer), 528 Faar, 250 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 158 Td.; 39 Selvejergaarde med 138, 85 Huse med 20 Td. Hrtk. og 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 743 (1801: 215, 1840: 477, 1860: 588, 1880: 654), boede i 150 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomhed, 401 af Jordbr., 4 af Gartneri, 30 af Fiskeri, 194 af Industri, 7 af Handel, 39 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 29 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Solbjærg, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Pogeskole, Friskole, Fattiggaard for S.-Sundby Komm. (opf. 1890, Plads for 36 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1897) og Mølle; Mellem-Jølby. Jølbygaard har 13 Td. Hrtk., 129 Td. Ld., hvoraf 22 Eng og Kær, Resten Ager. Vangsgaard. Jølbygaards Mølle.

Solbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø Hrd.’s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 251. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken, højt beliggende, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren er tilmuret; et Par oprindelige Vinduer spores. Det lave, tidligere en Del højere Taarn, af Granit og Mursten, er fra den senere Middelalder. Altertavle fra 1758 med Baldakin fra 1666. Alterstagerne ere skænkede 1674 af Laves Andersen til Solbjærg. Romansk Granitdøbefont. Gammel Prædikestol. I Skibet et Krucifiks. I Koret Portræt af Præsten Jens Knudsen Soelberg, † 1674.

Jølby eller Ølby ejedes 1376 af Fru Elne, Hr. Ebbe Strangesens Enke; 1505 nævnes Niels Kaas af Ø., 1521—25 Peder Madsen i Ø., 1536 Niels Nielsen Kaas, (begr. i Solbjærg Kirke), dennes Søn Erik K. 1599. Derefter kom J. til dennes Søsterdatter Anne Ovesdatter Juul, g. m. Holger Bille, der 1636 solgte J. til Jfr. Anne Vesteni, fra hvem den ved Arv kom til Søstersønnen Mogens Ottesen Kaas, der ejede den 1646. 1662 tilhørte den (24 Td. Hrtk.) Peder Henriksen (Mylting), hvis Søster Fru Magd. Henriksdatter, Enke efter Jon Oudensen (Tordenstjerne), 1671 efter hans Død lod sig indføre i den, der da tilhørte Broderens Enke Agnete Kaas. Denne arvedes bl. a. af Søsteren Fru Abel Kaas, der 1700 overdrog sin Andel til sin Søstersøn Henr. Linderot, som 1713 transporterede den til sin Broderdatter Jfr. Dorete Linderot, der s. A. solgte den til Forpagteren, Christen Knudsen, † 1726, hvorefter J. (16 Td. Hrtk.) kom til dennes Svigersøn Anders Enevoldsen, som 1746 solgte den til Degnen i Galtrup og Ø.-Jølby Sejer Olufsen Leth, † 1760, for 900 Rd. Den flg. Ejer Laur. Bonderup solgte 1764 J. for 1364 Rd. til Mads Brøndum, som 1769 skødede den til Bernt Møldrup. 1773 ejedes den af Andr. Schuurmand; paa Auktion efter ham 1775 blev den købt af Niels Tøfting for 1620 Rd. Nuv. Ejer er C. J. Østergaard.

En Gaard Basseshave havde Lars Rekhals og hans Frue Cecilie i Leje af Ø Kloster, der 1498 havde faaet Skøde paa den af Hans Simonsen; den kaldtes da Bassesgaard. Ovennævnte Fru Cecilie boede endnu 1543 paa B. Ifl. D. Atl. (V S. 562) har der i Solbjærg Kirke hængt en Tavle med Navnene Lars og Erik Rekhals samt et Vaaben, og Erik R. med Hustru og Børn have ligget begr. paa Kirkegaarden.


Link