Sognerådsmedlem

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Sogneråd afløste ved lov af 6. juli 1867, der trådte i kraft i 1868, sogneforstanderskab som betegnelse for ledelsen af en sognekommune. Det blev samtidig bestemt, at et landdistrikt der hørte under en købstadskirke, men havde eget fattigvæsen, skulle have sit eget sogneråd. Som hidtil skulle sogne, der havde fælles fattigvæsen, være én sognekommune.

Den nye ordning for sognekommunerne betød også, at skolevæsenets administration og økonomiske forvaltning blev lagt over til sognerådene. Samtidig blev der nedsat en skolekommission, der skulle føre tilsyn med undervisningen. Her var sognepræsten fast medlem, mens kommissionens to øvrige medlemmer blev udpeget af sognerådet. Mindst ét af disse medlemmer skulle samtidig være medlem af sognerådet.

I 1908 blev reglerne for valgret ændret, så både mænd og kvinder over 25 år havde valgret til sognerådet. Hvis man skyldte i skat eller ikke have tilbagebetalt sin fattighjælp havde man dog frem til 1933 stadig ikke valgret.

Lederen af sognerådet var sognerådsformanden, der skulle vælges med absolut flertal i sognerådet. Formanden skulle indkalde til møder, føre forhandlingsprotokollen og sørge for, at sognerådets beslutninger blev ført ud i livet.

I 1920 fik Gentofte Sogneråd lov til at fungere på en måde, der mindede mere om styreformen i købstadskommunerne. Snart efter begyndte også sognerådet i andre kommuner at kalde sig kommunalbestyrelse og sognerådsformanden borgmester. I de kommende år fik flere sognekommuner "Gentofte-status" med Lyngby-Tårbæk Kommune som den første. Det var dog først med kommunalreformen 1. april 1970 at de sidste sogneråd forsvandt.

Ekstern henvisning


Medlemmer

Navn Periode Hvor Position Noter
Christen Pedersen Aaberg ca 1870 - Møborg Formand