Sogneforstanderskab

Sogneforstanderskaberne blev oprettet ved lov af 13. august 1841 (Anordning om Landkommunalvæsnet) og betegnede ledelsen af sognekommuner. Ved lov af 6. juli 1867 blev disse afløst af sogneråd.

Den lokale sognepræst var automatisk medlem af sogneforstanderskabet, mens de øvrige medlemmer (fire til ni personer) blev valgt af og blandt de af sognets mandlige beboere, der ejede mindst én tønde hartkorn (eller forpagtede en ejendom på mindst seks tønder hartkorn) og var mindst 25 år gamle. Indtil 1855 var man også sikret en plads i forstanderskabet, hvis man ejede mindst 32 tønder hartkorn.

Ansvarsområderne for forstanderskaberne var fattig-, skole- og vejvæsen.