Sjelle Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sjelle Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Framlev Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Sjelle Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Skjørring Sogn og indtil 8/6 1853 med Låsby Sogn

  • 15?? Mads Nielsen
  • 1584 Jonas el. John Jensen
  • 1603 Niels Lauritsen Hasse (Haas, Haes)
  • 1605 Søren Jørgensen Hierum
  • 1619 Søren Nielsen
  • 1621 Niels Thomsen Randers
  • 1656 Peder Jensen Saxe
  • 1662 Jørgen Hansen Seidelin
  • 1679 Christen Madsen Sommer
  • 1716 Otto Christensen Sommer
  • 1758 Jacob Andresen Krogstrup
  • 1782 Poul Pedersen Høye
  • 1809 Hans Peter Egede Lund
  • 1809 Schack Carl Emil Fog
  • 1822 Johan Thomas Neergaard
  • 1831 Christian Peter Christensen
  • 1841 Ludvig Christian Johannes Ludvigsen Thygesen
  • 1853 Frederik Christian Begtrup
  • 1871 Gabriel Thomas Schatt Rørdam Heiberg
  • 1877 Jens Daniel Valdemar Holme

Følgende beskrivelse af Sjelle Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sjelle Sogn omgives af Annekset Skjørring, Skovby og Skivholme Sogne samt Sabro Hrd. (Lading S.) og Gjern Hrd. (Voldby og Sporup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 1/4 Mil V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Domensbjærge, 307 F., 96 M.) ere muldblandede, til Dels ogsaa lerblandede. En Del Skov (Dyrehave, Limelle Møllehoved, Møllesk.). Paa Sydgrænsen løber Lyngbygaard Aa.

Fladeindholdet 1896: 2023 Td. Ld., hvoraf 899 besaaede (deraf med Hvede 45, Rug 127, Byg 179, Havre 281, Blandsæd til Modenhed 73, Grøntf. 59, Kartofler 13, andre Rodfr. 121), Afgræsn. 300, Høslæt, Brak, Eng m. m. 376, Have 19, Skov 375, Moser 16, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 31 Td. Kreaturhold 1898: 188 Heste, 782 Stkr. Hornkvæg (deraf 507 Køer), 267 Faar, 540 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 154 Td.; 27 Selvejergde. med 138, 74 Huse med 13 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 641 (1801: 305, 1840: 494, 1860: 587, 1890: 584), boede i 115 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 18 levede af immat. Virksomhed, 373 af Jordbr., 2 af Gartneri, 128 af Industri, 13 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 13 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Sjelle (1326: Selegh, 1340: Siælugh) med Kirke, Skole, Købmandshdl., Andelsmejeri, Kro og Telefonst. Sjellehede, Huse. Hovedgaarden Wedelslund har 43 Td. H., omtr. 720 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, omtr. 400 Skov, Resten Ager; ved Gaarden to Vandmøller i prægtig, gammel Bøgeskov.

Sjelle S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hasle m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 289. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu; Norddøren, med Halvsøjler, og et Par Vinduer ere tilmurede. I den senere Middelalder blev Koret udvidet til Skibets Bredde; samtidig tilbyggedes Taarn og Vaabenhus (det sidste ombygget 1879), af Munkesten, og Hvælvinger indbyggedes i Skib og Kor. Kirkens Sydside blev restaur. 1879, Nordsiden 1896 (1595 siges, at Kirken „for nogen Tid siden er nedfalden“, hvorfor Kongen ydede en Læst Korn fra Skanderborg Slot til dens Reparation). Taarnrummet, med Spidsbue ind til Skibet, har fladt Bjælkeloft. Korgavlens øverste Del fik Kamme 1878. Altertavle i Renæssancestil. Bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Orgel fra 1901. Epitafium over Provst Niels Thomsen Randers, † 1656, og Hustru. I Vaabenhuset staar en Runesten (allerede nævnt 1591 som værende i Kirken) fra omtr. Aar 1000, med Indskrift: „Frøsten satte denne Sten efter Gyrd lange sin Mand, Sigvaldes Broder, men han . . . de tapre Mænd paa Vishede“ (se Wimmer, D. Runemindesm. I S. 138 flg.). — Paa Kirkegaarden Mindesmærke over nedenn. Erhard Grev Juel-Vind-Frijs, † 1826, og Hustru.

Wedelslund kaldtes tidligere Sjelleskovgaard. Efter Sagnet boede den i Kæmpeviserne besungne Svend Felding her. 1465 kendte Erik Hvas sig at have Lod og Del i „Selloff Skouffgaard“, der da formodentlig alt tilhørte hans Søster Birgitte Hvas, g. m. Hans Rostrup. Den ejedes saa af disses Søn Laurids R. 1489, hans Søn Jørgen R., † 1565, dennes Søn Hans R. 1590-1611, hvis Søn Gunde R. 1616 skrev sig til S., men kort efter maa have solgt den til Hans Skram, hvis Søn Vald. S. 1652 pantsatte den til Tyge og Laurids Below, men endnu 1657 skrev sig til den; 1658 skrev Gunde Rostrup sig atter til den. 1672 ejedes den af Dr. jur. Matthias Broberg; 1686 fik Sønnen Rasmus Broberg af sine Svogre, Hans v. Lossow til Ristrup, Hans Lange til Asmild og Tøger Reenberg, tilskødet deres Del i S. den blev købt af Fr. IV, da han indrettede Rytterdistrikterne i Jyll., og hørte (39 Td. H.) under Skanderborg Ryttergods; 1768 blev S., nu kaldet Wedelslund, af Kronen skødet (41, Gods 351, Tiender 146 Td. H.) for 65,606 Rd. til Gehejmekonferensrd., Grev Erhard Wedel Frijs, efter hvis Enkes Død 1789 W. med Mølle (41), Bøndergods (243) og Tiender (107 Td. H.) skødedes ifl. testamentarisk Bestemmelse til Gehejmekonferensraadinde Sophie Amalie Baronesse Kragh-Juel-Vind til Stensballegd., og 1818 gik den over til Erhard Grev Juel-Vind-Frijs, † 1826, hvis Bo solgte den ved Aukt. 1828 til Handelshuset Warburg i Altona (Godset købtes af Bønderne), der 1838 solgte W. til Kmjkr., senere Hofjægerm. F. v. Folsach, † 1889, hvis Enke M. v. F. nu ejer den. — Hovedbygningen bestaar af en Midtfløj af Grundmur og to Sidefløje af Bindingsværk, alle i 1 Stokv.; Midtfløjen ombyggedes af Brødr Warburg. Avlsbygningerne ere opf. 1887 efter en Brand.


Eksterne Link