Sjørslev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Sjørslev sogn er et sogn i Ikast-Brande provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Silkeborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Lysgård Herred Viborg Amt. I sognet ligger Sjørslev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Sjørslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sjørslev Sogn, Anneks til Vium, omgives af dette og det andet Anneks Almind Sogn, Middelsom Hrd. (Vindum S.), Elsborg, Levring, Hørup og Torning Sogne. Kirken, mod Ø., ligger 1 3/4 Mil S. for Viborg. De højtliggende, for største Delen jævne Jorder ere for en stor Del lermuldede, med nogle Hedebanker mod N., der grænse op til Vandet Mose, og nogen Skov (Avnsbjærg Sk., Duelund Sk. m. m.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Viborg til Silkeborg.

Fladeindholdet 1896: 4908 Td. Ld., hvoraf 2163 besaaede (deraf med Rug 470, Byg 341, Havre 807, Boghvede 6, Blandsæd til Modenh. 266, Grøntf. 47, Kartofler 79, andre Rodfr. 147), Afgræsn. 854, Høslæt, Brak, Eng m. m. 981, Have 45, Skov 413, Moser 173, Kær og Fælleder 21, Heder 128, Veje og Byggegr. 122, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 305 Heste, 1380 Stkr. Hornkv. (deraf 995 Køer), 617 Faar, 1035 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 174 Td.; 44 Selvejergaarde med 145, 148 Huse med 29 Td. Hrtk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1329 (1801: 346, 1840: 645, 1860: 948, 1890: 1234), boede 1890 i 235 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 801 af Jordbr., 223 af Industri, 48 af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sjørslev (1453: Sørsløff) med Kirke, Skole, Missions- og Forsamlingshus (opf. 1898 og 1887) samt Sparekasse (opr. 30/6 1879; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 35,257 Kr., Rentef. 3 1/2-4 pCt., Reservef. 2669 Kr., Antal af Konti 408); Demstrup, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus (opf. 1898), Sparekasse, Andelsmejeri og Telefonst.; Vandet (Øster-, Mellem- og Vester-V.). Hovedgaarden Avnsbjærg har 28 3/4 Td. Ager og Engs H. og 2 Td. Skovsk., 776 Td. Ld., hvoraf 55 Eng, 220 Skov, 30 Hede og Plantage, 26 til 6 Lejehuse, Resten Ager. Gaarden Duelund med Humle Vandmølle har 22 3/8 Td. H., 403 Td. Ld., hvoraf 18 Eng, 65 Skov, 24 Have, Gaardspl., Hegn, Veje og Mølledam, Resten Ager; 3 Huse. Andre Gaarde: Liselund (11 Td. H.), Donsborg, Stensborg, Risbak, Brødløsgd.

Sjørslev S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 62. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Avnsbjærg.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Dobbeltsokkel. Eet Vindue (tilmuret) er bevaret. Taarnet, af Granitkvadre og røde Munkesten, med hvælv. Underrum (nu Vaabenhus) og Rundbue ind til Skibet, er vistnok fra 16. Aarh., ligesom Korhvælvingen. Ved en af Steen Steensen 1768 foretagen Restauration omsattes Sydmuren med Mursten og Murene forhøjedes, Taarnet fik Portal mod V. og pyramideformet Spir, Skibet fladt Bjælkeloft, og Taarnbuen lukkedes med en Mur. Altertavle (med Thorvaldsens Christus i Gibs) og Prædikestol, begge i Louis XVI’s Stil, ere skænkede af Steen Steensen 1783 og 1770. Alterkalk med Marsvinernes og Gyldenstiernernes Vaaben. Granitdøbefont med Dyrefigurer. Nogle udsk. Endestykker til Korstole fra 1505, oprindl. i Karup Kirke (se Tegn. af æ. n. Ark., 2. S. 2. R. Pl. 12). I Skibet et Krucifiks fra sengotisk Tid, et Pulpitur i Louis XVI’s Stil og et Epitafium over Steen Jørgensen, † 1754 (se om dette Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 367 flg. og Personalh. Tidsskr. 1894 S. 129). Han og to Hustruer laa begravede under Altergulvet, men de ere senere flyttede ud paa Kirkegaarden i en Høj, der indeholder den Steensenske Familiebegravelse, ved hvilken der findes Søjlebaser og Kapitæler fra Kirkens gamle Portaler. — I Kirken holdtes 1523 et Møde mellem den oprørske jydske Adel og Chr. II’s Udsendinge.

Avnsbjærg (Avensbj.) ejedes 1377 af Niels Eriksen (Løvenbalk) og 1391 af Hr. Jens Nielsen, der levede endnu 1434. A. arvedes af hans Sønner Mogens (1429) og Erik Jensen (1438), sidstnævntes Sønner Peder Eriksen (1447, 1488) og Hr. Erik Eriksen (1447, 1478), dennes Enke Fru Tore 1508, Søn Gert Eriksen og Døtre, der solgte 1/3 til Hr. Preben Podebusk, medens Rigsr. Niels Clemmentsen (se Saml. tilj. Hist. 2. R. I S. 143 flg.) ved Indførsel fik 2/3; ved hans Død 1518 inddroges hans Gods under Kronen (Eiler Bryske havde 1521 A. i Forlening); men Sønnen, Rasmus Clemmentsen, fik 1523 af Fr. I Skøde paa Faderens Del af Gaarden. Efter hans Død 1529 købte Rigshovm. Mogens Gøye († 1544) hele A. Dernæst ejedes A. af Sønnen Chrf. G., † 1584, Peder Marsvin († 1614), hans Søn Jørgen M., som 1655 solgte A. til Rigsmarsk Anders Bille til Damsbo; men allerede det flg. Aar tilhørte A. Erik Bille til Løgismose, hvis Enke Mette Rosenkrantz 1669 solgte A. til Chrf. Ulfeld († 1670); hans Enke Sophie Am. Krag bragte den i sit 2. Ægteskab til Grev Otto Rantzau, hvis Søn Otto R. 1732 solgte A. (74), Marsvinslund (13) med Tiender (60) og Gods (i alt 467 Td. H.) til Kommercer. Steen Jørgensen († 1754). Han overlod 1752 A. (i alt 439 Td. H.) for 30,000 Rd. C. til sin ældste Søn Etatsr. Steen Steensen († 1800), der 1793 solgte A. (75, 108 og 325 Td. H.) for 72,000 Rd. C. til Hans Ammitzbøll, som 1798 med Birkedommer E. Chr. Møller solgte A. for 106,000 Rd. C. til Hans Ægidius og Søren Schiøtt, der 1803 afhændede den (69, 72 og 247 Td. H. m. m.) for 92,500 Rd. C. til Landsd. H. M. Hoff, hvorefter den 1809 solgtes til Generalaud. Lindahl, † 1812. Derefter ejedes den af Kammer. Gjørup; 1820 købtes den for 25,000 Rd. af Tiendekommissær L. C. Djørup, 1834 for 26,000 Rd. af H. Landmark, 1839 for 39,000 Rd. af E. Joh. Hepke, 1841 af Kammerr. Christensen, hvis Søn C. V. A. C. solgte den for 41,800 Rd. til P. Chrf. Neergaard, † 1870, hvis Enke Ida N. nu ejer den. — Hovedbygningen, 1 Fløj i 1 Stokv. med Kælder og bred Kvist paa Midten, er opf. af Egebindingsværk omtr. ved 1600 og i 18. Aarh. forsynet med en grundmuret Gavl mod S.; Bygningen er 1897-98 restaur. i gml. Stil (Arkitekt: Wiinholt); i Gavlen er indsat et Vaaben (Peder Marsvins og Mette Brahes). Fløjen har oprindl. været Sidebygning til det af D. Atl. omtalte 3 Stokv. høje Hus med Kældere, der nu er nedrevet. Blicher omtaler ofte A., til hvilken mange af hans Barndomsminder knytte sig, bl. a. i „Skytten paa A.“.

Duelund er, ligesom Humlemølle, Liselund, Donsborg, Stensborg og Risbak, Parcel fra Avnsbjærg, til hvilken den var Ladegaard; den bortsolgtes i Beg. af 19. Aarh., for 19,000 Rd. af Lindahl. Humlemølle blev 1865 købt til Duelund (den 1855 tilkøbte Donsborg er atter frasolgt). Duelund tilhører nuv. Landbrugsminister, Hofjægerm. F. Friis, der købte den 1862 for 71,000 Rd. og har arbejdet den op til en fortrinlig Avlsgaard. Hovedbygningen, af Grundmur, 1 Stokv. med gennembygget Kvist, er opf. 1883 (Arkitekt: Paludan), Avlsbygningerne efter en Brand 1895. — Da St. Steensen solgte Avnsbjærg, fraskilte han Liselund til sin Alderdomsbolig.

Ved Liselund er der fredlyst 1 Gravhøj.


Link