Sjørring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sjørring Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hundborg Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Sjørring Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Torsted Sogn

  • 15?? Peder el. Anders Daugberg
  • 15?? Oluf Libbertsen
  • 1555 Søren Pedersen el. Christensen
  • 1572 Peder Pedersen
  • 1604 Villads Simonsen
  • 1635 Jens Christensen Spend
  • 1654 Poul Jensen Snedsted
  • 1704 Anders Hansen Harding
  • 1720 Jens Mikkelsen Langballe
  • 1735 Johannes Vogelius Michaelsen Steenstrup (egentl. Vogelius)
  • 1770 Michael Vogelius Steenstrup
  • 1809 Hans Christian Friis
  • 1828 Johannes Fabricius
  • 1848 Johan Henrik Madelung


Følgende beskrivelse af Sjørring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sjørring Sogn omgives af Annekset Thorsted, Tilsted, Skjoldborg, Kallerup, Hundborg og Vang Sogne samt Hillerslev Hrd. (V.-Vandet S.). Kirken, midt i Sognet, ved Sydøsthjørnet af den nu udtørrede Sjørring Sø, ligger 3/4 Mil V. for Thisted. De temmelig jævne Jorder ere overvejende godt muldede, med Ler til Underlag; dog er der mod S. nogen Hede. I Sognet en Del af den 1883 anlagte, 607 Td. Ld. store Statsplantage Vandet (overgik 1897 fra Statsskov- til Klitvæsenet). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Vorupør og Thisted-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 4438 Td. Ld. — 447 Td. indvundne ved Søudtørring — hvoraf 1779 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 251, Byg 217, Havre 855, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 260, Grøntf. 10, Kartofler 94, andre Rodfr. 84), Afgræsn. 1196, Høslæt, Brak m. m. 728, Have 36, Skov 66, Moser 95, Kær og Fælleder 59, Hegn 8, Heder 344, Stenmarker 11, Veje og Byggegr. 105, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1795 Stkr. Hornkv. (deraf 825 Køer), 1288 Faar, 601 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 245 Td.; 64 Selvejergaarde med 206, 130 Huse med 39 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1188 (1801: 515, 1840: 675, 1860: 885, 1880: 1121), boede i 229 Gaarde og Huse; Erhverv: 54 levede af immat. Virksomhed, 895 af Jordbr., 122 af Industri, 25 af Handel, 16 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sjørring (1250: Syorændæ, 1365: Sørendh, 1367: Sjørind) med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Mølle, Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt Postekspedition; Sperring med Skole; Næstrup med Skole; Dollerup; Skaarup med Skole. Gaarden Sønder-Nordentoft har 12 7/8 Td. Hrtk., 147 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 17 1/4 Hede, 3/4 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Nørre-Nordentoft (10 Td.), Rosvang med Teglværk og Sjørring-Vig.

Sjørring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstingskr. og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 570. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor med Apsis samt Vaabenhus mod N. Kirken er fra romansk Tid (vistnok Midten af 12. Aarh.) af’ hugne Granitkvadre paa en Dobbeltsokkel. Skib og Kor have Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving; Skibets Spidsgavl er af Mursten. Paa Korets Nordside ses en oprindl., nu tilmuret Indgang. Norddøren, der endnu benyttes, har et Par sjældne fritstaaende Søjler med balusterformede Skafter, hvis Forbilleder maa søges i den hedenske Træarkitektur; Syddøren, genopsat 1875 samtidig med Sydmurens Restauration, har to Par, ligeledes fritstaaende Søjler (se Løffler, Uds. o. d. Kirkeb. S. 21, og Uldall, i Aarb. f. n. Oldk. 1897 S. 244 flg.). Paa hver Side af den halvrunde Granitkorbue er der en Niche. Apsis og Skibets Nordside ombyggedes 1890 (Arkit.: F. Uldall). Det hvælvede Vaabenhus i gotisk Stil, af Munkesten (overkalket), er fra den senere Middelalder. Et Taarn, ved Vestgavlen, fra samme Tid, er senere blevet nedbrudt. Altertavle i Renæssancestil fra 1640 med Malerier (Nadveren og Korsfæstelsen). Prædikestol fra samme Tid, med Malerier. Granitdøbefont. I Korgulvet Ligsten over Præsten Jens Christensen Spend, † 1654, og Hustru (deres Epitafium hænger i Koret), i Skibsgulvet Ligsten over Mogens Villadsen, † 1677. Klokken, fra 1478, hænger mellem et Par murede Piller ved Vestgavlen.

Paa Kirkegaarden findes den saakaldte Bispegrav, der bestaar af to parallelt liggende, prismedannede Kampesten; paa den enes Skraaflader er der udhugget en kvindelig Helgen og en Bisp i fuld Ornat; mellem de to Sten ligger en flad Sten, paa hvilken ses bl. a. et Kors og en ulæselig Indskrift; for hver af Enderne af de prismedannede Sten staar en rektangulær Sten bl. a. med Kors. Sagnet har ment, at Gravmindet dækker over en Børglumbisp, der led Skibbrud i Vesterhavet, eller over en engelsk Bisp, der led Skibbrud paa den sorte Døds Tid og selv bragte Smitten til Landet. Men Stenene synes at være fra 2. Halvdel af 12. eller Beg. af 13. Aarh. Der har vistnok før Midten af 18. Aarh. paa Kirkegaarden været 4 selvstændige Gravminder, hvoraf de 3 senere ere blevne samlede til eet. Ved en af Prof. Løffler 1875 foretagen Undersøgelse fandtes der under Graven et Skelet og dybere nede en langt ældre Gravkiste; tæt ved fandtes Rester af en anden Grav (se om Graven og Litteraturen J. B. Løffler, i Aarb. f. n. Oldk. 1877 S. 83 flg. og Gravst. Pl. XI og XVI).

Den omtr. 1500 Td. Ld. store Sjørring Sø, der væsentlig laa i Sjørring og Vang Sogne paa et Højdedrag og omgivet af et bakket Terræn, mod V. begrænset af et vildt Klitlandskab, blev udtørret 1858-62 (paabegyndt af Kapt. Jagd, forestaaet af Ingeniør Hannemann) ved et Kanalsystem (Hovedkanalen er sine Steder 40 F. dyb og foroven over 120 F. bred), som ledede Vandet fra Søens vestl. Ende mod S. V. til Ove Sø, videre til den nu udtørrede Flade Sø og derfra ud i Limfjorden Ø. for Agger; ved ihærdigt Arbejde, navnlig af N. P. Buus († 1886 som Bestyrer af Rosvang, under hvilken en stor Del af den udtørrede Sø ligger), er Arealet efterhaanden forvandlet til meget frugtbart England. I Søen laa flere Holme, saaledes Raastrup Holm og Færgeborgholm (om den sidste se Vang S.). Den mindre Sperring Sø, S. for Sjørring, er bleven udtørret 1878.

Søens Omgivelser ere rige paa historiske Minder. Ved den østl. Ende ligger et af Landets største og mærkeligste Voldsteder, de 1885 fredlyste Sjørring Volde. Her har ved Beg. af Middelalderen staaet en anselig Kongsgaard. I Knytlingesaga fortælles, at Knud den hellige en kort Tid opholdt sig her („at Sævarendæ“) 1086 paa Flugten fra Vendsyssel, og at Oprørerne derfor ødelagde Borgen. Ælnoth fortæller imidlertid intet om Flugten til Sjørring, men siger, at Kongen lod sine Mænd gaa til Aggersborg, medens han selv tog ind paa det S. 178 nævnte Biskopstorp (se H. Olrik, i Hist. Tidsskr. 6. R. IV S. 247 flg.). Derfor kan Kongsgaarden i Sj. dog godt være bleven stormet 1086 (se ndfr. om de ved Voldstedet fundne Vaaben). I Vald. Jordb. nævnes Stedet („Syorændæ“) blandt Krongodset. Ellers vides intet om Stedets Historie (1365 solgte Poul, Niels, Jens, Anders, Laurens og Peder Glob „Sjørendh“ til Vald. Atterdag). — Det imponerende, ret vel bevarede Voldsted, hvis Anlæg mulig skriver sig fra Oldtidens Slutn., er halvt anlagt i en naturlig Højde, halvt paa opfyldt Mosegrund; kun mod N. og delvis mod Ø. var det landfast, i øvrigt omgivet af Sø eller Mose. Den firkantede Borgbanke med stejle Sider (omtr. 21 F. høj og ved Foden 115—20 F. lang og bred) er ved brede, dybe Grave skilt fra den omgivende, indtil 24 F. høje Voldkrans. Denne Krans er til Dels en naturlig Banke; kun den nordl. og østl. Vold ere nu sammenhængende, den sydl. har vistnok tidligere hængt sammen dermed, den vestl. har altid været særskilt; gennem Gabene mod N. V. og S. V. har Søen tidligere haft Adgang, saa at der var en indre, vaad Grav; Voldkransens sydøstl. Hjørne er i ny Tid ødelagt ved Landevejens Anlæg. Ved to Dæmninger mod V. og S. Ø. var Borgbanken forbunden med Voldkransen; over den sydøstl. Dæmning førte Vejen fra Banken gennem en Indskæring i Volden ud over en af Pælerækker støttet Dæmning af Sten og Jord, der førte til de lave Bakkestrøg mod S. Ved en Undersøgelse 1876, hvorved der fandtes Rester af denne Dæmning, og Pælerækken blottedes, fandtes ligesom ved tidligere Undersøgelser uden for Voldstedet mange Oldsager: Sværd, Økser, Spyd, Stigbøjler, Hestesko, Nøgler osv., fra Beg. af Middelalderen. Spor af Murrester har man derimod aldrig truffet paa Voldstedet; Bygningerne have vel været af Træ, og efter Borgens Ødelæggelse er der vel ikke opf. nogen ny Bygning (se A. C. Fabricius, i Antiqv. Tidsskr. 1846-48, S. 181 flg., og V. Boye, i Nationaltid. 27/6 og 10/8 1893).

Ved Søens Udtørring fandt man ved Raastrup Holm Grundmure af en stor Bygning af store, røde Mursten dybt under Søens tidligere Overflade (efter andres Sigende hidrøre disse Sten fra en med Mursten ladet Baad, der sank her 1790). — Ogsaa i Sperring Sø ligger paa en tidligere Holm (i sin Tid tæt beboet af Fugle) et af Grave omgivet Voldsted, „Søgaardsborg“. Søgaard blev 1418 af Hr. Jens Skram til Todbøl solgt til Bispestolen i Børglum.

Næstrup tilhørte 1630 Fru Anne Lykke og hendes Søn Mogens Sehested.

Nordentoft (hvor den i Kæmpevisen omtalte Ebbe Skammelsen, der dræbte sin Fæstemø og sin Broder, skal have boet), i 15. Aarh. „Norringtoft“, tilhørte Hr. Niels Strangesen og kom efter hans Død (før 1435) til Vestervig Kloster. Dog synes hans Sønnesøn Ebbe Strangesen endnu 1493 at have gjort Fordring paa N. — En Hovedgaard i „Scordorp“ blev 1406 af Mogens Villadsen solgt til Kronen.

Ved Dollerup er fredlyst Gravhøjen Lille Kraghøj.



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sjørring_Sogn&oldid=4081"