Simested Sogn
Simested sogn et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Vesthimmerlands Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Simested Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Simested Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Simested Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Testrup, Vesterbølle, Hvam og Hvilsom Sogne samt Aalborg Amt (Gislum Hrd.). Kirken, midt i Sognet, ligger 3 3/4 Mil N. N. Ø. for Viborg og omtr. 2 Mil V. N. V. for Hobro. De noget højtliggende, ujævne Jorder ere muldsandede og skarpsandede, med en Del Hede; ved Nordgrænsen Skat Skov. Simested Aa løber gennem Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Aalborg og fra Løgstør til Hobro samt Hobro-Løgstør Banen og Vib.-Aalestrup Banen.
Fladeindholdet 1896: 6794 Td. Ld., hvoraf 2264 besaaede (deraf med Rug 541, Byg 266, Havre 1051, Boghvede 13, Bælgsæd 4, Spergel 21, Frøavl 10, Blandsæd til Modenhed 43, Grøntf. 103, Kartofler 129, andre Rodfr. 82), Afgræsn. 1729, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1075, Have 43, Skov 100, ubevokset 13, Moser 137, Kær og Fælleder 297, Hegn 10, Heder 933, Veje og Byggegr. 168, Vandareal m. m. 24 Td. Kreaturhold 1898: 291 Heste, 1468 Stkr. Hornkv. (deraf 740 Køer), 1680 Faar, 701 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 212 Td.; 70 Selvejergaarde med 182, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1107 (1801: 429, 1840: 592, 1860: 694, 1880: 1024), boede i 204 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat. Virksomh., 812 af Jordbrug, 11 af Gartneri, 101 af Industri, 34 af Handel, 51 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Simested, ved Hobro vejen, med Kirke, Skole, Kro (noget Ø. for Byen), Jærnbanehpl., Telegraf- og Telefonstation; Torup, ved s. Vej, med Skole og Kro; Guldager; Hverrestrup med Eveldrup Præstegd. (noget N. V. for Byen); Baandrup med Fattiggaard (opr. 1891, Pl. til 20 Lemmer); Skjershale; Korsø med Skole. Dalsgaard Huse. Hovedgaarden Korsøgaard har 15 1/2 Td. Hrtk., 600 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, 70 Skov og Plantage, Resten Ager; Tørvefabrikation. Grangd., Bjerregd., Højslevmølle, Gd., med Farveri.
Simested S., en egen Sognekommune, hører under Rinds-Gislum Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 317. Lægd. Kirken tilhører Viborg Sparekasse.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Eet Vindue ses; begge Døre (Sydd. tilmuret) ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granit og Mursten, med hvælvet Underrum. Kirken er i de senere Aar undergaaet flere Ombygninger paa Grund af Brøstfældighed, blandt andet er Vaabenhuset opf. fra nyt 1884 i romansk Stil. Altertavle fra 1883 med Maleri af A. Dorph (den korsfæstede). Prædikestol fra 1884 med Billeder af Evangelisterne. Granitdøbefont. Orgelet er skænket 1891 af Frk. Behrend. I Taarnet bag Orgelet et Billede af Hellevad til Korsøgd. Klokken er fra den senere Middelalder.
Korsøgaard erhvervedes af Rigsraad Hr. Morten Jensen (Gyrstinge) omtr. 1447 kort for hans Død, og han efterlod den til sin Søn Oluf Mortensen, hvis Datter Anne bragte Gaarden til sin Mand Peder Skram; den ejedes saa af deres Søn Erik S., † 1568, dennes Søn Laurids S. 1569, hvis Datter Maren S. 1624 efterlod den til sine Søsterbørn Oluf og Lisbeth Daa, der 1634 solgte den til Hr. Mogens Kaas. Dennes Søn Erik K. ejede den (10 Td. H.) 1665, og siges den da tilforn at have været en Bondegd. Han mistede den 1666, da Christen Olufsen i Viborg gjorde Indførsel i den; denne solgte den 1681 til Peder Benzon til Havnø († 1701), efter hvem Niels Benzon 1702 paa sine Broderbørns Vegne kompletterede K. med 200 Td. Bøndergods. 1721 solgte Ritm. Hans Benzon K. (14 Td H.) til Chrf. Rosenørn († 1745), men paa Auktion efter dennes Søn Oberstlieutn. Peder R. 1775 blev den (14, 45 og 210 Td. H.) for 22,500 Rd. købt af Conrad Jørgen Friis († 1778), hvis Dødsbo solgte den for 20,000 Rd. til Lars Hellevad og H. A. Tegder († 1811), hvilken sidste 1796 afkøbte sin Fætter hans Halvpart for 7200 Rd. Tegder solgte en stor Del af Godset. Hans Enke Kirstine Schaarup ægtede 1812 M. Galten Kruuse, der bortsolgte Resten af Godset. 1828 fik Forvalter Agier Skøde paa K. for 14,700 Rd.; 1848 købte Lund den for 12,000 Rd., fra hvis Søn den 1859 gik over til Grev C. F. E. Rantzau; 1872 købtes den for 29,000 Rd. af Fritze, 1887 for 117,000 Kr. af Poulsen, efter hvem den arvedes 1890 af cand. jur. Behrend; 1892 købtes den af V. Løhde, hvorpaa den jydske Kreditforening solgte den 1896 for 84,000 Kr. til den nuv. Ejer, Th. Smidt. — Bygningen, af Bindingsv., er omtr. 150 Aar gammel; alle Avlsbygningerne, af Kamp, ere fra 1870’erne. Gaarden er omgiven af Grave.
Bjerregaard i Simested nævnes 1512.
Simested havde alt ved Reformationstiden Hvam og Hvilsom til Annekser. I Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at der skulde holdes en Kapellan, med Bolig i Hvam; fra 1742 blev han residerende; men ved Reskr. af 25/10 1805 nedlagdes Embedet, og samtidig bleve Hvam og Hvilsom et Pastorat for sig (fra 3/1 1806). Ved Reskr. af 1/4 1817 blev Testrup Anneks til Simested; 11/11 1825 bleve Hvam og Hvilsom atter Annekser til Simested, medens Testrup lagdes til Gislum og Vonsild (se S. 524) og 1/7 1859 til Vesterbølle-Østerbølle; 1879 udskiltes atter Hvam og Hvilsom, og Testrup kom igen til Simested.
I Sognet er der fredlyst 1 Høj med Gravkammer, 1 Langdysse, 3 Langhøje og 19 runde Gravhøje.
