Sennels Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sennels Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hillerslev Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Sennels Kirke samt Gårde Ullerup og Momtoft

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1553 Jens Nielsen
  • 1558 Jens Pedersen el. Poulsen el. Sonesen
  • 1599 Niels Kjeldsen
  • 1625 Peder Christensen
  • 1641 Oluf Adsersen Bigum
  • 1675 Anders Pallesen Linaae
  • 1691 Søren Madsen Høiberg
  • 1726 Johannes Christophersen Friedenreich
  • 1734 Peder Jensen Poulstrup
  • 1753 Palæmon Fogh Olsen Obel
  • 1773 Jens Madsen Bondorph
  • 1794 Frants Mathias Thestrup Hopp
  • 1804 Peder Lauritsen Mulvad
  • 1808 Christian Julius Smith
  • 1824 Bertel Langballe Obel
  • 1834 Johan Valdemar Bille
  • 1839 Erik Gjørup Begtrup
  • 1843 Jørgen Frederik Carstensen
  • 1856 Peter Christian Andersen Dybdal
  • 1876 Hans Jacob Sandegaard
  • 1877 Ulrik Sophus Borch

Følgende beskrivelse af Sennels Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sennels Sogn omgives af Hillerslev Sogn, Hundborg Hrd. (Thisted Landdistr.) og Limfjorden med Lønnerup Fjord, hvis yderste Del kaldes Hovsørhavn. Kirken, mod S., ligger 3/4 Mil Ø. for Thisted. De især mod Ø. højtliggende Jorder (Hov Aas, 140 F., 44 M.) ere meget forskellige, dog i det hele frugtbare. Lidt Skov. Gennem den nordvestl. Del gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.

Fladeindholdet 1896: 3950 Td. Ld., hvoraf 1766 besaaede (deraf med Rug 232, Byg 349, Havre 696, Spergel 13, Blandsæd til Modenh. 115, Grøntf. 24, Kartofler 289, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 925, Høslæt, Brak, Eng m. m. 655, Haver 20, Skov 100, ubevokset 49, Kær og Fælleder 46, Heder 231, Stenmarker m. m. 69, Veje og Byggegr. 88 Td. Kreaturhold 1898: 253 Heste, 1217 Stk. Hornkv. (deraf 570 Køer), 879 Faar, 654 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 288 Td.; 55 Selvejergaarde med 254, 80 Huse med 34 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 885 (1801: 416, 1840: 619, 1860: 765, 1880: 890), boede i 183 Gaarde og Huse; Erhverv: 22 levede af immat. Virksomhed., 564 af Jordbr., 43 af Fiskeri, 105 af Industri, 2 af Handel, 17 af Skibsfart, 69 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sennels (1406: Sælnæs, 1446: Seels) med Præstegd., Skole og Biskole, Forsamlingshus (opf. 1886) og Sparekasse (opr. 11/6 1879; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 65,245 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 3981 Kr., Antal af Konti 371); Hov, ved Lønnerup Vig, med Skole; Malle (1406: Malgh); Hundal. Hovedgaarden Ullerupgaard har 18 5/8 Td. Hrtk., 187 Td. Ld., hvoraf 46 Eng, 1 Skov, Resten Ager. Hovedgaarden Nørre-Ullerupgaard har 17 1/4 Td. Hrtk., 160 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, Resten Ager. Gaarden Momtoft har 29 Td. Hrtk,, 305 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, Resten Ager. Andre Gaarde: Gadegd. (8 3/4 Td. Hrtk., 94 Td. Ld.), Hundalsbakkegd., Knudegaard, m. m.

Sennels S., en egen Sognekommune, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 555. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd uden for Sognet.

Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Taarnet, fra den senere Middelalder, er af Mursten. Skibet har fladt Loft; Kor, Taarnrum, Sakristi og Vaabenhus ere overhvælvede. Alterbord af Granit med Relikviegemme, hvori en Blyæske med en Pergamentstrimmel med Paaskrift fra 1728 og Præsten Friedenreichs Navn. Altertavle og Prædikestol udskaarne i Barokstil. Romansk Granitdøbefont med kløverbladformet Kumme med Planteornamenter, samt Rebsnoninger og Menneskehoveder paa Foden. I Skibet to Messinglysekroner fra 1703 og 1761. I Sakristiet, under hvilket Begravelse for Ullerupgd.’s Ejere, et Krucifiks; et lignende, men større, hænger over Korbuen. I Skib og Kor findes Kalkmalerier fra omtr. 1500, restaur. 1885 (se Magn. Petersen, Kalkm. S. 43).

Ullerup hed oprindl. Vollerupgaard og tilhørte 1458 Niels Pallesen Kirt, der 1459 solgte sin Gaard „Oppogrund“ i Sennels S. til Dueholm Kloster. U. tilfaldt derefter hans Søn Henning K. 1511, hvis Enke Karen Eriksdatter Løvenbalk ogsaa ejede Gaarden. Deres eneste Søn druknede i Skjern Aa. 1543 ejedes U. af en vis Thomes Madsen og 1580 af Christen Basse. En flg. Ejer var Hans Dyre, † 1655, med hvis Datter Karen D. Niels Arenfeldt tilgiftede sig Gaarden. Deres Datter Anne Arenfeldt, Claus Pors’ Efterleverske, fik 1668 af sin Moder Skøde paa U. (128 Td. Hrtk.), som hun endnu ejede 1674. Deres Sønner Claus Herluf og Hans Axel Pors trættedes om Gaarden, som de delte i Nørre- og Sønder-U. I den første (22 Td. Hrtk.) fik Enevold Berregaard m. fl. 1681 Indførsel for 893 Rd., C. H. Pors skyldte dem, og Berregaard solgte 1713 halve U. (32 og 137 Td. Hrtk.) for 6508 Rd. til Mour. Kønig Lælius, † 1732, hvis Enke Anne Elisabeth Hofgaard 1733 ægtede Kapt. Thomas Thomsen, † 1749; Enken døde 1755, hvorefter N.-U. med Tiender og Gods (35, 48 og 217 Td. Hrtk.) ifl. Testam. kom til hans Broder Justitsr. Jørgen Thomsen, af hvis Fallitbo Lars Toft til S.-U. 1756 købte N.-U. for 14,498 Rd. Sønder-U. ejedes 1694 af Chr. Mortensen Lælius, 1701 af Enken Kirsten Lauridsdatter, 1733 af Sønnen Kancellir. Morten Lælius, hvis Opbudsbo 1740 solgte S.-U. (32, 10 og 200 Td. Hrtk.) for 10,500 Rd. til Lars Andersen Hviid, senere Kommercer., som før 1750 solgte den til Lars Toft, † 1773, der 1756 atter samlede U. Efter Enkens Død 1774 kom U. til Kancellir. Nic. Toft, der 1801 bortsolgte en stor Del af Bøndergodset og 1802 solgte U. (66, 108 og 452 Td. Hrtk.) for 110,000 Rd. til Justitsr. Poul Marcussen til Klæstrup. Senere har den været ejet af Familien Wad, fra hvilken den (44 Td. Hrtk.) ved Auktion 1838 købtes for 18,500 Rd. af Hagensen, i hvis Families Eje den endnu er; nuv. Ejer er P. Hagensens Søn, N. Hagensen. — Hovedbygningen, opf. i 19. Aarh., er i eet Stokv.

Den nuv. Nørre-Ullerupgd. er udskilt fra Ullerupgd. af P. Hagensen og solgt 1878 for 120,000 Kr. til Sønnen M. H., hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen er opf. 1876 i eet Stokv. med Kvist til begge Sider og takkede Gavle.

Momtoft ejedes 1662 af Fru Karen Dyre. 1681 blev den (12 Td. Hrtk.) og lidt Gods af Hans Axel Pors pantsat for 692 Rd. til Dr. Laur. Foss og 1691 solgt til Amtsforvalter Jens Hansen i Thisted, der 1698 transporterede den til Peder Thomasen. 1710 blev den ved Auktion solgt til Simon Lund, som 1712 solgte den til Sr. Poul Olesen Drasbech i Klitmøller, † 1721, der 1717 overdrog den til sin Svigersøn Anders Nielsen Raaer, † 1727, hvis Enke Helle Poulsdatter 1728 ægtede Mikkel Sørensen, † 1743, som 1742 solgte M. (10 Td. Hrtk.) for 1200 Rd. til Poul Jensen Tofting, † 1753; 1751 var M. atter en Bondegaard under Ullerupgd., men 1802 blev den af Justitsr. Poul Marcussen solgt til Kancellir. Nic. Toft for 28,750 Rd. Derefter har den været ejet af Neergaard, Breinholt, Refsgaard og fra 1868 af den nuv. Ejer F. Juul Poulsen, der købte den for 50,000 Rd. — Hovedbygningen er opf. 1800.

Malle var 1406 en Gaard, der havde tilhørt Gevert Berlin, hvis Svigersøn Mogens Villadsen da solgte den til Dron. Margrethe. — 1486 nævnes Bordsgaard i Sennels S. — I Hov laa fordum en større Gaard, Hovgaard, der 1504 tilhørte Iver Nielsen, men siden af Thomes Roed blev afhændet til Økloster.

Ved Malle er der fredlyst en Gravhøj, „Eshøj“, ved Hov en anden. I Sognet er der to Langdysser. Paa Knudsbjærg, tæt ved Limfjorden, er der opsamlet flere hundrede Oldsager af Flint, væsentlig fra den yngre Stenalder; der maa her have været en gennem længere Tid benyttet Boplads.

Hov (Ho) Sogn, mulig det samme som Sennels Sogn, mulig et særskilt Sogn, nævnes 1471 og 1486.



Link