Sejerslev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sejerslev Sogn, et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Nørre Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Sejerslev Kirke. Endvidere hovedgården Sø samt sædegården Skarregaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ejerslev Sogn og Jørsby Sogn

  • 1536 Laurits Winther
  • 1550 Oluf Gregersen
  • 1571 Anders Christensen el. Eskesen Overskjærer
  • 1590 Jens Thomsen Skjerbæk
  • 1637 Thomas Pedersen Farstrup
  • 1660 Knud Olufsen Thisted (Sinnerup)
  • 1681 Jens Ibsen Widsted
  • 1693 Hans Hansen Stork el. Storch
  • 1703 Jens Iversen Holst
  • 1717 Laurits Andersen Als
  • 1721 Knud Sørensen Antvorrschou
  • 1728 Ferdinand Jochumsen Phister
  • 1752 Peder Pedersen Rodsted
  • 1776 Johan Didrik Vilhelm Westenholtz
  • 1795 Niels Sommer
  • 1838 Frederik Haugaard
  • 1854 Peter Andreas Lynge
  • 1873 Jens Dahl

Kapellan (hjælpepræster)

(pro loco)

  • 1873 Anders Jensen
  • 1875 Theodor Aastrup
  • 1878 Villiam Martin Sveistrup Thomsen


Følgende beskrivelse af Sejerslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sejerslev Sogn, det nordligste og største i Herredet, omgives af Annekserne Ejerslev og Jørsby, S.-Draaby og Flade Sogne samt Limfjorden (Thisted Bredn., Feggesund og Løgstør Bredn.). Kirken, midt i Sognet, ligger 2 Mil N. for Nykjøbing. De overvejende højtliggende og bakkede Jorder (Bavnehøj, 163 F., 51 M.) ere muldsandede, til Dels lerblandede og frugtbare. Mod N. løber Sognet ud i den lange, smalle og lave Landtunge Feggeklithals, paa hvilken den flade, omtr. 40 Td. Ld. store Bakke Feggeklit, 78 F., 24 M., ligger med en stejl Skrænt ud til Løgstør Bredn.; fra Landtangen gaar mod N. Ø. et Flak, paa hvilket ligger ved det østl. Indløb til Feggesund den lille Holm Feggerøn. Mange Steder ved Kysterne findes høje Skrænter af Moler. Inden for Skarrehage ligge de omtr. 33 Td. Ld. store Skarresøer. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nykjøbing til Feggesund.

Fladeindholdet 1896: 3601 Td. Ld., hvoraf 1519 besaaede (deraf med Rug 200, Byg 208, Havre 773, Bælgsæd 17, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 133, Grøntf. 3, Kartofler 95, andre Rodfr. 84), Afgræsn. 1148, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 524, Haver 16, Skov 6, ubevokset 22, Moser 72, Kær og Fælleder 93, Heder 103, Veje og Byggegr. 72, Vandareal m. m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 279 Heste, 1289 Stk. Hornkvæg (deraf 439 Køer), 1341 Faar, 369 Svin og 44 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 215 Td.; 46 Selvejergaarde med 186, 94 Huse med 28 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 962 (1801: 350, 1840: 616, 1860: 728, 1880: 918), boede i 191 Gaardeog Huse; Erhverv: 46 levede af immat. Virksomh., 545 af Jordbr., 6 af Gartneri, 84 af Fiskeri, 131 af Industri, 17 af Handel, 57 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 53 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Sejerslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, 3 Møller og Statstelefonstation; Nørre-Draaby med Skole og Fattiggaard for S.-Ejerslev-Jørsby Komm. (opf. 1876, Plads for 30 Lemmer) og Statstelefonstation; Hanstholm; Skjærbæk; Skrandrup; Hesselbjærg, ved Landevejen, med Skole og Statstelefonstation. Hovedgaarden Sø har 17 1/4 Td. Hrtk., 254 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 5 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 11 Td. Hrtk. Fæstegods (i Alsted S.). Gaardene Mølhave (omtr. 11 Td. Hrtk.), Dybdal, Søndergd., Skarregd. (9 1/2 Td. nyt og 16 1/8 Td. gmlt. Hrtk.) og Feggeklit med Anløbsbro for Dampskibe og Overfart til Hannæs samt Statstelefonstation. Søgaarde. I Sognet drives en Del Fiskeri.

Sejerslev S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Morsø Hrd.’s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Landstingskr. og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 243. Lægd. Kirken tilhører Ejerne af Sø og Ullerup.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Flere oprindelige Vinduer ere bevarede (nu tilmurede); Norddøren kan spores. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, er fra Slutn. af Middelalderen eller Beg. af 16. Aarh. I det nye Vaabenhus’ Mure ere to Vinduesmonoliter indsatte. Paa to af Kvadrene i Taarnet findes et Menneskehoved i Relief (se D. Atl. V S. 566). Kirken har fladt Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving, Taarnrummet Krydshvælving. Alterbord af Granit, med Relikviegemme. Altertavle og Prædikestol fra Slutn. af 16. Aarh. Romansk Granitdøbefont med rige Bladornamenter. Paa Stolestaderne Fru Maren Lykkes fædrene og mødrene Vaabener og Aarst. 1587. I Triumfbuen hænger et Krucifiks. I Skibet et Epitafium over Præsten Knud Olufsen Thisted, † 1685, med et fortræffelig malet Portræt af ham, Hustru og Datler, udført af H. Westenholt 1675. Om tidligere Begravelser i Kirken se D. Atl. V S. 565.

Sø (Siöö) menes at have tilhørt Poul Mattissen, der 1433 blev adlet med Slægten Dyres Vaaben, og ejedes i alt Fald 1486 af hans Svigersøn Jep Andersen og 1488 af dennes Enke Anne Poulsdatter, der siden ægtede Iver Clausen Dyre, som ejede S. 1500; derefter dennes Søn Claus Iversen, † 1547, hans Søn Mogens Clausen 1556, dennes Broder Jens Clausen, † 1587, hvis Søn Iver Dyre 1632 solgte S. til Mourids Brun, der s. A. solgte den til Claus Kaas, hvis Søn Enevold K. ejede den 1646, men solgte den 1654 til sin Søster Agnete Kaas, Peder Henriksen Myltings, der da pantsatte den til Henrik Linderot. 1662 ejedes S. (46 Td. Hrtk.) af Peder Henriksen, men Agnete Kaas skødede den 1675 (24 Td. Hrtk.) til sin Søstersøn Claus Unger, som 1687 solgte den (36 Td. Hrtk.) til Kmjkr. Peder Rodsteen; 1691 blev den af Jørgen Jørgensen i Kbh. solgt til Evert Weinman smstds., som 1695 solgte den til Provst Christen Stistrup i Ullits, som 1696 afhændede S. til Gunde Jensen, Forpagter paa Nandrup, † 1731, af hvis Dødsbo Jesper Andersen af Todbøl 1731 paa Auktion købte S. (21) med Tiende (20 Td. Hrtk.) etc. for 1177 Rd., men straks transporterede Købet til Forpagter paa Nandrup Søren Nielsen, som 1749 solgte S. til Thorn. Poulsen af Momtoft, der 1763 skødede S. for 800 Rd. til Laur. Ammitzbøll, som 1768 afhændede den med Tiende og Bondeskyld (henh. 20, 22 og 5 Td. Hrtk.) for 3100 Rd. til Jens Peter Woydemann; denne solgte 1772 S. for 2750 Rd. til Jens Stadel (1778: 20 Td. Hrtk., med Tiender 76 og Bøndergods 256), efter hvis Død den overtoges af Sønnen Justitsraad Fr. Stadel til Ullerup, derpaa fra 1860 af dennes Datter S. Sonnesen, fra hvem den 1881 gik over til hendes Svigersøn, den nuv. Ejer Premierlieutn. C. C. Mansa. — Hovedbygningen er opf. 1861 af Grundmur og bestaar af een Fløj i 1 Stokv. med takkede Gavle.

Skarregaard var 1406 en Sædegaard, der ejedes af Niels Eriksen (Banner), hvis Sønnesønner Thomas og Niels Eskilsen ejede den 1481—1507. Thomas Eskilsens Søn Søren Høg solgte den til Hr. Otte Krumpen, der ejede den 1568. Siden skattede den som en Bondegaard indtil ved 1650, men 1662 var den en Hovedgaard (31 Td. Hrtk.), tilhørende Sivert Brockenhuus. 1726 var den paany en Bondegaard paa 16 Td. Hrtk., der 1776 laa under Nandrup. — Skarreborg Voldsted (95×113 F.) ved Skarregaard er anlagt paa en stor, 150 F. høj Banke og bestaar af et 1 1/2—2 F. højt Jordbrystværn, der omslutter en stor, firsidet Plads; den vestl. og sydl. Side dækkes af Grave. Der er fundet Rester af Stenfundamenter og Jærnsager fra Middelalderen. Voldstedet er fredlyst.

Bondegaarden Hanstholm (16 Td. Hrtk.) ejedes 1662 af Siv. Brockenhuus til Skarregd.; fra hans Bo udlagdes den 1685 til Fru Helle Gyldenstierne. Den ejedes 1697 af Niels Unger, som 1699 solgte den (9 Td. Hrtk.) for 190 Rd. til Ole Krabbe til Nandrup, fra hvilken Gaard den først 1772 blev frasolgt til Jens Stadel til Sø.

Dybdal blev 1474 af Johanne Andersdatter givet til Dueholm Kloster. — Hyldgaard i Sejerslev nævnes 1496. — Gaarden Feggeklit, ved Foden af Feggeklit Bakke, paa hvilken en Del af dens Jorder ligge, har været ejet af Adel, bl. a. 1688 af Agnete Kaas til F.

Til Egnen (Skarreborg eller Feggeklit) er Hamletsagnet knyttet, idet Kong Fegge eller Fenge, der havde dræbt sin Broder Ørvendel og ægtet hans Hustru, blev dræbt af Ørvendels Søn Amled.

I Sognet er der fredlyst 4 Gravhøje.



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sejerslev_Sogn&oldid=9411"