Søvind Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Søvind Sogn et sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Voer Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Søvind Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Gangsted Sogn

  • 1536 Jørgen . . .
  • 1560 Niels Frandsen
  • 1590 Niels Christensen
  • 1610 Jens Jensen
  • 1620 Erik Eriksen
  • 1650 Christopher Eriksen
  • 16?? Anders Sørensen Glud
  • 1659 Niels Holgersen
  • 1668 Oluf Rasmussen Rytter
  • 1690 Ole Christensen Zeuthen
  • 1718 Jens Foss Olsen Zeuthen
  • 1737 Laurits Hansen Jordhøy
  • 1787 Frederik Gram Jordhøy
  • 1810 Hans Brøchner
  • 1839 Svend Vilhelm Saxtorph
  • 1849 Mathias Anchersen Kirkebye
  • 1872 Rasmus Balslev


Følgende beskrivelse af Søvind Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Søvind Sogn, Anneks til Gangsted, omgives af dette, Ørridslev og Vær Sogne, Horsens Fjord og Hads Hrd. (Hundslund S.). Kirken, mod S. Ø., ligger 1 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Horsens. De mod N. noget højtliggende, ujævne Jorder ere mod N. lermuldede med Lerunderlag, mod S. lettere og til Dels sandede. En Del Skov. Til Sognet hører Øen Vaarsø (med Vaarsø Kalv og Langeøer) i Fjorden, c. 100 Td. Ld. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens over Odder til Aarhus og Horsens-Odder Banen.

Fladeindholdet 1896: 4002 Td. Ld., hvoraf 1882 besaaede (deraf med Hvede 26, Rug 389, Byg 445, Havre 677, Blandsæd til Modenh. 211, Grøntf. 12, Kartofler 22, andre Rodfr. 99), Afgræsning 719, Høslæt, Brak, Eng m. m. 905, Have, 50, Skov 332, Moser 23, Kær og Fælleder 13, Hegn 4, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 319 Heste, 1356 Stkr. Hornkv. (deraf 948 Køer), 587 Faar, 1291 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 294 Td.; 74 Selvejergde. med 262, 127 Huse med 32 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1096 (1801: 572, 1840: 743, 1860: 931, 1890: 1084), boede i 243 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomhed, 636 af Jordbr., 15 af Gartneri, 2 af Fiskeri, 202 af Industri, 25 af Handel, 134 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Søvind, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus, Jærnbanest., Kro og Andelsmejeri; Brigsted med Forskole; Toftum; Ørbæk; Aas med Skole og Forsamlingshus. Hovedgaarden Tyrrestrup har 36 3/8 Td. A. og E. Hrtk., 3 7/8 Td. Skovsk., 579 Td. Ld., hvoraf 20 Eng og Mose, 139 Skov, 12 Have og Gaardspl., Resten Ager; 4 Lejehuse. Andre Gaarde: Torupvolde, med Jærnbanehpl., Grotkjær, Reballegd., Hedegd., Glibinggd. med Mølle. Paa Vaarsø (se S. 253) en Skovfogedbolig.

Søvind S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 148. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre (og enkelte Fraadsten) paa Sokkel med Skraakant. Norddøren og flere Vinduer ses tilmurede; Syddøren, delvis ødelagt, benyttes endnu. Korgavlen er ombygget i Renæssancetiden. I den senere Middelalder flk Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, opførtes af Munkesten. Vaabenhuset, af raa Granit, er ligeledes yngre. Et af Gjord Pedersen Galt opf. Gravkapel ved Korets Sydside, med 9 Kister, blev nedbrudt ved Midten af 18. Aarh. af Hans Juul. Altertavle i Barokstil, med Snitværk (Moses og Christus) og et Maleri (Nadveren), er skænket 1723 af Major Chr. C. Müller til Tyrrestrup og Hustru, Anne Lasson. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Barokstil fra 1675. Ligsten (med legemsstore Figurer, se Saml. til j. Hist. IV S. 47) over 1) Peder Ebbesen Galt († 1548) med Hustru Ingeborg Gjordsdatter Drefeld († 1551) og Søn Mogens Galt († 1575) samt 2) over Rasmus Knudsen til Vaarsø, † 1608. Mindetavler over faldne i de slesvigske Krige og over Hans Christensen Juul til Tyrrestrup, † 1769, og Hustru (begr. under Alteret).

Tyrrestrup ejedes 1438 af Anders Hop, men kom siden til Slægten Galt, formodentlig til Mogens Ebbesen, † 1481, dennes Datter Ide, g. m. Niels Thomesen (Lange), der skrev sig til T., og Søn Ebbe Mogensen, falden 1500 i Ditmarsken, dennes Søn Peder Ebbesen, † 1548, hans Sønner Mogens, † 1575, Anders, † 1585, og Gjord, † 1591, sidstn. Sønner Peder og Axel Galt, † 1614; efter sidstn. gik Arvingerne fra Arv og Gæld. Gaarden kom saa til Laxmand Gyldenstierne og dennes Søn Ebbe G. 1648, derefter til Gehejmer. Otte Pogwisch, fra hvem den maa være kommen til Kronen, som 1668 skødede den (74 Td. H.) med omtr. 50 Gaarde og Bol m. m. samt noget Gods i Sjælland til Rentemester Henr. Müller, derefter hans Søn Jørgen M., † 1690 som Amtmd., g. m. Karen Pogwisch; efter hendes Død gik den over til Sønnen, Kapt., senere Major Chr. C. Müller, † 1733 (af Onklen Amtmd. Chr. M. fik han 1720 tilskødet halve T. med Gods), efter hvis Enkes Død T. 1736 blev solgt (42, Tiender 84, Bøndergods 213 Td. H.) for 20,000 Rd. til Hans Christensen Juul († 1769; se IV S. 707); hans Arvinger skødede 1770 T. for 36,000 Rd. til Datteren Cecilie Marie J., der ægtede Kammerr. O. Joh. Søltoft, † 1802 (begge begr. paa Kirkegaarden); hans Søn, Kancellisekretær Chr. S. døde 1825, og ved Aukt. 1827 solgtes T. for 32,000 Rd. til hans Søn, O. Joh. S., † 1878; efter Enkens Død overdroges T. 1884 for 350,000 Kr. til Sønnen, Landbrugskand. V. Søltoft, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, endnu omgiven af Grave paa de 3 Sider (den 4. fyldtes ved 1830), er opf. ved 1720 af Chr. C. Müller og bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. med høj Kælder, dels af Grundmur, dels af Egebindingsværk. (Om T. se Saml. til j. Hist. IV S. 47 flg.).

En Herregaard Torupgaard har ligget paa Torupvoldes Plads; rundt om Haven findes Rester af Volde og der udenfor Sænkninger, antagelig Grave; i Haven er der truffet Rester af Munkestensfundamenter. — Peder Galt boede 1636 i Brigsted.

I Aas har der staaet en Kirke (nævnt 1524), c. 65 F. lang, 32 F. bred, som nedbrødes af Peder Ebbesen Galt († 1548); nu er Grunden helt opbrudt, men paa Kirkegaardens Plads opgraves undertiden Menneskeskeletter.

Ved Tyrrestrup er der fredlyst 4 Gravhøje.


Eksterne Link