Sønder Nissum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sønder Nissum Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ulfborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Sønder Nissum Kirke og Thorsminde Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Husby Sogn

  • 15?? Niels Lydersen
  • 1532 Christen Krabbe el. Krab
  • 15?? Peder Ibsen
  • 1569 Mikkel Pedersen
  • 1579 Clemens Mikkelsen
  • 1609 Hans Nielsen Wilslev
  • 1614 Jacob Nielsen (Stabye)
  • 1641 Laurits Madsen Lime
  • 1648 Peder Christensen Møeborg
  • 1674 Christopher Christophersen Wegner
  • 1684 Jacob Andersen Riber
  • 1704 Christen Sørensen Aagaard
  • 1740 Claus Svendsen Schougaard
  • 1768 Christen Borch Clausen Schougaard
  • 1790 Christian Siersted
  • 1813 Knud Bisted
  • 1843 Ludvig Feilberg
  • 1850 Christen Christensen Østergaard
  • 1877 Jacob Søren Hansen

Følgende beskrivelse af Sønder Nissum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sønder-Nissum Sogn, Anneks til Husby, omgives af dette og Staby Sogne, Nissum Fjord, Bøvling Sogns Klit og Vesterhavet. I Fjorden ligger Fjandø. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 1/4 Mil N. N. V. for Ringkjøbing og 3 3/4 Mil V. S. V. for Holstebro. De lavtliggende, jævne Jorder ere sandmuldede med Klitstrækninger langs Vesterhavet, samt inden for disse en større Hede. En Del af Husby Klitplantage (se ovfr.).

Fladeindholdet 1896: 5569 Td. Ld., hvoraf 868 besaaede (deraf med Rug 276, Byg 105, Havre 301, Spergel 62, Blandsæd til Modenh. 15, Frøavl 4, Kartofler 63, andre Rodfr. 38), Afgræsn. 1184, Høslæt, Brak, Eng m. m. 784, Have 4, Skov 537, Moser 25, Kær og Fælleder 351, Heder 885, Flyvesand m. v. 875, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 218 Heste, 931 Stkr. Hornkv. (deraf 577 Køer), 1933 Faar, 397 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 191 Td.; 51 Selvejergde. med 158, 4 Arvefæstegde. med 10, 76 Huse med 23 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901 : 771 (1801: 526, 1840: 675, 1860: 703, 1890: 793), boede i 157 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 21 levede af immat. Virksomh., 399 af Jordbr., 184 af Fiskeri, 73 af Industri, 10 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.

I Sognet: S.-Nissum Kirke (1340: Nesium, senere Nesym og Nesom), Missionshus (opf. 1899), to Skoler (østre Sk., Ø. for Kirken, og vestre Sk., i Fjand), Aktiemølle og Kro. Byerne: Nør- og Sønder-Fjand (gml. Form: Fjenlde, Fjelnde, Fjenle, Fjælend, Fjelde osv.); Neder- og Over-Torup; Klem; Vang. Hovedgaarden Udstrup har 20 1/8 Td. H., 204 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, Resten Ager; Rørskær i Fjorden. Torsminde, Skole, Rednings- og Statstelefonst.; Bjærgehuse med Rednings- og Statstelefonst.; Fjandgde.; Fjandhuse; Harbogde.; Kjær Huse; Torup Huse; Felsted Huse; Bavnbæk Fattiggaard (opf. 1884, Plads for 29 Lemmer); Sittrupgde.; Anneksgde.; Gjelstrupgde.; Korsgd.; Krogsgd.; Nørhede, Gde.; Gadegd.; Svejdalgde.; Grønne, Gde.; Sønderby, Gde.; Pilgde.; Glistrup, Gde.; m. m.

S.-Nissum S., en egen Sognekommune, hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.) — undt. Torsminde Distr. paa Landtangen mellem Nissum Fjord og Havet, som hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdikt. —, Holstebro Amtstue- og Ulvborg Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 27. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den temmelig anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med flade Lofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og Korbuen ere bevarede; Nordd. og flere Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, hvis Underrum (med fladt Loft) har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten. Vaabenhuset, af Mursten, er vistnok fra 19. Aarh. Ved Korets Sydside har der været et Gravkapel. Altertavle i Barokstil fra 1703 med nyere Malerier (Nadveren, m. fl.). Det oprindl. Granitalterbord er bevaret. Romansk bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil. I Taarnrummet Ligsten over Peder Christensen Brøllund, Forpagter paa Udstrup, † 1758. Klokken, uden Indskr., er vistnok fra 15. Aarh. — Paa Kirkegaarden er i en Fællesgrav begr. 24 engl. Matroser fra Skibene „St. George“ og „Defence“ (se S. 488).

Udstrup tilhørte 1473 Jens Spend, derefter hans Søn Mogens S., hvis Datter Ellen bragte den til Palle Juel, saa Sønnen Mogens J. 1506-33, hans Søn Palle J. 1585, 1616 Fru Else Krag, Laurids Lunovs, saa Chrf. Gersdorff, der 1630 solgte den til Jens Hermansen Juel. 1669 skødede Erik Quitzow U. (24 Td. H.) og Gods til Henrik Ruse, der lagde den under Rysensteen, til hvilket den hørte indtil 1776, da Baron Chr. Fr. Juel solgte U. (25, 111 og 260 Td. H.) til Forpagteren Jens Tang († 1789), i hvis Dødsbo den (25, 16 og 12 Td. H.) solgtes for 11,260 Rd. til Forpagter Mads Andersen Kyttrup, der 1801 skødede U. for 15,400 Rd. til Landinspektør C. A. Wesenberg. 1805 blev den ved Aukt. solgt til Købmd. C. Husted, Lars Sørensen paa Timgd. og Byfoged Borch, hvilken sidste blev Eneejer 1807 og s. Aar fik Tilladelse til at udstykke den; hans Enke solgte U. 1811 til J. P. Fuglsang, som købte Agermarken tilbage og solgte U. 1819 ved Aukt. for 12,880 Rd. til Niels Schak Jensen, † 1845, hvis Søn Hans Windfeldt, † 1887, arvede den; hans Søn Knud Jensen W. har ejet U. fra 1880. — Hovedbygningen, en Hovedfløj med Frontespice og to Sidefløje med takkede Gavle, alle i 1 Stokv., er opf. 1784 af Grundmur.

I Fjand har ligget en Hovedgaard Fjandhus, der skal have været ejet af den fra Folkevisen om den engelske Prinses Skibbrud bekendte Esge Frost, hvis Datter Sophie bragte den til sin Mand Bo Høg, hvilke nævnes dertil 1367. Gaarden er maaske nedbrudt under Dronn. Margrethe eller Vald. Atterdag; 1466 var den i alt Fald nedlagt. Traditionen har bevaret Mindet om en Bygning i Klitterne, som man har antaget for en Kirke, og endnu i Beg. af 19. Aarh. har man fundet Murbrokker og Levninger af Brolægning. (Se O. Nielsen, Borgen Fjandhus i S.-N. Sogn, i Saml. til j. Hist. VII S. 257 flg.).

Ved Kirken har været et Hospital, oprettet ved Legat af Ridefoged paa Udstrup Bertel Bertelsen Kjerulf († 1748) og taget i Brug 1757, til Bolig for 5 Fattige, som hver fik 15 Rd. aarl. Senere forøgedes Legatet af en Slægtning, Foged paa Søbygd. J. G. Kjerulf († 1813); men 1822 blev det nedlagt og Huset blev Fattighus (nu nedlagt).

Klitterne baade i dette og Husby Sogn have en Størrelse som faa Steder paa Vestkysten; Ovenbjærg i S.-Nissum Sogn naar 75 F., 33,5 M. Sandflugten har voldt store ødelæggelser i Sognenes vestl. Del, navnlig i 16. og 17. Aarh. (1580 siges, at „en Part af samme Sogne ere fordærvede af Sand og Vand“). Men den østl. Del gik heller ikke fri; her var det dog Oversvømmelserne fra Fjorden, som gjorde Skade. Nissum Fjord, over 14,000 Td. Ld. med c. 6 F. Vand under alm. Forhold, har sandsynligvis ligesom Ringkjøbing Fjord været en aaben Havbugt, der efterhaanden er bleven lukket ved de af Havstrømmen aflejrede Sanddyner, som senere dannede sig til en sammenhængende Klitbræmme. Til Afløb for Vandet i Fjorden, der har Tilløb gennem mange Aaer (Afvandingsegnen er c. 30 □ Mil), dannede der sig i Klitten Kanaler, „Minder“, hvoraf flere vises helt op til Sydenden af Bovbjærg (se S. 488). Naar disse Udløb for kortere eller længere Tid lukkedes, og naar tilmed Havvandet ved Storm pressedes ind i Fjorden, oversvømmedes de tilgrænsende Sogne, hvorved Marskengene led stor Skade. I Slutn. af 17. og Beg. af 18. Aarh. lukkede Landtangen sig helt, saa at der maatte skaffes Udløb ved Hjælp af Spade. Der berettes om Stormfloder Nytaarsaften 1723 og 1741, i hvilket sidste Aar Torsminde (tidligere: Torskminde) gennembrødes omtr. paa dets nuv. Sted, samt Julen 1760, Feb. 1825 og 1839. Torsminde, der ligesom Nyminde ved Ringkjøbing Fjord er tilbøjelig til at vandre mod S., men dog har holdt sig omtr. paa samme Sted, da man ved hver ny Udgravning lægger Udløbet lidt nordligere, var uafbrudt aabent fra 1741 til 1804; men siden den Tid har det hyppigere og hyppigere lukket sig ved Tilsanding, og Udgravningen er bleven vanskeligere med Aarene. Omtr. 1840 fik Kastberg i Lemvig Koncession paa Udtørring af Fjordens nordl. Del; han solgte Koncessionen til J. Owen i Kbh., som bestemte sig til at udtørre hele Fjorden og lægge en Sluse med Porte at aabne udad mod Havet i Stedet for det direkte Udløb; han fik Konc. herpaa og solgte den til et engelsk Aktieselskab, som 1868-70 lod Ingeniør C. G. Bruun bygge Torsminde Kanal og Sluse, c. 1500 Al. N. for det gamle Minde. Slusen, af Beton, Klinker og Granit, kunde bortlede indtil 6000 Kbfd. Vand i Sekundet, medens den hindrede Havvandet fra at trænge ind. Samtidig blev det gamle Minde afdæmmet ved et Dige, ligesom der af Regeringen opførtes betydelige Klitdiger for at hindre Havet fra at skylle over. I 1869-70 paabegyndtes Inddæmningen af den sydøstl. Del af Fjorden, den c. 2500 Td. Ld. store „Felsted Kog“, ved Opførelsen af et 1 3/4 Mil langt Dige; Udpumpningen skete ved Hjælp af store Maskiner, og det tørlagte Areal beplantedes med Græs. Men Udbyttet var ikke stort, da Bunden til Dels bestaar af Flyvesand. Der skete flere Gange Digebrud (saaledes Dec. 1873), der pumpedes desuden ikke til Stadighed, hvorfor det inddæmmede Areal ofte stod under Vand om Vinteren, og endelig standsede hele det af Bruun paabegyndte Foretagende 1885, efter at der var gaaet store Kapitaler til Spilde. Kun den mægtige Sluse staar tilbage (c. 200 Al. V. for den har der nu tværs over Kanalen lagt sig en Barre af Sand og Ral). Det gamle Udløb aabnedes atter paa Selskabets Bekostning, men har stadig paa ny maattet udgraves, da der ved paalands Kuling lægger sig en Vold af smaa Rullesten tværs over Kanalen. Den ovenn. Gennemskæring fandt Sted c. 1200 Al. S. for Slusen og aabnedes 3/2 1890; dér vär Vand nok til, at Fiskerbaade kunde passere; men det varede ikke længe, før en Sandbarre uden for Kanalen umuliggjorde al Sejlads. Den stadig gentagne Udgravning foregaar nu paa Amtsraadets Foranstaltning, og Udgifterne paalignes Lodsejerne. Fiskeriet i Fjorden er endnu af stor Betydning, men Udbyttet, der udgjorde 1898: 30,225, 1899: 22,700, 1900: 39,381 og 1901: 48,304 Kr. (hertil maa lægges Værdien af eget Forbrug og af Fisk, der solgtes direkte til Forbrugerne, vistnok Halvdelen af de anførte Beløb), er fordelt paa mange Hænder.

Litt.: A. Sørensen, Fortællinger og Sagn om S.-N. Sogn, i Saml. t. j. Hist. II S. 291 flg.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sønder_Nissum_Sogn&oldid=7008"