Sønder Felding Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Sønder Felding Sogn. Et sogn i Herning Søndre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Sønder Felding Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Assing Sogn

  • 1533 Christen Hvid
  • 1579 Offer Madsen
  • 1617 Peder Troelsen (Trogelsen)
  • 1621 Peder Pedersen Sommer
  • 1640 Lars Thomsen
  • 1669 Bent el. Bernt Mathiesen (Hørup)
  • 1675 Peder Jensen Frøslev
  • 1681 Jens Brock
  • 1698 Morten Hermansen Lipper
  • 1704 Søren Munch
  • 1723 Manasse Pedersen Tøxen
  • 1744 Christian Pedersen Bering
  • 1754 Morten Eriksen Herløv
  • 1755 Johan Georg Cortsen Biermann (Beermann)
  • 1760 Niels Nielsen Gjelstrup
  • 1788 Mathias Thygesen
  • 1793 Rasmus Christensen Rahr
  • 1799 Johan Engelken
  • 1827 Hans Vilhelm Hertel
  • 1834 Johannes Meller Valeur
  • 1840 Christian Radoor
  • 1842 Christen Christensen Østergaard
  • 1851 Andreas Teilmann
  • 1866 Jens Peter Melchior Sørensen

Følgende beskrivelse af Sønder Felding Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Sønder-Felding Sogn omgives af Annekset Assing og Skarrild Sogn, Vejle Amt (Nørvang Hrd.), Nørre-Horne Hrd. (Hoven S.) og Bølling Hrd. (Borris S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 5 Mil S. Ø. for Ringkjøbing. De mod S. noget bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere overvejende sandede med store Hedestrækninger mod N. (Troldhede) og S. og Moser (Felding Mose). Kun midt i Sognet, hvor Skjern Aa løber og deler det i „Nørreland“ og „Sønderland“, er der bedre opdyrket og beboet. Af Hederne ere nu store Dele beplantede; af Plantagerne nævnes den 1873 anlagte Skovbjærg Plantage, 660 Td. Ld.; af Vandingskanalerne paa begge Sider af Skjern Aa, hvilke have været til stor Gavn, nævnes især Skjernaakanalen mod N.

Fladeindholdet 1896: 12,602 Td. Ld., hvoraf 2220 besaaede (deraf med Rug 728, Byg 177, Havre 805, Boghvede 109, Bælgsæd 12, Spergel 137, Blandsæd til Modenh. 38, Frøavl 21, Grøntf. 49, Kartofler 129, andre Rodfr. 15), Afgræsn. 1800, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1201, Have 28, Skov 756, ubevokset 353, Moser 415, Kær og Fælleder 1142, Hegn 38, Heder 4497, Veje og Byggegr. 144, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 322 Heste, 1284 Stkr. Hornkv. (deraf 743 Køer), 1392 Faar, 515 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 86 Td.; 32 Selvejergde. med 53, 113 Huse med 33 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 767 (1801: 252, 1840: 317, 1860: 465, 1890: 655), boede i 148 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 491 af Jordbr., 5 af Gartneri, 30 af Industri, 2 af Handel, 37 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet S.-Felding Kirke (1340: Fillingh), Præstegaard, Missionshus (opf. 1893). Gde. og Huse: Over- og Nedertarp; Gammelmark; Overby med Andelsmejeri; Nederby med Skole; Drongstrup; Fruergde. med Vandmølle; Skovbjærg, Gd. og Mosestation, 626 Td. Ld., tilhørende Hedeselskabet; Vesterbjærge; Sandet med Mosestation og Biskole; llderhede Huse med Biskole, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 34,720 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1522 Kr., Antal af Konti 167) og Mosestation. Gaarsvig, Gd. (Gaardsvig); Mosegd.; Høgsviggd.; Elkjær, Gd.; Østerbjærge, Gd.; Minds, Gd.

S.-Felding S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 55. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere opf. i Overgangsstil af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Sydd. tilmur.), den ellipseformede Granitkorbue (paa den s. Gesimssten en Drage og et Bladornament) og to Vinduer ere bevarede. Paa Vestgavlen en Hjørnesten med en Dyrefigur. Murene ere delvis omsatte. Vaabenhuset, af Granitkvadre (Spidsgavlen af Mursten), er senere tilbygget. Altertavle i Renæssancestil, opsat 1575 af Niels Juul og Else Skovgaard, med et Maleri (Christus helbreder en blind) fra 1885 af Anker Lund. Romansk Granitdøbefont. Kirkesangerstol fra katolsk Tid. Prædikestol, opsat 1558 af Hartvig Skram og Fru Kirsten Skovgaard. Klokke, uden Indskrift, fra 15. Aarh. Series pastorum. Orgel fra 1884.

Fruergaard tilhørte Hartvig Skram 1553, Jakob Skram 1582 og 1616 (begravet under Koret i Kirken), 1638 en Fru Karen, der da blev tiltalt for Falskmøntneri, 1651 Fr. Buchwaldt, 1681 Caspar v. Buchwaldt og blev 1735 (9 Td. H., da ikke Hovedgaard) skødet af Niels Bigum i Middelfart til Hans Jensen i Kobberbølle. — Skovbjærg var 1580 en adl. Sædegaard, der ejedes af Poul Vognsen.

Ved Gaarsvig er der fredlyst 2 Gravhøje, ved Mosegd. 2, i Skovbjærg Plantage 1 samt ved Drongstrup 11, hvoraf 8 danne Gruppen Lille Klavshøje og 2 høre til Gruppen Store Klavshøje.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Sønder_Felding_Sogn&oldid=9373"