Rind Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Rind Sogn. Et sogn i Herning Nordre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Rind Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Herning Sogn

  • 1518 Dominicus . . .
  • 1554 Hans Jensen
  • 1589 Anders Jensen Dolmer
  • 1603 Anders Matsen Nørlund
  • 1635 Anders Madsen
  • 1657 Christen Christensen Winding
  • 1664 Ulrik Christensen Helt
  • 1707 Gongolphus Bonsach
  • 1722 Vitus Pedersen Bering
  • 1750 Dines Jensen Hjersing
  • 1763 Mogens Ottesen Lassen
  • 1805 Andreas Listo Høeg
  • 1812 Morten Thomsen Næblerød
  • 1827 Peter Tang
  • 1841 Peter Sveistrup
  • 1852 Ely Sophus Falkenskjold
  • 1857 Johan Jørgen Boye
  • 1869 Peter Henrik Kastrup


Følgende beskrivelse af Rind Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Rind Sogn omgives af Ikast, Gjellerup, Herning, Snejbjærg, Assing og Arnborg Sogne samt Aarhus Amt (Vrads Hrd.). Kirken, mod N. V., ligger 4 3/4 Mil S. Ø. for Holstebro og c. 6 Mil Ø. for Ringkjøbing. De højtliggende, mod V. noget bakkede (en af Hjortsballe Høje, 252 F., 79 M.), i øvrigt jævne Jorder ere overvejende sandede og skarpsandede med store Hedestrækninger, der udgøre over 1/3 af Arealet, og Hedemoser (Knudmose, Kølkjær Mose, Sømose), nogle Steder dog muldede med Lerunderlag. Store Dele af Hederne ere beplantede; af Plantagerne nævnes den 1868 anlagte Høgildgaard Pl., 1480 Td. Ld., en Del af Birkebæk Pl. (se Arnborg S.), Holt Pl., 180 Td. Ld., anl. 1873, Rind Pl., 186 Td. Ld., anlagt 1873, Fjederholt Pl., 150 Td. Ld., og en Del af den 1901 anl. Jyndevad Pl., 553 Td. Ld. (Resten i Snejbjærg S.). Af Vandløbene nævnes den fra N. til S. løbende Rind Aa og Søby Aa, som kommer fra Søby Sø (1 Mil i Omkreds), som begge senere forene sig og falde i Holtum Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Herning til Vejle og, i Nordvesthjørnet, Skanderborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 20,334 Td. Ld., hvoraf 3779 besaaede (deraf med Rug 1232, Byg 353, Havre 1379, Doghvede 113, Bælgsæd 4, Spergel 90, Blands. til Modenh. 116, Frøavl 12, Grøntf. 101, Kartofler 324, andre Rodfr. 52), Afgræsn. 3206, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2233, Have 66, Skov 2015, ubevokset 54, Moser 547, Kær og Fælleder 515, Hegn 26, Heder m. v. 7499, Veje og Byggegr. 216, Vandareal m. m. 178 Td. Kreaturhold 1898: 491 Heste, 1876 Stkr. Hornkvæg (deraf 1268 Køer), 2103 Faar, 1085 Svin og 40 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 146 Td.; 43 Selvejergde. med 85, 194 Huse med 60 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1544 (1801: 579, 1840: 748, 1860: 958, 1890: 1426), boede i 291 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 64 levede af immat. Virksomh., 1094 af Jordbr., 16 af Gartneri, 111 af Industri, 8 af Handel, 52 af forsk. Daglejervirks., 61 af deres Midler, og 20 vare under Fattigv.

I Sognet: Rind Kirke og Præstegaard samt Byerne: Lind, ved Landevejen, med Skole, Missions- og Forsamlingshus (begge opf. 1898), Fattiggaard (opf. 1899, Plads for 8 Lemmer), Andels- og Fællesmejeri samt Købmandshdlr.; Nørrelind; Vesterlind med Fællesmejeri og Fattiggaard; Kollund med Skole; Gunderup; Kølkjær med Filialkirke og Skole; Slumstrup; Vester Høgild; Øster-Høgild, ved Landevejen, med Biskole; Søby, Vovlund (1267: Woghnelund) med Biskole. Mørup, Gd.; Trehuse; Knudmose Huse; Bossig, Gd.; Orneborg, Gd.; Fejerskov Huse; Kovstrup, Gde.; Nørrevejn, Gd. med Skole; Skjoldborg, Gd.; Søndervejn, Gd.; Okkels, Gd.; Kidris Vandmølle; Bærslund (Baslund), Gd. med Handelsetablissement; Kølkjær Møller; Stokkildhoved, 3 Gde.; Skjærbæk, Gde. med Spinderi; Elmholt, Gd.; Fjederholt, Gde. og Huse; Svendlund, Gd.; Malmkjær, Huse; Sandgd.; N.- og S.-Søbygd.; Søbymark og Godrum, Huse; m. m. Høgildgaard, Skovfogedbolig.

Rind S., en egen Sognekommune, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 52. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Korets Nordside har Dobbeltsokkel). Syddøren og flere Vinduer benyttes endnu; Nordd. er tilmuret. Paa en Kvader i Korgavlen: A. M. og Aarst. 1676. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten. Kirken, navnlig Taarnet og Koret, restaureredes 1898. Altertavle i Barokstil med et Maleri (den korsfæstede) af Jæger, Viborg. Bægerformet Granitdøbefont. Prædikestol i Barokstil. Series pastorum. Under Altergulvet Begravelse for Provst Vitus Bering, † 1766, og Hustru; en Mindetavle over dem i Koret. Ved en Undersøgelse 1898 fandtes to Gravkamre og nogle Kister.

Filialkirken i Kølkjær er opf. 1891 i gotisk Stil af røde Mursten (Arkitekt: Wiinstrup) og bestaar af Skib og Kor samt Taarn med Spir; Loftet er fladt. Altertavlen er fra Herning gamle Kirke (Billedet som i Rind Kirke).

Mørup blev 1669 (5 Td. H.) skødet af Birgitte Juel, Knud Galts Enke, til hendes (Sviger-)Søn Sigvard Friis.

Ved de to anselige, fredlyste Gravhøje Hjortsballe Høje, hvorfra der er meget vid Udsigt, er 1901 rejst et Mindesmærke for Hedeselskabets 25aarige Virksomhed. — Den nordl. Del af Høgildgaards Plantage blev anlagt 1868 af Hedeselskabet, den sydl. Del 1871 af Generalkonsul Pontoppidan, som 1874 afkøbte Selskabet den nordl. Del. Ved Høgildgaard Skovfogedbolig er der en smuk Have („Hernings Klampenborg“), anl. paa kuperet Terræn med Frugttræer osv. — Et 1844 opr. „Ringkjøbing Amts Engvandingsselskab“ købte N.-Søbygaard, men opløstes 1848.

Sognet har fra gammel Tid været et af de væsentligste Tilholdssteder for Natmandsfolket, som nu, i alt Fald som afsluttet Kaste, maa regnes for uddødt.


Link