Ravnstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Ravnstrup sogn et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørlyng Herred Viborg Amt. I sognet ligger Ravnstrup Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Ravnstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ravnstrup Sogn, Anneks til Dollerup, omgives af det andet Anneks Finderup, Viborg Købstadsjorder og Romlund Sogn samt Fjends Hrd. (Borris, Gammelstrup og Mønsted S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil V. for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (højeste Punkt 161 F., 50,5 M.) ere overvejende sandmuldede med en Del Hede og nogen Plantage. Fiskbæk Aa løber gennem Sognet og danner noget af Vestgrænsen, hvor ogsaa Bredsgaard Sø, omtr. 16 Td. Ld., ligger. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Viborg til Holstebro og den jydske Tværbane.

Fladeindholdet 1896: 3140 Td. Ld., hvoraf 902 besaaede (deraf med Rug 336, Byg 64, Havre 295, Boghvede 81, Bælgsæd 7, Spergel 27, Blandsæd til Modenhed 7, Grøntf. 14, Kartofler 61, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 1178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 243, Have 8, Skov 140, Moser 30, Kær og Fælleder 84, Hegn 21, Heder 362, Veje og Byggegr. 143, Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1898: 89 Heste, 452 Stkr. Hornkv. (deraf 213 Køer), 646 Faar, 210 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 58 Td.; 11 Selvejergaarde med 18, 14 Arvefæstegd. med 28, 30 Huse med 12 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 357 (1801: 171, 1840: 190, 1860: 221, 1880: 292), boede i 60 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af immat. Virksomh., 268 af Jordbr., 30 af Industri, 20 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ravnstrup, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Mejeri og Vandmølle med Valkeværk samt Jærnbanehpl.; Jegstrup. Gaarde og Huse: Bredsgde., Gaarsdal, Hallum (1440: Halme).

Ravnstrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 139. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere væsentlig af Granit i Overgangsstil. Nogle Vinduer og begge Døre (Vinduerne og Sydd. tilmurede) samt Korbuen ere bevarede. Taarnet, af Mursten med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Vaabenhuset, af Granit og Mursten, er senere. Koret er til Dels ombygget 1887 af røde Mursten. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont.


Link