Ramme Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ramme Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vandfuld Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Ramme Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles 1796 med Dybe Sogn


  • 1584 Jesper Andersen el. Niels Mouritsen
  • 1610 Niels Tocksen (Tuxen?)
  • 1619 Mikkel Krabsen
  • 16?? Christen Hauch
  • 1649 Christian Christiansen Hortulan (Haffwe)
  • 1670 Peder Andersen Samsing
  • 1682 Peder Nielsen
  • 1692 Hans Hansen Guldberg
  • 1707 Johan Sørensen Tuxen
  • 1711 Peder Bøtker
  • 1724 Lars Frederiksen Bloch
  • 1742 Peder Lauritsen Brønsdorph
  • 1762 Niels Pedersen Grøn
  • 1790 Mads Thomsen Lillelund
  • 1796 Peder Friis
  • 1803 Henrik Hans Nicolai Haar
  • 1820 Jens Jørgen Emborg
  • 1843 Hans Jacob Kornerup
  • 1859 Frederik Carl Christian Harboe
  • 1869 Johan Peter Boje Broager

Følgende beskrivelse af Ramme Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ramme Sogn, Anneks til Dybe, omgives af dette, Hove Sogn, Skodborg Hrd. (Lomborg og Bøvling S.) og Fjaltring Sogn. Kirken, mod Ø., ligger 1 1/4 Mil S. V. for Lemvig. De ikke videre højtliggende, jævne Jorder ere overvejende lerede med Ler, til Dels Grus til Underlag, mod S. dog sandede. Ramme Aa gennemløber Sognet og danner Sydvestgrænsen. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Bækmark til Dybe Sogns Sydvestgrænse og Vem-Lemvig Banen.

Fladeindholdet 1896: 3604 Td. Ld., hvoraf 1243 besaaede (deraf med Rug 240, Byg 82, Havre 533, Frøavl 5, Blandsæd til Modenhed 141, Grøntf. 18, Kartofler 41, andre Rodfr. 183), Afgræsning 1160, Høslæt, Brak, Eng m. m. 754, Have 21, Skov 4, Moser 23, Kær og Fælleder 146, Hegn 10, Heder 105, Veje og Byggegr. 128, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 1104 Stkr. Hornkv. (deraf 468 Køer), 561 Faar, 459 Svin og 13 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 154 Td.; 38 Selvejergde. med 141, 49 Huse med 13 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 778 (1801: 263, 1840: 346, 1860: 389, 1890: 598), boede i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 32 levede af immat. Virksomh., 374 af Jordbr., 5 af Gartneri, 108 af Industri, 23 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 9 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet: Ramme Kirke (1340: Rammingh, 1491: Raminggord) og Skole. Bonnet, 2 Gde., med Forsamlingshus (opf. 1897), Mølle, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst.; Lundgd.; Troldvad, Gd.; Marsbjærg, Gd. med Huse; Rammehave, Gd.; Arnbjærg, Gd.; Hjortkjær, 2 Gde. med Huse; Rammeskov, 2 Gde. (en paa 8 Td. H.); Rammedige, Hus (tidligere Kro); Bjærggd.; Høj, 2 Gde.; Plovgd.; Ramme Stationsby med Markedsplads (Marked i Aug.), Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst.; Yderstræde, 2 Gde.; den gml. Præstegd. (før Sundsdal); Kirkegd., Døj, Gd.; Vium, Gd.; Hovedgaarden Rammegaard, med Vandmøllen Overmølle, har 17 1/2 Td. H.; Bommerhede, 2 Gde.; Gliphede, Gd.; Pindsmark, Gd.; Mosebol, Gd.; Bækdal, Gd.; Fladhede, Gd.; Sønderby, Gd.; Volder, Gd. (11 Td. H.); Søndermark, Gd.; Østergd.; Vestergd.; Vestermark, Gd. Højmølle. Vester- og Mellemmølle, Vandmøller.

Ramme S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 204. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre og 6 Vinduer ses tilmurede. Omtr. 1450 opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, væsentlig af Munkesten, og Koret fik Hvælving. Smuk, udsk. Altertavle i Renæssancestil fra 1620 med Skramernes, Vindernes, Sparre-Kaasernes og Huitfeldternes Vaabener; i Midtfeltet en Kopi af Carlo Dolcis Christus med Brød og Vin. Kalken er 1631 skænket af Hartvig Huitfeldt og Marine Skram. To Monstranser, oprindl. fra Saxo Kirke i Norge, ere siden 1879 i Nationalmuseet. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra s. Tid som Altertavlen.

Rammegaard tilhørte Anders Spend 1493, Sønnen Anders Spend 1514 og derpaa 1546 Slægtens sidste Mand Jens Spend († 1586); hans Datter Ellen bragte R. til sin Mand Iver Skram til Voldbjærg. Dernæst Sønnen Erik S. († 1607), Enken Anne Vind. Deres Datter Marine S. († 1673) blev gift 1) m. Hartvig Huitfeldt, der 1631 ejede R., 2) 1661 m. B. G. v. Obelitz († 1707), til hvem hun skødede den 1662. Han solgte den (28 Td. H.) med en Del Gods 1682 til Chr. Juel til Rysensteen, til hvilket Baroni den hørte indtil 1798, da Baron O. H. Juel solgte R. (21) med Herpinggd. (14), Bøndergods (434) og Tiender (424 Td. H.) for 122,000 Rd. til Kmhr. P. S. Fønss til Løvenholm og U. Chr. v. Schmidten til Urup; sidstn. overdrog 1802 sin Part i R. til Fønss, der 1808 skødede R. for 18,000 Rd. til Birkeskriver Arnt Peter Warelmann, og han skødede s. Aar R. for 36,000 Rd. til Byfoged Fr. Chr. Schønau, der straks solgte den til P. Høegh til Rysensteen; hans Søn H. C. H. fik 1846 Skøde paa R. Enken solgte den 1877 til Pastor Raa; 1878 blev den købt af H. Jørgensen og C. Ebbensgaard til Hanbjærg Hovgd., hvilken sidste sammen med Etatsr. Møller ejer den. — Hovedbygningen, i 1 Stokv., er gammel.

Ved Sognets vestl. Grænse, paa et større Stykke dannende Skeldige mellem R. og Dybe Sogne, ligger Rammediget, en oprindl. over en Fjerdingvej lang Jordvold, der gaar i Retning N.-S. og mod Ø. delvis er ledsaget af en Grav. Diget er nu mere eller mindre forstyrret undt. et 376 F. langt, fredlyst Stykke lige S. for Landevejen fra Ramme ind i Dybe Sogn. Her synes Dimensionerne at være de oprindelige: Volden er c. 5 F. høj og 20 F. bred ved Foden, Graven c. 15 F. bred og 4 F. dyb. Mod S. har Diget tabt sig i en Eng, hvor Fjaltring Sognegrænse begynder. Diget er formentlig et Forsvarsværn fra Oldtidens Slutn., opf. ligesom andre lign. Langvolde for at dække et større Areal, der i øvrigt var sikret af Vandløb. Mod S. i Sognet paa Volder Mark findes en anden Vold, ogsaa i Retning N.-S., henved 220 Al. lang og paa et Sted 10-12 Al. bred i Bunden; den fortsættes mod S. i et Skeldige, der skal kunne spores i Bøvling Sogn. Et Folkesagn har sat Rammediget i Forbindelse med et (eller flere Slag) mellem engelske, der vare landede her under en Kong Angel (Amled?), og danske, og Kampen skal have strakt sig helt op til Gudum Sogn, hvor den engelske Hær skal være omkommen i „Anglands Mose“ (se ogsaa S. 495). — Ved Fladhede er der fredlyst 3 anselige Gravhøje, ved Hjortkjær 2, ved Mosebol 2, ved Højlund 1 og ved Østerhøj 1.

Ramme Sogn var et eget Pastorat, indtil det ved Reskr. af 19/8 1796 blev Anneks til Dybe.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ramme_Sogn&oldid=4990"