Poulsker Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Poulsker Sogn et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønder Herred (Bornholms Amt). I Poulsker Sogn ligger Sankt Pouls Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Følgende beskrivelse af Poulsker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Poulsker Sogn, det sydøstligste paa Øen, omgives af Bodilsker Sogn, Østersøen og Pedersker Sogn; et Enklave (Sognets Andel i Udmarksjord.) ligger mod N. ved Øster Hrd.’s Sydgrænse. Kirken, mod V. i Sognet, ligger henved 1 Mil S. V. for Neksø og 1 1/4 Mil S. 0. for Aakirkeby. Sognet hører næsten helt til Skifer- og Cementstensformationen. Næsten hele Sognets Grænse mod Havet dannes af en Flyvesandsstrækning, „Strandmarken", der ved Dueodde, Øens sydligste Punkt, naar en Bredde af omtr. 3/6 Mil; Klitterne, hvoraf nu en betydelig Del er beplantet, blive her indtil 50 F. høje. Overfladen er i øvrigt temmelig jævn; mod V. hæver Rispebjærg sig til 150 F., 47 M. Gennem Sognet gaar den sydl. Landevej fra Rønne til Neksø; den nordvestl. Del vil blive gennemskaaren af Jærnbanen.

Fladeindholdet var 16/7 1896: 5699 Td. Ld., hvoraf 1793 besaaede (deraf med Hvede 37, Rug 388, Byg 262, Havre 370, Bælgsæd 32, Blandsæd til Modenh. 429, Grøntf. 97, Kartofler 82, andre Rodfr. 84, andre Handelspl. 12), medens dé*r henlaa til Afgræsn. 920, Høslæt, Brak, Eng m. m, 569, Have 47, Skov 805, Moser og Kær 155, Heder, Stenmarker osv. 1243, Byggegr. og Veje 147, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold 1893: 362 Heste, 1231 Stkr. Hornkv. (deraf 828 Køer), 657 Faar og 628 Svin. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/1 1895: 413,3 Td. (284 Td. alm.). Der var 79 Selvejergaarde med 359, 3 Arvefæstegd. med 4,5, 134 Huse med 36,9 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1141 (1801: 677, 1840: 968, 1860: 1068, 1880: 1101), boede i 237 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 38 levede af immat. Virksomhed, 700 af Jordbr., 105 af Fiskeri, 129 af Industri, 8 af Handel, 6 af Skibsfart, 78 af forsk. Daglejervirks., 43 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet: St. Pouls Kirke, ved Landevejen; i Nærheden Præstegaarden og Vestre Skole; desuden Østre Skole og Forskole (begge ved Snogebæk), en Forsamlingsbygning (opf. 1890) i Snogebæk, Andelsmejeriet Bækkedal og flere Møller (deribl. Vibemølle og Strandmølle). Fiskerlejet Snogebæk, beliggende mellem Salthammer Odde, hvorfra det farlige Salthammer Rev skyder sig ud, og Brorev Odde, har en 1888—89 af Ingeniør H. Zahrtmann anlagt Baadehavn (6—8 F. Vand), der paa Grund af den sandførende Strøm langs Kysten er lagt omtr. 150 Al. fra Land, og er forbunden med Kysten ved en Bro („Øhavn"). Ved Havnen er der Redningsstation. Fra Snogebæk er det undersøiske Telegrafkabel til Rusland nedlagt. Paa Dueodde er der opført to Fyr (første Gang tændte 1880). Ho ved fyret, noget over 2700 Al. fra Oddens Spids, er et hvidt, fast Fyr af 1. Grad med Blus hvert 1 1/2 Minut; Fyrtaarnet, der er bygget af Granit (fra Slamrebjærg), ligger 40 F. o. H. og er 124 F. højt, Flammens Højde 150 F., Lysvidden 4 1/2 Mil. Bifyret, omtr. 900 Al. fra Oddens Spids, er ligeledes et hvidt, fast Fyr (af 3. Grad); det ottekantede, af røde Mursten opførte Taarn ligger 20 F. o. H. og er 48 F. højt, Flammens Højde 50 F., Lysvidden 3 Mil. Ved Bifyret er Taagesignal (Sirene). Af større Gaarde nævnes Markeregaard. Saml. af Gaarde: Dyndeby, Tjørneby og Kroggaarde.

Poulsker S., der danner en egen Sognekommune, hører under Sønder Herreds Jurisdiktion (Neksø), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens sydvestl. Lægedistr. (Rønne), 4. Landstingskr. og Bornholms Amts 2. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 23 Lægd. Kirken ejer sig selv.

St. Pouls Kirke er opført af Cementsten, lagte i regelmæssige Skifter, og bestaar af Skib, kort Kor med Korrunding og senere tilbygget Sakristi mod N. samt yngre Vaabenhus mod S. Hele Bygningsstilen viser, at den er meget gammel. Skib og Kor, der ere meget høje (det sidste senere noget forhøjet), have Bjælkeloft, Korrundingen Halvkuppel. Over den smukke, høje Korbue findes der i Midten en lille, af Sten udhuggen Figur med Bog i Haanden og Glorie om Hovedet samt Runeindskrift paa Bogen og Glorien (Kirkens Værnehelgen?) og paa hver Side Spor af en Alterniche. Den udvendige, nu tilmurede Dørindfatning, med rig Profilering af Halvsøjler, minder om Overgangsstilen til Gotiken; paa Skib og Kor er der Friser og Rundbuer. Der er intet Taarn, og det er uvist, om der nogen Sinde har været noget. 0. for Kirken ligger et særskilt Klokketaarn. Aar 1871 blev Skibet betydeligt forlænget mod V.; 1881 foretoges en delvis Restauration under Ledelse af Ingeniør H. Zahrtmann. Altertavlen er et tarveligt Arbejde fra 18. Aarh.; Prædikestolen vist fra Slutn. af 17. Aarh., Kalkstensdøbefonten er som den i Bodilsker. I Korbuens nordl. Side en Sten over Præsten Jørgen Kofoed, † 1780, med et udhugget Brystbillede af ham. I Kirken en Series pastorum (om Kirkebygn. se Brunius, Konstanteckn., S. 237, og Holm, B.’s ældgl. Kirkeb., S. 12). Paa Kirkegaarden en Runesten.

Paa Kommunens Udmark er der fredlyst to store, smukke Bautasten med omgivende brolagt Plads, samt en tredje lignende Plads; ved Dammegaard ligge 3 fredlyste Gravhøje.


Link