Nyker Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nyker Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Ny Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Følgende beskrivelse af Nyker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nyker Sogn omgives af Østersøen, Knudsker Sogn, fra hvilket det adskilles ved Blykobbe Aa, Vester-Mariæ Sogn og Nørre Herred (Klemensker Sogn og Hasle Købstads Jorder), fra hvilket det paa en Strækning adskilles ved Bagaa. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3/4 Mil N. Ø. for Rønne. Den østl. Del hører til Granitplateauet og er mindre frugtbar end den vestl. Del, der hører til Kridt- og Juraformationen. Landet skraaner jævnt ned til Kysten, hvor Sandflugtsskoven ligger (se Knudsker S.). Gennem Sognet gaar bl. a. Landevejen til Hasle. Et Enklave (Sognets Andel i Udmarksjorderne) af Sognet ligger mod Ø. langs Almindingens Vestrand^

Fladeindholdet var 16/7 1896: 4437 Td. Ld., hvoraf 2181 besaaede (deraf med Hvede 26, Rug 405, Byg 528, Havre 435, Bælgsæd 45, Blandsæd til Modenh. 277, Grøntf. 96, Kartofler 182, andre Rodfr. 179, andre Handelspl. 7), medens der henlaa til Afgræsn. 974, Brak, Eng m. m. 418, Have 41, Skov 468, Moser og Kær 16, Heder og Flyvesand 191, Byggegr. og Veje 87, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1893: 329 Heste, 1425 Stkr. Hornkv. (deraf 911 Køer), 358 Faar, 716 Svin og 9 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var A/i 1895: 438,4 Td. (307 Td. alm.). Der var 53 Selvejergarde med 388,2, 3 Arvefæstegd. med 14,2, 99 Huse med 32,x Td. Hrtk. og 57 jordløse Huse. Befolkningen, J/2 1890: 1019 (1801: 664, 1840: 865, 1860: 1032, 1880: 1017), boede i 199 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 21 levede af immat. Virksomhed, 680 af Jordbrug, 15 af Gartneri, 20 af Fiskeri, 214 af Industri, 29 af andre Erhv., 22 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet Ny Kirke, tæt ved Pr æsle gaar den, og lidt mod V. Skolen. Desuden er der Missionshus, „Salem" (opf. 1896), et Andelsmejeri og to Møller. — Gaarden Risenholm har 16 Td. Hrtk. (11 Td. alm.), 136 Td. Ld., hvoraf 20 Skov, Resten Ager; Vællensgaard (Proprietærgd.) har 16 1/4 Td. Hrtk., (11 Td. alm.), 136 Td. Ld., hvoraf 2 Eng og lidt Skov, Resten Ager; Aaby gaard har 17 3/4 Td. Hrtk. (12 Td. alm.), 141 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 8 Skov, Resten Ager; Tornegaard har 17V2 Td- Hrtk- (12 Td- alm-X 144 Td. Ld., hvoraf 1 Eng, 6 Skov, 23 Lynglod, Resten Ager. Af andre større Gaarde mærkes Blykobbegd. (Proprietærgd.), 14 3/4 Td. Hrtk., 133 Td. Ld., og Bukkegd., 13 1/4 Td. Hrtk., 90 Td. Ld.; endvidere Kyndegd. (Proprietærgd.), Aagd., Søndr egd., Agregd. og Yppernegd. Saml. af Gaarde: Mæby og Kirkeby. I Sognet ligger ved Blykobbe Aas Udløb det nu nedlagte Sorthat Kulværk (se J. P. M. Jespersen, En Skitse af Sorth. Kulv., Rønne 1866) og en Skanse.

Nyker S., der danner en egen Sognekommune, hører under Vester Herreds Jurisdiktion (Rønne), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens sydvestl. Lægedistrikt (Rønne), 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 1. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr.’ 3. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Ny Kirke, tidligere Allehelgens Kirke, maaske den ældste af Øens 4 Rundkirker (Navnet kan tyde paa det, og dens raa Bygningsmaade bekræfter det; paa en Kirkedør har tidligere staaet, at Kirken var opført 1287), bestaar af Rundhuset, Kor med Korrunding og Vaabenhus mod S. Kirken, der er opfort af utilhuggen Kamp, dog med Anvendelse af Cementsten til Trapper, Dør- og Vinduesindfatninger osv., stammer vistnok fra 12. Aarh. Midt i Rundhuset, hvis Ydermure ere 5 F. tykke, er der en svær Pille, 25 F. i Omkreds, fra hvilken der er spændt en ringformet Tøndehvælving over til Ydermuren. Rotundens nordl. Der er tilmuret, foran den sydl. Dor er Vaabenhuset senere tilbygget. Fra Rundhuset forer en i senere Tid forstørret Rundbue, paa hvis Sider der har været Nicher, ind til det med Tøndehvælving forsynede Kor; Korrundingen har Halvkuppelhvælving. I Korrundingen skimtes et lille, oprindeligt Vindue. I den nordl. Mur af Rundhuset er fra Koret Opgang til 2. Stokværk, der har, nu tilmurede Spygatter, og gennem hvilket Midterpillen fortsættes og bærer Tagværket; Trappen fortsættes videre og viser, at Bygningen har haft et 3. Stokværk, der for længe siden er nedbrudt; over Rundhuset hæver sig et kegleformet, spaandækket Tag med Fløj. Der er fundet Kalkmalerier saavel over Korbuen som paa Midtpillen og Ydermuren, vistnok hidrørende fra Slutn. af 14. Aarh. Altertavlen er en Kopi af C. Blochs Opstandelsen fra St. Jakobskirke i Kbh. Kalken fra 2. Halvdel af 15. Aarh., Prædikestolen delvis fra Chr. IV’s Tid; ved den er der ophængt 4 Timeglas; Døbefont af Granit og Kalksten. I Vaabenhuset findes en Ligsten fra den tidligere Middelalder med et Kors i Relief, et Epitafium over Præsten Jens Nielsen Jennum, † 1648, og Hustru, to Trætavler, der opgive Tallet paa de i Pestaarene 1618 og 1654 døde, en Series pastorum m. m. Ved Kirken findes 2 Runesten; paa den ene staar: „. . . . satte Sten denne efter Sven, Søn sin, Dreng . . . , Broder. Christ hellige hjælpe Aand (deres)"; paa den anden: „Glo lod rejse Stenen (efter) . . . . og hans Brødre. Den algode (Christ) hjælpe deres Sjæle". Klokkerne hænge i et Klokketaarn paa Kirkegaarden (se Brunius, Konstanteckn. S. 151 fl., og H. J. Holm, B.’s ældgl. Kirkebygn. S. 4).

Kyndegaard ejedes af Landsdommer Jens Kofoed († 1625), som 1590 lod den „opbygge, mure og med Tegltag omhænge".

I Sognet er der fredl. 7 Gravhøje, deribl. ved Vællensgaard den smukke, stenomsatte „Bavnehøj", en af de faa bornholmske Gravhøje, som paa Toppen bære en Bavtasten.


Link