Ny Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ny Sogn. Et sogn i Ringkøbing Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hind Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Ny Sogn Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Gammel Sogn

  • 15?? Clemens? Krag
  • 1584 Mogens Christensen
  • 1607 Mogens (Magnus) . . .
  • 1608 Lambert Laugesen
  • 1647 Niels Nielsen Warde el. Krag
  • 1672 Jens Nielsen Krag
  • 1688 Christopher Madsen Sandholt
  • 1695 Niels Jensen Møller
  • 1707 Christen Ottesen Brasch
  • 1721 L. C. Winther
  • 1732 Andreas Danielsen Rasch
  • 1747 Peder Jensen Taftebjerg
  • 1774 Marcus Clausen Borgen
  • 1791 Jens Falch Outzen
  • 1824 Leonard Abel
  • 1841 Carl Frederik Hassenfeldt
  • 1848 Christopher Nyrop
  • 1857 Ferdinand Emil Seidelin
  • 1870 Frits Phister Ingerslev

Sognekapellan (hjælpepræster)

Fra 1742 residerende.

  • 17?? Christen Lund
  • 1745 Peder Nielsen Spandet
  • 1776 Herman Christian Gerhardsen Gerritz
  • 1788 Jens Falch Outzen
  • 1792 Hans Brinch
  • 1869 Ditlev Ludvig Rogert Gøtzsche
  • 1873 Herman Nicolai Johannes Løchte
  • 1877 Hakon Victor Graae


Følgende beskrivelse af Ny Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ny Sogn bestaar af den nordl. og vestl. Del af Holmsland, Landet mellem Ringkjøbing og Stadil Fjorde, samt Holmsland Klit, den over 5 1/2 Mil lange Klitstrækning mellem Ringkjøbing Fjord og Vesterhavet og skilt fra Holmsland selv ved „Sandene“ (se ndfr.); for øvrigt omgives Sognet af sit Anneks Gammel Sogn, der bestaar af den øvrige Del af Holmsland, Hee Sogn, fra hvilket det skilles ved Von Aa, og mod N. V. af Husby Sogn (Husby Klit). Kirken, omtr. midt paa Holmsland, ligger henved 3/4 Mil N. V. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder paa Holmsland ere gode, for største Delen muldede, dels med sandet, dels med leret Underlag; langs Fjordene er der store Engstrækninger med betydelig Opgrøde af Rør, saaledes mod N. Ø. Holmbo-Kjær, mellem Von Aa, Gammelaa og Stadil Fjord. Holmsland Klit bestaar af Flyvesandsbanker (højeste Punkt: Karen Brands Bjærg, 79 F., 25 M.), dog langs Fjorden nogle Agre og Enge.

Fladeindholdet 1896: 11,979 Td. Ld., hvoraf 2133 besaaede (deraf med Rug 453, Byg 541, Havre 717, Boghvede 6, Spergel 77, Blandsæd til Modenh. 75, Frøavl 15, Grøntf. 19, Kartofler 131, andre Rodfrugter 97), Afgræsning 1670, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2009, Have 12, Skov 26, ubevokset 15, Kær og Fælleder 227, Heder 955, Flyvesand, Klit m. v. 4703, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m.m. 25 Td. Kreaturhold 1898: 444 Heste, 1984 Stkr. Hornkv. (deraf 1359 Køer), 5648 Faar, 1030 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 357 Td.; 114 Selvejergde. med 299, 174 Huse med 58 Td. Hrtk. og 74 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1896 (1801: 1103, 1840: 1523, 1860: 1647, 1890: 1903), boede i 349 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomh., 753 af Jordbr., 673 af Fiskeri, 177 af Industri, 20 af Handel, 54 af forsk. Daglejervirks., 146 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kirkeby med Ny Sogns Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1886), Mølle og Kro; Kloster; Nørby med Præstegd., Missionshus (opf. 1899), Andelsmejeri (Juelsminde) og Gaardene Provstgd., Strædegde., Juulsgd., Pellingpøt, Huse, Pugflod, Vejlgde., Plovsgde., Poldergde., Søgde. og Biskole; Sønderby med Biskole, Iversensgde., Lergravgd., Brøllundgde. og Klevehuse; Nørre- og Sønder-Bandsby med Gadegd., Kjærgd., Østerbygde., Enggrobgd., Bredmose, Gd., og Søgde.; Nørre- og Sønder-Rødklit med Biskole samt Tambjærggde. og Lodbjærg Huse. Paa Klitten: Krogen og Kryle, Gde., og fra N. til S. Byerne: Hovvig med Biskole og Statstelefonst.; Søndervig med Biskole, Badehotel, Rednings- og Statstelefonst. (fra Søndervig gaar Telegrafkablet til England, nedlagt 1868); Klegod med Skole; Nørre- og Sønder-Lyngvig med Kapel, Skoler og Toldassistentbolig samt Rednings- og Statstelefonst.; Renderne; Aargab (1552: Oregab) med Præstegd., Skole, Mølle og Statstelefonst. samt Mindestøtte (hvid Marmorobelisk paa Sandstensfod) for 4 Fiskere, der druknede 18/5 1894; Nørre- og Sønder-Havrvig (1552: Haffuervig) med Kapel, Missionshus (opf. 1899) og Skole samt Rednings- og Statstelefonst.; Bjerregaard med Biskole, Rednings- og Statstelefonst.

Medens Jordbrug er det vigtigste Erhverv paa Holmsland, er Fiskeriet det paa Holmsland Klit, baade Fiskeriet i Fjorden (særlig Aal) og Havfiskeriet. Det sidste er dog noget i Aftagen. Ifl. Flskeriberetn. fiskedes der paa Havet i 1900 i S.-Lyngvig Krydstolddistr. af 60 Fiskere fra 6 aabne Havbaade og 16 mindre Baade til en Værdi af 6722 Kr., især Kuller og Torsk, dog ogsaa Pighaj, Skader og Rokker.

Ny S., een Sognekommune med Annekset („Holmsland Komm.“), hører under Ulvborg-Hind Hrdr.’s Jurisdiktion (Ringkj.), Holstebro Amtstue- (med Filial i Ringkj.) og Ringkjøbing Lægedistr., undt. Havrvig og Bjerregaard, der hører til Tarm Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd. 35 (Holmsland) og 36 (Holmsland Klit). Kirken og Kapellerne tilhøre Sognebeboerne. Foruden Sognepræsten er der ansat en resid. Kapellan, der bor i Aargab.

Kirken, indviet til St. Laurentius, den yngste af Holmslands to Kirker, bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Korsarme mod N. og S., Vaabenhus mod S. og Materialhus mod N. Skib og Kor, med flade Lofter, ere af Mursten med indblandede Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre ere bevarede; paa Koret ses Spor at de oprindl. Vinduer. Senere ere Skibets og Korets Mure delvis omsatte, og Taarnet, med Bjælkeloft og Pyramidetag samt Spidsbue ind til Skibet, Korsarmene, med Hvælvinger (2 i hver) og Rundbuer ind til Skibet, Vaabenhuset og Materialhuset tilføjede. Altertavle og Prædikestol i senere Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont med Rundstave. Epitafium med Malerier over Præsten Jens Nielsen Krag, † 1688, Hustru og Børn; et andet over Student Johs. Anton Barchman, † 1700. I den nordl. Korsarm Epitafium over Hans Krabbe, † 1647, og Hustru, med flere Figurer.

Kapellerne i Lyngvig og Havrvig ere opf. 1869 i Rundbuestil af røde Mursten og bestaa af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. De have Bjælkelofter; Klokken ved Kirkerne hænger i en Kam paa Østgavlen. Havrvig Kapel, der ligger paa en stenet, ufrugtbar Slette („Havrvig Slæde“), er det mindste.

Søgaard har været en Hovedgaard, der tilhørte Søren Stygge 1497, Niels Stygge 1580, senere Hans Krabbe, † 1647, og Fru Christence Juul († 1659), Oberst Chr. de Müller, som 1654 pantsatte sin Part af S. til Jmfr. Magdalene Holck; 1661 skødede Axel Juul, Jmfr. Kirsten Juul og Fru Birgitte Juul halve S. (18 Td. H.) med 10 Gaarde og Bol, som de havde arvet efter deres Søster Fru Christence Juul, til Niels Enevoldsen Harbou († 1675), der 1662 af Fru Margr. Stenov, Tyge Kruses, og 1663 af Magdalene Holck købte andre Dele i S., som han 1674 pantsatte for 4900 Rd. Sp. til Laurids Jensen paa Østertoft; Harbous Enke Fru Kirsten Orning († 1718) maatte for Fattigdom gaa fra Gaarden, og Jensen blev Ejer, † 1681; de næste Ejere vare Amtsforvalter Rasmus Andersen († 1696), Svigersønnerne Tolder Elias Lauridsen († 1699), der 1697 pantsatte S., 20 Td. H., for 3900 Rd. til Chr. Ulrik Schultz, † 1709, og Mogens Henriksen Vendelbo samt deres Enke Ide Sophie Rasmusdatter, som 1721 maatte indføre Bodil Jørgensd. Høxbro, Borgmester Stefan Hofgaards Enke, i S. for en Gæld paa 5512 Rd. Kroner og 646 Rd. K. 1723 ejedes S. af Peder Pedersen Bagge, † 1728, hvis Enke, Johanne Nielsd. Kolding († 1772) 1770 overdrog S. (18, 56 og 204 Td. H., vurderet til 13,549 Rd.) til sin Svigersøn Henr. Ammitzbøl († 1795), efter hvem S. (20, 112 og 376 Td. H.) overdroges til Sønnen Kancelliassessor Hans Peter A. († 1821). Efter Enkens Død 1830 blev Godset bortsolgt — hele Klitten, som hørte til Søgd., købtes af Beboerne —, og Gaarden købtes af M. Vejlgaard, som udparcellerede den. Nu bestaar den af 4 Bøndergaarde. — Den gamle Hovedbygning, der bestod af 3 Længer, nedbrødes af M. Vejlgaard; den store Ladebygning, der var den sidste Rest, brændte ved Lynnedslag 1844. Borggaarden, der har været omgiven af Volde og Grave (udjævnede af Vejlgaards Søn), skal have ligget noget V. for det nuv. Stuehus paa den største af Gaardene.

Hindø (i kommunal Hens. hørende til Hee Sogn, se S. 599) paa Holmsland var en adl. Sædegaard, som Otte Kaas ved 1650 solgte til Rigsrd. Niels Krag, hvis Søn Rigsrd. Otte Krag derefter ejede den. — Provstgaard tilhørte i katolsk Tid Provsten for Harsyssel.

Holmsland (tidligere: Nørbyholm) kaldtes tidligere en Ø (i gamle Dage har den vistnok været flere Øer), da den mod Ø. begrænses af Von Aa, over hvilken fører en 1814 anlagt Bro ved Bandsby — foruden den S. 454 omtalte Bro (i Gammel Sogn) —, medens den mod V. skiltes fra Klitten ved et smalt, grundet Vanddrag „Sandene“, der, ligesom Von Aa nu, forbandt Ringkjøbing- og Stadil Fjorde; men det er nu næsten tilgroet, væsentlig paa Grund af to Dæmninger, der lagdes over det 1864, da man udtørrede Vester Stadil Fjord, den nordl. ved Hovvig, den sydl. ved Brøllund. Vester-Stadil Fjord (c. 3000 Td. Ld.), som hører til Husby, Stadil, Vedersø og Ny Sogne, søgte man som omtalt at udtørre, bl. a. ved den af Staten opførte Dæmning ved Hovvig, og i Begyndelsen syntes Foretagendet at lykkes og give rigt Rørskær, men Dæmningen gennembrødes snart, og Fjorden sattes atter under Vand; dertil kom, at Sandflugten dækkede meget af det udtørrede Areal. En anden Dæmning opførtes 1865 i Ringkjøbing Fjords nordvestl. Hjørne fra Klegod over til Gammel Sogn 1865, men gennembrødes ogsaa snart. — Holmsland Klit er en af de ejendommeligste og mest udprægede Klitstrækninger paa Vestkysten, bekendt for sine vilde Klitpartier, som „Kristen Pedersens Sand“ og „Hvide Sande“ (ved det sidste ligger Karen Brands Bjærg), hvor Klitterne naa over hele Tangen til Fjorden, sine sælsomme og hyppige Luft- og Havspejlinger („Hildringer“, „Fata Morgana“) og sin Fiskerbefolkning, der med Møje og Livsfare bjærger Føden. Af de mange Ulykker omtales, at 1772 gik 5 Baade under med 55 Mand. I Klitterne ligge Fiskerboderne, hvis lyng- og tangklædte Tage gaa helt ned til Jorden, og som i Foraarsfisketiden fra April til St. Hans Dag er (eller var; Fiskerboderne benyttes nu saa godt som ikke mere) Opholdssted for alle, der beskæftiges med Fiskeriet, deribl. ogsaa „Esepigerne“, der sætte Ese Madding, paa Krogene. Til Madding bruges nu mest en lille Fisk, „Tobis“, desuden Brislinger, salt Sild og Lever o. a. Klitten er bleven meget hærget af Sandflugt og Stormflod. Den første, som Beboerne unægtelig selv have befordret ved at oprykke Hjelmen for at bruge den til Foder, Tække og Brændsel, blev først dæmpet i Slutn. af 18. Aarh. Af Stormfloder kunne nævnes en 31/12 1663, en 29/5 1720, en 30/12 1781 og den store Stormflod 4/2 1825.

Holmsland var indtil 1665 et Kapellani under Ribe Domkirke; det blev da et eget Pastorat, delt i to Sogne.

Litt.: E. T. Kristensen, Øen Holmsland og dens Klit, Viborg 1891. — Rambusch, Studier over Ringkjøbing Fjord, Kbh. 1900, særlig S. 11 og 176 flg.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ny_Sogn&oldid=7495"