Nordby Sogn (Ribe Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nordby Sogn. Et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Nordby Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1570 Søren Trugelsen
  • 1610 Claus Pedersen
  • 1652 Hans Hansen Riber
  • 1658 Ditlev Hansen
  • 1669 Lauge Pedersen
  • 1698 Jens Olsen Brasen
  • 1723 Jørgen Bjørn Tavlov
  • 1739 Niels Hansen Friis
  • 1779 Hans Ditlev Friis
  • 1805 Hans Christian Clausen
  • 1829 Las el. Lars Nielsen
  • 1844 Carl Peter Biering
  • 1858 Carl Herman Gustav Alexis Kuhlmann
  • 1867 Ole Carl Ipsen
  • 1875 Harald Georg Saabye

Capellaner tilknyttet sognet

Ifølge Wiberg muligvis capellan.

  • 1628 Niels Sørensen




Følgende beskrivelse af Nordby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nordby Sogn udgør den største, nordl. Del af Øen. Om Fanø Statsplantage og om Grønningen se Fanø. Desuden en Del smaa Plantager.

Fladeindholdet 1901 : 6834 Td. Ld., hvoraf 619 besaaede (deraf med Rug 202, Byg 208, Havre 126, Blands. til Modenh. 39, Kartofler 20, andre Rodfr. 18, andre Handelspl. 6), Afgræsn. 339, Høslæt, Brak, Eng m. m. 678, Have 37, Skov 636, Moser og Kær 210, Heder, Klit m. m. 4259, Veje og Byggegr. 54 Td. Kreaturhold 1898: 110 Heste, 658 Stkr. Hornkvæg (deraf 492 Køer), 2519 Faar, 230 Svin og 60 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 72 Td.; 18 Selvejergde. med 27, 270 Huse med 45 Td. Hrtk. og 205 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2408 — foruden 260, der vare til Søs — (1801: 1363, 1840: 1738, 1860: 1927, 1890: 2258), boede i 576 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 139 levede af immat. Virksomh., 318 af Jordbr., 96 af Fiskeri, 465 af Industri, 244 af Handel, 701 af Skibsf., 182 af forsk. Daglejervirks., 97 af deres Midler, og 16 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Nordby, stor købstadlignende, tæt bebygget Landsby — 1/2 1901: 412 Huse og 1767 Indb. — med flere to Stokv. høje Huse. Byen gør et venligt, tiltalende Indtryk med sine af røde Sten opførte Huse med hvide Fuger og Straatage; mange ligge med Façaderne mod N. og S. paa Grund af de hyppige, voldsomme Vestenstorme. Byen er delt i flere Dele; den nordligste, ved Østkysten, lige over for Esbjærg, hedder Odden; sydligere ligger Nørby og S. for Nørby Byen og Rindby. Nordby har Kirke (i Nørby), tre Kirkegaarde, den nordre ved Kirken, den 1895 anlagte nye vestre Kirkegaard V. for Plantagen og den søndre i Rindby med et 1894 opf. Ligkapel; Missionshus (opf. 1888 i Nørby); Forsamlingshus (opf. 1898 i „Byen“); Præstegaard (i Nørby; den 1781 opførte i Byen brændte 1901); Ting- og Arresthus, opf. 1876, i Nørby (Bygmester: Hans Nielsen), af røde Mursten; ved en Paabygning i 1897 (Arkitekt: Jensen, Ribe) er Bygningen tillige bragt til at give Plads for Tvangsarbejdsanstalten for Ribe Amt; i Tinghuset findes Retslokale, Værelse for Forligskommissionen og Arkiv samt Bolig for Arrestforvareren, der tillige er Opsynsmand ved Tvangsarbejdsanstalten; Arresthuset har Plads for 6 Arrestanter, Tvangsarbejdsanstalten for 15 Tvangsfanger (i Tingstuen malede Portrætter af Birkefoged Søren Sørensen Dunck, 1700-22, og Hustru). Endvidere er der Birkekontor; Kommuneskole i Odden, opf. 1851 (udvidet 1862, 67 og 76) af røde Sten i 1 Stokv.; kommunal Realskole (opr. 1891, med Ret til at afholde alm. Forberedelseseksamen) af røde Sten i 2 Stokv. (Arkitekt: V. Holck); teknisk Skole, i Odden, opf. 1892 af røde Mursten i 2 Stokv. i Forbindelse med en Haandværker- og Industriforening (Arkitekt: Holck); Navigationsskole (opf. 1894), med praktisk Sømandsskole og Skoleskib, Apotek; Fanø Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1902 var Spar. Tilgodeh. 1,329,727 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 165,562 Kr., Antal af Konti 2224), Filial af Esbjærg-Fanø Bank (se S. 717) og af Handelsbanken, 2 Møller, Andelsmejeri og flere industrielle Anlæg, saaledes en Mineralvandsfabrik, Kaffebrænderi, stort Skibsrederi (Nordby Skibsrederforenings Bygning er opf. 1891), m. m. samt flere Hoteller, Gæstgiveri og Kro. Byen har Postkontor samt Telegraf- og Statstelefonst. — Posthuset, af røde Sten i to Stokv., er opf. 1897 —, Færgefart til Esbjærg (det c. 100 Aar gl. Færgemonopol er perpetueret til Fanø Færgegaard) og Toldsted — Toldkammerbygningen, i 2 Stokv., er privat Ejendom —, hvorved er ansat en Toldforvalter og 2 Toldassistenter (en er Strandkontrollør i Sønderho). Havnen, hvis Anlæg begyndtes 1870, har 9-10 F. Vand i Indløbet og ved Færgebroen, 3 à 6 1/2 F. ved Havnebroen (Flodskifte c. 5 F.). I Rindby ligge Skole, Fattiggaard (opr. 1857, Plads for 20 Lemmer) og Redningsstation.

Ved Vestkysten ude i Klitterne ligger Fanø Nordsøbad (anlagt 1891, oprindl. af et Aktieselsk.) med stort Kurhotel samt to andre Badehoteller (Hotel Kongen af Danmark og Strandhotellet), Villaer m. m. Det første Vesterhavsbad blev dog allerede anlagt før Midten af 19. Aarh.

Nordby S., en egen Sognekommune, hører under de S. 764 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 68. Lægd. Kirken ejer sig selv.

Kirken bestaar af et bredt Langhus (indv. 44 x 25 Al.), med fladt, gibset Loft, et Vaabenhus mod N. og en Udbygning mod S. (Præsteværelse). Den er opf. 1786 (paa Østgavlen: HF, ɔ: Præsten Hans Friis, og 1786) af røde Mursten uden særlig Stil med et højt, paa Gavlene afvalmet Tag med sorte, glasserede Tagsten og et lille Spir midt paa Tagrygningen. I Stedet for de tidligere store, firkantede Trævinduer, sluttede af Elipsebuer, fik Kirken 1897 nye Vinduer i Rundbuestil (Arkitekt: Holck). En Række Træpiller i Kirken tjener som Støttepiller. Alteret, ved Sydvæggen lige for Indgangen, har et Maleri (Christus og den samaritanske Kvinde) fra 1864 af J. Reinau. Prædikestolen, før over Alteret, nu ved Sydvæggen, er fra 1620 (restaur. 1894), i Renæssancestil. Mærkelig Malmdøbefont, vistnok fra 2. Halvdel af 15. Aarh., med Krucifikser, Kors og Mandehoveder samt en paa Hovedet vendt Indskrift i gotiske Minuskler, der sidst er tydet: „hoc est baptisterium poenitentiae“, ɔ: dette er Omvendelsens Døbefont (om Fonten, med hvilken Sagnet har haft travlt, idet der snart fortælles, at den er skænket af Thyre Danebod, snart af Dronn. Dagmar, snart at den er drevet op fra Havet, se Schiern, Hist. Studier II S. 279, J. Helms, i D. Maanedsskr. VI 1857, S. 230 flg., og E. Rørdam, i Kirkeh. Saml. 4. R. II S. 187 flg.). Orgelet, der er skænk. 1842 af Chr. VIII, staar paa et Pulpitur, der strækker sig langs hele Nordvæggen. Desuden findes den gamle, 1894 restaur. Altertavle, en Malmlysekrone, flere mindre Lysekroner og Skibe samt to 1897 skænk. Glasmalerier med symbolske Fremstillinger af Daaben og Nadveren.

Oprindelig skal Øen kun have haft een Kirke: Før 1786 laa Kirken, som skal være bygget 1574, 1/4 Mil S. for den nuv.; den ældste siges at have ligget midt paa Øen i Rindby i St. Annæ Bjærge.


Eksterne Link