Nørre Bork Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Nørre Bork Sogn. Et sogn i Skjern Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Horne Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Nørre Bork Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 1631 med Sønder Bork Sogn


  • 1527 Peder Ibsen
  • 1566 Iver Nielsen
  • 1613 Ole Clausen
  • 1647 Søren Christensen Borris el. Hviid (Hvide, Albin)
  • 1659 Augustinus Augustinsen Miller
  • 1684 J. C. J. Eilertz
  • 1698 Ancher Sørensen Anchersen
  • 1715 Lauge Pedersen
  • 1749 Søren Andersen Borch
  • 1774 Hans Bertram Sønnichsen Fogtmann
  • 1814 Albert Sadolin Sabroe
  • 1827 Jens Lassen Bøggild
  • 1850 Ernst Frederik Jørgensen


Følgende beskrivelse af Nørre Bork Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Nørre-Bork Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til S.-Bork, omgives af dette, Ringkjøbing Fjord, Hemmet og S.-Vium Sogne. Kirken, mod V., ligger c. 4 Mil S. for Ringkjøbing. De lavtliggende, jævne Jorder ere sandede og muldede med Sand til Underlag; en Del Marskenge; lidt Hede mod Ø.

Fladeindholdet 1896: 2616 Td. Ld., hvoraf 642 besaaede (deraf med Rug 171, Byg 111, Havre 238, Boghvede 29, Blands. til Modenh. 41, Kartofler 41, andre Rodfr. 9), Afgræsn. 626, Høslæt, Brak, Eng m. m. 552, Have 10, Moser 29, Kær og Fælleder 126, Heder 589, Veje og Byggegr. 42 Td. Kreaturhold 1898: 124 Heste, 706 Stkr. Hornkv. (deraf 401 Køer), 943 Faar og 207 Svin. Ager og Engs Hrtk. 1895: 128 Td.; 42 Selvejergde. med 105, 54 Huse med 22 Td. Hartk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 483 (1801: 304, 1840: 348, 1860: 466, 1890: 463), boede i 101 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 11 levede af immat. Virksomhed, 323 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 62 af Industri, 6 af Handel, 4 af forsk. Daglejervirks., 49 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Nørre-Bork (Vester-, Øster-, Sønder-, Nørre- og Midtby) med Kirke, Skole, Købmandshdlr. og Mølle; Holmen; Tangsig. Magaarde; Grubbesholm, Gd.

N.-Bork, een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr. 15. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den uanselige Kirke, indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, begge Døre og et Par Vinduer (Nordd. og Vinduerne tilmur.) ere bevarede. Senere tilføjedes Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Rundbue ind til Skibet, af Granitkvadre og Munkesten, og Vaabenhuset, af Mursten, og Koret fik Hvælving, medens Skibet beholdt Bjælkeloft. Et Sakristi nedbrødes 1821. Altertavle og Prædikestol i yngre Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. De øverste Stolestader bære Jak. Grubbes og Ingeborg Kruses Navnetræk, Vaabener og Aarst. 1652. Ligsten over Herredsfoged Las Lauridsen, † 1650, og Hustru, og over Godsforvalter Henr. Pflug paa Grubbesholm, † 1709, og dennes Svigersøn Isach Klit, † 1711, — Kirken siges at være flyttet 2 Gange paa Grund af Stormflod.

Nørkjærgaard ejedes 1645 af Jak. Grubbe, der af en Del af dens Tilliggende 1651 oprettede Grubbesholm. Begge Gde. tilfaldt efter hans Død 1655 hans Halvbrødre Erik og Niels Kruse; den første udkøbte 1656 sin Broder af begge Gde., men maatte selv 1661 gaa fra dem. Grubbesholm overtoges af Ærkebiskop Hans Svane, Nørkjærgd. af Landsdommer Willum Lange og Mag. Hans Rosenberg i Ribe, hvilke snart solgte dem begge til Landsdommer Jens Lassen († 1706), der lagde Nørkjærgd.’s Jorder (nu Holmen Gde.) ind under Grubbesholm og nedbrød den sidste af Bygningerne 1675. Nørkjærgd., der laa paa en lille Holm, omgivet af Grave og Volde (Resterne af dem nedbrødes 1735-36, men Sporene ses endnu), skal være forladt paa Grund af Vandflod. Grubbesholm ejedes derpaa af Jens Lassens Søn, Kommandør Hans Lassen, † 1718, hvis Enke ægtede J. Ph. Hagedorn (se III S. 486), som 1728 skødede 1/4 af G. (53, Tiender 39 Td. H. og Gods) til Kaptajnlieutn. Jak. Tommerup; han solgte 1732 denne Fjerdedel til Kancellir. Fr. Hein († 1751), som 1731 ved Indførsel hos Kapt. Fr. Lassen havde faaet 3/4 af G. Hans Enke, † 1760, testamenterede Gaarden til sin Broder Oberstlieutn. Preben Brahe til Hvedholm, som s. Aar solgte den med Gods og Hemmet Kirke (i alt 287 Td. H.) til Hovbønderne i N.-Bork for 18,000 Rd. C. De bortsolgte en Del af Godset og fik selv Skøde paa G. og Gods (33 og 95 Td. H., heri medregnet Nørkjærgd., 20 Td. H.), udstykkede Gaarden og solgte 1/6 af den, Hovedparcellen, med Nørkjærgde. og nogle Huse til Didr. Meiner, senere Birkedommer. Han solgte Hovedparcellen til Niels Hansen til Lønborggd., til hvilken G. hørte, indtil Kapt. N. Jermiin solgte den 1796.

Magaard ejedes 1589 af Jfr. Edel Kaas.

N.-Bork var et eget Pastorat, indtil det 1631 annekteredes til S.-Bork, ifl. Andragende fra Præsten i S.-Bork 1629, „siden den store Vandflod overgik“. Filologen og Kemikeren Ole Borch, † 1690, er født 1626 i N.-Bork Præstegaard.



Link