Marie Magdalene Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Marie Magdalene Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Marie Magdalene kirke og Pindstrup kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 16?? til 1775 med Skarresø Sogn og fra 1775 med Koed Sogn

  • 15?? Laurits Sørensen
  • 15?? Søren Katholm
  • 1584 Laurits Nielsen
  • 1598 Anders Sørensen Medelfart
  • 1619 Andreas Ibsen
  • 1629 Hans Hansen Aarsleff (Aarslev)
  • 1667 Knud Hansen Uttrecht
  • 1673 Christen Mikkelsen Tæbring
  • 1701 Niels Nielsen Brandt (Brandhonius)
  • 1719 Terkil Nielsen Galthen
  • 1730 Niels Christian Thembsen (Timsenius, Thomsen?)
  • 1746 Frederik Christian Nielsen Westphal
  • 1761 Jens Jensen Bering
  • 1761 Mogens Thomsen Gjørup
  • 1785 Frederik Nicolai Riise
  • 1802 Christian Thygesen
  • 1827 Carl Ulrik Boesen
  • 1835 Jens Lund
  • 1838 Gomme Frederik August Graae
  • 1848 Andreas Evald Meinert Thomsen
  • 1864 Sophus Scheel Brummer
  • 1875 Christian Cornelius Lerche Schjødte

Følgende beskrivelse af Marie Magdalene Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Marie Magdalene Sogn (Marie Malene S.) omgives af Annekset Koed, Gjesing, Avning, Ø.-Alling, Lime og Hvilsager Sogne samt Ø.-Lisbjerg Hrd. (Thorsager og Skarresø S.), fra hvilket det skilles ved Ryom Aa. Kirken, mod S. Ø., ligger 3 3/4 Mil Ø. S. Ø. for Randers og 3 1/4 Mil V. S. V. for Grenaa. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede, sandede og lerblandede, med en Del Eng og Mose samt store Skove (Fjeld Sk., en Del af Gl.-Estrup Sk., m. m.). En Del af den omtr. 25 Td. Ld. store Vallum Sø, paa Østgrænsen, hører til Sognet; gennem Sognet gaar Randers-Grenaa Banen med Forgrening fra Ryomgaard til Aarhus.

Fladeindholdet 1896: 6686 Td. Ld., hvoraf 1527 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 423, Byg 245, Havre 509, Boghvede 34, Bælgsæd 9, Spergel 13, Blandsæd til Modenh. 134, Grøntf. 15, Kartofler 60, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 1128, Høslæt, Brak, Eng m. m. 776, Have 31, Skov 1826, ubevokset 200, Moser 557, Kær og Fælleder 146, Hegn 13, Heder m. v. 193, Veje og Byggegr. 254, Vandareal m. m. 35 Td. Kreaturhold 1898: 195 Heste, 807 Stkr. Hornkv. (deraf 501 Køer), 1001 Faar, 334 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 164 Td.; 24 Selvejergde. med 125, 1 Arvefæstegd. med 4, 1 Fæstegd. med 3, 68 Huse med 14 Td. Hrtk. og 59 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 954 (1801: 295, 1840: 409, 1860: 554, 1890: 911), boede 1890 i 156 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 57 levede af immat. Virksomhed, 562 af Jordbr., 3 af Gartneri, 126 af Industri, 24 af Handel, 127 af forsk. Daglejervirks, 9 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Marie Magdalene (udt. Marm’lin) med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Forsamlingshus (opf. 1893) og Sparekasse (opr. 1874; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 59,148 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 7210 Kr., Antal af Konti 470); Pindstrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Jærnbane- og Telegrafst.; Bøjstrup; Ryom Stationsby med Andelsmejeri, Teglværk, Købmandshdl., Mølle, Gæstgiveri, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition. Brunmose, Bjærghuse og Stadsvasehusmark, Huse. Hovedgaarden Gammel- og Ny-Ryomgaard med Gaarden Marienhof har 57 5/8 Td. H., omtr. 1160 Td. Ld. (i Marie Magd. og Koed S.), hvoraf 100 Eng, 160 Skov, 100 Mose m. m., Resten Ager; til Gaarden høre en Vand- og en Vejrmølle, et Teglværk og omtr. 6 Td. H. Fæstegods. Andre Gaarde: Margrethelund, Frederikslund (før Kragelund) med Teglv. (Parceller af Ryomgd.); Grønholt, Klemstrupgd., Stadsvasehus. Skovridergaarden Rosenborg.

Marie Magdalene S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rougsø m. fl. Hrd.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 311. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, stort Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel ved Korets Sydside. De ældre Dele, Kor og Apsis, ere opf. 1458 af Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz og Hustru, af Munkesten med Sokkel af Granitkvadre fra en ældre Kirke, paa et Sted, „hvor Træer og Skov tilforn stod“ (D. Atl.). Lidt yngre er Skibet, hvis Hvælvinger ere indbyggede omtr. 1500 af Niels Eriksen Rosenkrantz og Hustru Birgitte Olufsdatter; deres Vaabn. og Navne ere malede paa en af Hvælvingerne; paa Korhvælv. er der en Bladdekoration. Et Par Vinduer i Apsis og Norddøren ses. Skibet faar kun Lys fra Syd. Taarnet, der før har haft Spir (nedbrudt 1739), er opf. 1593 af Mogens Juel, det hvælv. Gravkapel vistnok 1639 (paa Gavlen: H. G. og 1780). Vaabenhuset, af Mursten som de andre Tilbygninger, er ogsaa fra en senere Tid. Altertavle med et Maleri (den korsfæstede; den gml. Tavle i Kapellet) og Mogens Juels og Hustrus Vaabn. Granitdøbefont med Vaabener og et Bomærke. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil. I Kapellet Epitafium over Etatsr. P. Fogh, † 1753, med 3 Hustruer, samt en Del Kister; under Kapellet en Gravhvælv. I Taarnrummet Ligsten over Christen Mikkelsen Bering, † 1701, og Hustru. Over Vaabenhusets Dør vokser der i Muren et Rønnetræ.

Ryomgaard ejedes af Landsdom. Mogens Pallesen Juel, † 1605, g. m. Birgitte Eriksdatter Rosenkrantz (hvis Fader og Farfader synes at have ejet Gaarden), Børge R., Axel Galt, der fik den tildømt ved Rettertingsdom 1608 (efter at have ført Proces med Birgitte Rosenkrantz og Broderen Børge R.), Enevold Kruse til Kjellerup og Stenalt, † 1621, hans Søn Jørgen K., † 1666, hvis Arvinger fragik Gæld og Arv efter ham, Mag. Laur. Bording, † 1677, der 1671 lod sig den udlægge for Gæld (se Personalh. Tidsskr. 2. R. II S. 91), Dr. Rasmus Bording, † 1703, hvis Søster Magdalene († 1720) var g. m. Etatsr. Peder Fogh, der 1713 købte R. (i alt 339 Td. H.) for 20,000 Rd. af sine Svogre Justitsraaderne Povl Glud og Hans Nansen; efter Foghs barnløse Død 1753 kom hans Søstersøn Jørgen Fogh Wilster, † barnløs 1756, hvis Enke ægtede Oberstlieutn. Palle Kragh Hoff til Høgholm, † 1798, hans Søn Landsdom. Henr. Mule H., der købte R. (63, 75 og 329 Td. H.) 1799 paa Aukt. for 92,100 Rd.; 1804 fik Peter Marcussen Wodschou Skøde paa Gaardens Hovedparcel (26 Td. H.) for 55,000 Rd. († 1824). Derefter ejedes den bl. a. af V. P. Brockenhuus 1825—34 og Th. Carstensen, der 1854 solgte den til den nuv. Ejer, E. Mourier-Petersen, som tillige har købt Parcellerne Ny-Ryomgd. og Marienhof. — Hovedbygningen ligger paa en Holm, mod N. begrænset af et Engdrag, hvorigennem Afløbet fra Vallum Sø løber, mod Ø., S. og V. omgivet af Eng- og Kærstrækningerne ved Ryom Aa. Den er opf. omtr. 100 Al. N. for en ældre Gaard 1642-43 af Jørg. Kruse (hans og Hustrus Navne, fædr. og mødr. Vaabn. samt det sidste Aarst. staa paa Sandstensportalen ved Hovedindgangen) og forandret af P. K. Hoff og bestaar af en Midtfløj mod N. og to korte Sidefløje mod Ø. og V. med afvalmede Gavle, alle af røde Munkesten paa Granitsokkel i 2 Stokv., med hvælv. Kældere under Midtfløjen. Dennes vestl. Del samt Vestfløjen ere opf. 1768 af Hoff (hans og Hustrus Navne og Vaabn. staa paa Vestfløjens Sydgavl), som vistnok ogsaa har nedbrudt østfløjen — undt. det Stykke, der endnu staar —, Midtfløjens høje Gavle, det ottekantede Taarn, der stod paa Midtfløjens Nordøsthjørne og et rundt Trappetaarn paa samme Fløjs Sydfaçade. Ladegaarden, mod Ø., er opf. af røde Munkesten (vistnok fra den ældre Gaard), Laden 1633 og Staldbygningen 1635.

I Sognet har der været en By Ryum.

Ved Marie Magdalene har der været en meget søgt hellig Kilde, Marie og Magdalenes Kilde; efter Sagnet bleve to Jomfruer Marie og Magdalene helbredede ved den, hvorfor de byggede et Kapel her, som senere blev nedbrudt og afløst af den nuv. Sognekirke. Ogsaa ved Bøjstrup har der været en hellig Kilde.


Eksterne Link