Mariager Landsogn
Mariager Landsogn var et sogn i Hobro-Mariager Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Mariagerfjord Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Onsild Herred (Randers Amt). I sognet ligger Mariagerkloster.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Mariager Landsogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Mariager Landsogn, det største i Herredet, omgives af Falslev, Sem, Hem og Svenstrup Sogne, Nørhald Hrd. (V.-Tørslev S.), Skjellerup Sogn, Mariager Fjord og Mariager Købstads Jorder. De højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt, Hohøj, se S. 826), med høje, kalkholdige Skrænter ud mod Fjorden, ere sandede og sandmuldede. En Del Skov (Hov Skov, Alstrup Krat, Bugges Sk., Vestersk., Himmelkold Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Mariager til Hobro og Randers.
Fladeindholdet 1896: 6358 Td. Ld., hvoraf 1964 besaaede (deraf med Rug 475, Byg 340, Havre 874, Boghvede 11, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 49, Grøntf. 83, Kartofler 88, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1614, Høslæt, Brak, Eng m. m. 799, Have 26, Skov 619, Moser 33, Kær og Fælleder 22, Heder 1184, Stenmarker 19, Veje og Byggegr. 73, Vandareal 5 Td. Kreaturhold 1898: 258 Heste, 1024 Stkr. Hornkvæg (deraf 636 Køer), 1388 Faar, 543 Svin og 61 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 240 Td.; 60 Selvejergaarde med 211, 1 Fæstegd. med 3, 92 Huse med 26 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 965 (1801: 474, 1840: 612, 1860: 752, 1890: 901), boede 1890 i 173 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 16 levede af immat. Virksomh., 589 af Jordbr., 7 af Fiskeri, 157 af Industri (67 ved Cementfabr.), 77 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hov (1343: Haugh) med Skole og Vandmølle; Fladbjærg; Trinderup; Alstrup; Fjelsted med Skole (Testrup Sk.); Katbjærg, ved Hobrovejen; Brødløs (Broløs) med Mølle. Skalborg Huse. Hovedgaarden Mariagerkloster har 22 1/8 Td. H., 500 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 40 Skov, 100 Hede, Resten Ager; ved Gaarden mange Fiskedamme. Andre Gaarde: Frydensbjærg, Frandsbjærg, Voldstedlund, Katbjærgodde, Marsilleborg (ɔ: Marselisb.), Silleborg, (ɔ: Cecilieborg), Jomfrubakken, Bjerregd. Hov- og Maren Vandmølle.
Mariager Lands., en egen Sognekommune, delt i et østre (Hov, Alstrup, Trinderup og Fladbjærg) og et vestre Sognefogeddistr. (Fjelsted, Katbjærg og Brødløs), hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.’s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 407 (vestre) og 408 (østre Del). I gejstl. Hens. danner det eet Pastorat med Købstaden.
Mariager Kloster tilhørte Birgittinerordenen og var det andet og sidste Kloster, som denne Orden fik her i Landet. Efter alm. Antagelse grundlagdes det alt under Dronn. Margrethe; men da dets Moderstiftelse, Maribo, først rejstes under Erik af Pommern, og da et Brev af 1524 siger, at „Gudstjenesten i Mariager Kl. var stiftet og begyndt af højbaarne Herrer og Konger Erik af Pommern, Chrf. af Bayern, Chr. I og Hans“, maa det hidrøre fra den førstes Tid, formentlig fra omtr. 1420; i alt Fald er det yngre end 1418, thi da ansøgte Kongen Paven om Aflad for de nord. Birgittinerklostre, men som disse nævnes kun Maribo, Vadstena i Sverige, Mariendal ved Reval og Marienvold ved Ratzeburg. Som M. Klosters Grundlæggere nævner en Gravskrift i Hornslet Kirke (Ø.-Lisbj. Hrd.) „Otte Nielsen Rosenkrantz og flere andre af Adelen“. Det voksede hurtigt til et rigt og anset Kloster. Chr. I gav det 1449 Privilegium paa en fri Havn og Købmandshandel i den nærmest tilstødende Vig af Hobro Fjord og 1453 Brev paa Birkeret og andre Rettigheder; 1468 anmodede han Paven om Hjælp til Bygning af den endnu ikke fuldførte Klosterkirke. Hans, Chr. II og Fr. I stadfæstede og udvidede M.’s Privilegier. Ligesom Maribo Kl. havde det dog sin vigtigste Støtte i Adelen, bl. a. fordi det fra den især hentede sit af Nonner og Munke med en Abbedisse og en Skriftefader bestaaende Personale; mange adelige skænkede Penge eller Jordegods for Sjælemesser, for Ophold i Klosteret eller for Tilladelse til at begraves i Klosterkirken; Novicerne medbragte ogsaa ofte Jordegods eller Penge. Ogsaa paa anden Maade forøgede Klosteret sit Jordtilliggende; saaledes fik det ved Midten af 15. Aarh. alle de Ejendomme, der hørte til de to nedlagte Klostre Glenstrup og Vor Frue i Randers (se S. 814); alene med det første fik det 6 Kirker, 3 Møller og en Del Gaarde og Bøndergods. Iflg. en Jordebog fra 1584 havde Klostret da omtr. 550 Gaarde og Huse, 31 Skove, 8 Møller, 8 Kirker, 3 Birker, Ret til Fiskeri i Randers Fjord m. m., og dette har vistnok omtr. svaret til, hvad Klosteret ejede i kat. Tid. Efter Reform. kom Klosteret under Kronen og stod fra omtr. 1542 under kgl. Lensmænd; sine Munke og Nonner beholdt det dog foreløbig, men Lensmændene skulde holde en Prædikant, der „skulde prædike og læse for Jomfruerne og de Folk, som indgivne ere, Guds rene Ord“. Sidst i 1550’erne synes Munkekonventet at være opløst; Søsterkonventet holdt sig længere, idet Adelen ønskede at bevare Klosteret som et Henvisningssted for sine ugifte Døtre; endnu 1576 optoges en Søster; 1585 døde den sidste Abbedisse, Hilleborg Lykke. Endelig ophævedes Klosteret helt 4/7 1588, idet Lensmanden Jak. Seefeld da fik kgl. Ordre til at omdanne Nonnegaarden til en Ladegaard, da den gml. Ladegaard var brøstfældig, „och Nunne er ødde“. — Efter 1660 ophørte M. K. at være et kglt. Len, medens et af de nye Amter fik Navn efter det (se S. 518). Klosteret selv blev med tilliggende Gods som Hovedgaard solgt ved Skøde af 14/6 1664 til Købmand Alb. Baltser Berns’ Arvinger og Leonhard Marselis, dog med Forbehold af Indløsningsret. En af Berns’ Arvinger, hans Svigersøn Generalpostm. P. Klingenberg († 1690), bestyrede den, og da Fællesskabet mellem Arvingerne blev hævet 1680, gik den over til den anden Svigersøn, Frands Ludv. v. d. Wiele († 1680), hvis Enke 1683 overgav den til Svigersønnen Rigsfriherre Andr. Pauli v. Liliencron († 1700), som atter skaffede Gaarden Birkeret 1689. Hans Arvinger havde M. til 1713, da Kongen atter overtog det ifl. sin Indløsningsret for 64,750 Rd., hvilken Sum ved Højesteretsdom af 1716 formindskedes med 28,000 Rd., fordi Godset var forringet ved ulovlig Behandling af Skovene. Ved Aukt. 1720 solgte Kronen Gaard og Gods for 18,350 Rd. til et Interessentskab (Fuldmægtig M. Thebring og Amtsforv. P. Spørring), som atter 1724 maatte sælge M. til Justitsr. Severin Benzon, † 1726, hvis Enke s. A. solgte Gaarden (i alt 340 Td. H.) for 13,500 Rd. til Etatsr. Math. Thestrup († 1769), efter hvem den ejedes af Sønnen, Kmhr. Frands T., † 1796 som Slægtens sidste Mand. Ved Aukt. 1798 solgtes M. til et Interessentskab (Major F. R. C. Bülow, Kapt. E. C. Müller og Amtm. P. S. Fønss), hvilket fik Lov til at bortsælge Bøndergodset og ligeledes begyndte at udstykke Hovedgaardsjorderne og ødelægge Skovene, hvorefter M. 1807 solgtes til F. V. Poulsen († 1833), i hvis Tid Birkeretten atter ophævedes; derefter ejedes M. af hans Enke († 1862) og to Døtre, hvilke sidste for 200,000 Kr. solgte M. 1876 til Kmhr. J. M. Grevenkop-Castenskiold til Hørbygd., og hans Arvinger solgte M. 1897 til den nuv. Ejer, Chr. Møller. — M. H. t. Klosterbygningernes oprindl. Udseende (en Grundtegn. hos Resen er gengivet hos Dahlerup S. 86) bemærkes, at Nonnernes og Munkenes Bygninger som alm. laa adskilte, hver paa sin Side af Kirken. Nonnegaarden, N. og N. V. for Kirken, bestod af 3 Fløje, der sammen med Kirken omsluttede en firkantet Gaard. Munkegaarden, S. V. for Kirken, bestod af 4 Fløje, ligeledes omsluttende en firkantet Gaard; Nordfløjen (i Lensmændenes Tid: „Fadeburshuset“) laa omtr. i Forlængelse af Kirken. Hertil sluttede sig flere andre Bygninger, og uden om det hele Kompleks var der Haver og Fiskedamme. Nu staar kun Kirken og den nordl. Fløj af Munkegaarden tilbage; 1721-22 nedbrødes en Del af Nonnegaarden, og Resten samt en Del af Munkegaarden nedbrødes 1724 af S. Benzon, der opførte en ny Ladegaard (af Bindingsv.) S. for Hovedbygningen; i Beg. af 19. Aarh. forsvandt det sidste af Munkegaardens Østfløj. — Den tilbagest. Fløj af Munkegaarden (se Billedet S. 828) er opf. i 15. Aarh. i to Stokv. af gule Munkesten i Munkeskifte med spidsbuede Krydshvælvinger i 1. Stokv.; omtr. midt paa Sydsiden staar et formentlig i 2. Halvdel af 16. Aarh. tilbygget, ottekantet Trappetaarn (oprindl. med Klokkespir), over hvis Indgang en Sten med Indskr., der melder, at S. Benzon 1724 lod „denne Borgegaard forandre og forbedre samt Ladegaarden forflytte og af ny opbygge, saasom begge forhen dels af Ælde vare forfaldne, dels de største gamle Huse med deres Hvælvinger af forrige Besiddere udi de Aar 1721 og 1722 nedbrudne, hvilket alene paa denne Sten til Efterkommernes Minde bliver antegnet“. I Taarnets Væg sidder en Sten med Indskrift, som tyder paa, at den har siddet over en Lade; rundt om i Murene sidde udhuggede Christushoveder. V. for Taarnet var i Lensmændenes Tid en Gennemkørselsport paa tværs gennem Bygningen, „Mørkestueport“. Fløjen havde i Tidens Løb lidt meget ved Vanrøgt og flere Reparat., til Dels med røde Mursten, navnlig var 2. Stokv. blevet ombygget i Beg. af 19. Aarh. Aar 1891 købte Staten Fløjen og lod den restaurere (Arkit.: Prof. H. C. Amberg); Murene rensedes for Overpudsning, de senere indsatte røde Mursten erstattedes med gule, der opførtes blindingsprydede Kamgavle i Stedet for de afvalmede Gavle, de spidsbuede Vinduesaabninger i 1. Stokv. genaabnedes, i 2. Stokv. gjordes de smallere og fladbuede, Hvælvingerne restaureredes, og Taarnet, hvis øverste brøstfældige Del maatte nedtages, skalmuredes delvis (Vindeltrappen, af Egetræ, er den oprindl.); ved Fløjens Nordside opførtes et nyt Halvtaarn med takkede Gavle, til Køkkentrappe. I 1. Stokv. er der nu Herredsfogdens og Borgmesterens Kontor, i 2. Stokv. hans Bolig. — Mariagerklosters nuv. Stuehus er opf. 1876 af Grundmur i 1 Stokv. (Om Klosteret se Danske Mag. VI; Dahlerup, M. Klosters og Bys Hist.; Kirkeh. Saml. 3. R. III S. 170 flg.; Aarb. f. n. Oldk. 1890 S. 284 flg.).
Ved Katbjærg har ligget Kattebjærg Slot, som under den jydske Adels Opstand mod Vald. Atterdag 1359 blev belejret af de kgl. Tropper, og Mikkelsdag drog Kongen selv over til Jyll. og forstyrrede Kaitebjærg; men senere toge Jyderne det tilbage. Ved Fjelsted er der paa flad Mark Spor af et Voldsted: to lave Forhøjninger, der støde sammen i en ret Vinkel. — I Hov By ligger Bjerregaard, hvorpaa Thord Degn (se S. 830) 1343 fik Pantebrev.
Sognet bestod tidligere foruden af Mariager Kloster af 3 Kirkesogne, nemlig Hov Sogn (nævnt 1442-91 og endnu 1552), Alstrup Sogn (1465-68 og 1565) og Fjelsted Sogn. Af den fra romansk Tid hidrørende Hov Kirke, der i sin Tid tilhørte Glenstrup Kloster og senere Mariager Kl., ses endnu Ruinen; nogle Sten, Søjler m. m. findes ved Mariager Kirke (se S. 830); Granitdøbefonten med Dyrefigurer er i Nationalmus.
I Sognet har der været en meget søgt hellig Kilde, St. Helenes Kilde; man mener, at den er identisk med en Kilde i Lyngbakkerne S. for Skoven Himmelkold. En anden, Marie Kilde, nævnes ogsaa. (Se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 14).
I Sognet findes flere fredlyste Oldtidsmonumenter: ved Alstrup Hohøj (se S. 826), forsøgt udgr. af Preusserne 1864, ved Brødløs 7 Gravhøje, deribl. de 3 anselige Trehøje, ved Katbjærg 2 Gravhøje med Jættestuer (begge udgravede, Fundene i Nationalmus.), nemlig Ormehøj (til Jættestuens Kammer er der føjet et lille Sidekammer; Dækstenene mangle overalt undt. over Sidekamret) og Jordhøj (Kamret 9 F. langt og indtil 7 F. højt, Gangen 19 3/4 F. lang); samt ved Voldstedlund en Gravhøj, Dronningehøjen, med en udgravet, mindre Jættestue, og den 150 F. lange Langdysse Kongehøj.
