Malt Herred
Malt Herred er herred i Ribe Amt.
I herredet er der følgende sogne:
- Askov Sogn
- Brørup Sogn
- Folding Sogn
- Føvling Sogn
- Holsted Sogn
- Lindknud Sogn
- Læborg Sogn
- Malt Sogn
- Vejen Sogn
Følgende beskrivelse af Malt Herred er fra Trap Danmark 3 udgave.
Malt Herred omgives mod Ø. af Andst, mod N. af Slavs, mod V. af Skads og Gjørding Hrdr. og mod S. af Ribe Hrd. og Sønderjylland, fra hvilke det skilles ved Kongeaa. Største Udstrækning fra N. til S. og fra Ø. til V. er omtr. 3 Mil. Overfladen, der hører til Hejnsvig-Hjerting Bakkeø, er højtliggende, ujævn og flere Steder stærkt bakket; omtr. i Midten gaar et Højdedrag med Affald til Ø., V. og S.; højeste Punkt er Store Stenbjærg, 325 F., 102 M.; ogsaa i den sydl. Del gaar et Højdedrag, hvis højeste Punkt er Tislund Bjærg, 253 F., 79 M. Den nordl. Del har magre, sandede Jorder med store Heder, i det hele vestjydsk Karakter; men i den øvrige Del ere Jorderne bedre, til Dels sandmuldede, mange Steder lerholdige, ofte med Mergel til Underlag. Gode Enge findes langs Kongeaa og langs Holsted Aa, som løber gennem Herredet; ved Østgrænsen løber Vejen Aa, ved Nordgrænsen Holme Aa. Det har en Del Skov, især mod Ø., i alt 4493 Td. Ld., men har før haft meget større Skovstrækninger. M. H. t. Frugtbarheden hører det til Amtets middelgode Hrdr. (ved Matr. gnmstl. 42 1/2 Td. Ld. paa 1 Td. H.). Efter Opgørelsen 1901 var Fladeindholdet 60,199 Td. Ld. (6,03 □ Mil, 332,0 □ Km.). Ager og Engs Hrtk. var 1895 1364 Td., Folketallet 1/2 1901: 11,892 (1801: 2897, 1840: 4735, 1860: 6834, 1890: 9861). I gejstl. Hens. danner det eet Provsti med Andst og Slavs Hrdr., i verdsl. Hens. hører det under Gjørding-Malt Hrdr.’s Jurisdiktion og under Amtets 2. Forligskreds.
Malt Hrd., i Vald. Jordb.: Moltæhæreth, hørte i Middelalderen sammen med Gjørding Hrd., under Varsyssel, senere under Skodborg Len, derpaa under Koldinghus Len og saa under Riberhus Len, fra 1660 under Riberhus Amt; se videre S. 650.
Der er i 1897-98 talt c. 975 jordfaste Oldtidsmonumenter, deraf 1 Jættestue, 1 Runddysse, 10 Langdysser, 5 Høje med Stenalders Stengrave, Resten runde Jordhøje; n stor Del heraf var dog sløjfet eller mere eller mindre forstyrret; 1903 vare 37 fredlyste. Flest Monum. kendes fra Sognene Lindknud (c. 210), Malt (155), Brørup (145), Læborg (130) og Føvling (100).
Litt.: Præsteindberetn. fra 1638, i D. Saml. 2. R. IV S. 110 flg. - O. Nielsen, Hist. Efterretn. om M. Hrd., Kbh. 1870. — N. J. Termansen, Fra M. Hrd., i Aarb. f. d. Kulturhist. 1891. — J. Nissen, Skolevæs. Oprettelse i M. Hrd., i Saml. t. j. Hist. 3. R. I S. 345 fl. — Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser i M. Hrd., af J. Helms 1873.