Lyngå Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Lyngå Sogn et sogn i Favrskov Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sabro Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Lyngå Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Skjød Sogn

  • 1534 Peder Poulsen
  • 1570 Jens Pedersen
  • 1586 Peder Sørensen Helstrup
  • 1601 Thomas Nielsen
  • 1623 Christen Henriksen Blichfeldt
  • 1641 Søren Madsen Ørsted
  • 1673 Mads Sørensen Lyngaae
  • 1705 Søren Madsen Lyngaae
  • 1707 Jørgen Nielsen Hjersing
  • 1746 Peder Ebbesen Gimlinge
  • 1775 David Clausen Borgen
  • 1797 Hans el. Johannes Christian Høxbroe
  • 1809 Jacob Zacharias Hyphoff
  • 1826 Bernt Magnussen
  • 1849 Rasmus Malling Schmidt
  • 1862 Christian Vilhelm Henrik Knudsen


Følgende beskrivelse af Lyngå Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lyngaa Sogn omgives af sit Anneks Skjød i Hovlbjærg Hrd., Viborg Amt, Vitten, Haldum og Hadsten Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa, og Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.). Kirken, noget sydl., ligger 3 Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere dels muld-, ler- og sandblandede, dels skarpsandede. En Del Skov (Lyngaa Sk., Svejstrup Sk., Favrskovholt, Sølund).

Fladeindholdet 1896: 3985 Td. Ld., hvoraf 1496 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 292, Byg 263, Havre 629, Boghvede 10, Blandsæd til Modenhed 33, Grøntf. 42, Kartofler 22, andre Rodfr. 195), Afgræsn. 873, Høslæt, Brak, Eng m. m. 647, Have 26, Skov 776, ubevokset 10, Moser 31, Kær og Fælleder 35, Heder 34, Veje og Byggegr. 55 Td. Kreaturhold 1898: 311 Heste, 1149 Stkr. Hornkvæg (deraf 769 Køer), 543 Faar, 673 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 314 Td.; 48 Selvejergde. med 298, 1 Fæstegd. med 9, 37 Huse med 7 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 663 (1801: 395, 1840: 490, 1860: 557, 1890: 603), boede i 118 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 29 levede af immat. Virksomhed, 397 af Jordbr., 105 af Industri, 23 af Handel, 24 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 2 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Lyngaa (127 7: Liunghøgh) med Kirke, Præstegd., Skole, Privatskole, Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1880; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 20,822 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 515 Kr., Antal af Konti 180) og Andelsmejeri (Brolund); Vivild; Svejstrup. Hovedgaarden Favrskov med Gaarden Volstrup, under Grevsk. Frijsenborg (s. d.), har 6074 Td. H. (deraf 1 1/4 Td. Skovsk.), omtr. 720 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 200 Skov, Resten Ager. Gaarde: Bægaarde (2 Gde.), Højgaardslund, Højlund, Dalsgd., Nygd., Bondesholm, Slensholm, Nydamsgd.. Godthaab, Havkjærgd., Bondeslund, Moesgd. , Tranbjærggd., m. m.

Lyngaa S., en egen Sognekommune, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 229. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.

Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor samt Taarn, af samme Bredde som Skibet, mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddøren og flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, med afvalmet Tag og hvælv. Underrum, nu Forhal, tilføjedes. Ved en Restaur. 1867-68 nedbrødes et Vaabenhus mod S., Korgavlen ommuredes delvis, og Skib og Kor fik Gesimser af Mursten; i 1900 bleve de fundne Kalkfarvedekorationer paa Hvælvingerne restaurerede. Altertavle (med Thorvaldsens Christus) og Prædikestol i Renæssancestil, henh. fra 1640 og 1633. Alterkalk og Disk med Niels Friis’ og Hustruers Navnetræk og Vaaben. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Sjældent Døbefad i Kedelform, støbt af Malm 1481, da Jac. Nielsen Hviid var Sognepræst. I Koret Mindetavle over Niels Friis til Favrskov, † 1651, og 2 Hustruer m. fl. (begr. i Hvælv. under Koret), opsat 1855. Epitafium over Forvalter Niels Nielsen Hjersing, † 1713, og Hustru; han har skænket Malmlysekronen i Kirken og en smuk Egetræskiste (i Vaabenhuset). Series pastorum.

Favrskov tilhørte 1277 (Farscogh) Aarhusbispen (se Script. rer. Dan. VI S. 410), 744), senere Jørg. Friis, † 1632, hans Søn Niels F., † 1651, og dennes Søn Gehejmer. Mogens F., † 1675, der 1672 udlagde den (31, med Tiender og Gods i alt 600 Td. H.) som fædr. og mødr. Arv til Datteren Dorthe F., g. m. Amtmd. Jens Rosenkrantz, † 1695, hvis Søn, Amtmd. Chr. R., skødede den 1697 til sin Morbroder Niels Friis til Frijsenborg; 1736 lagdes den ind under Grevskabet. — Den smukt beliggende Hovedbygning, hvortil skal være benyttet Materialer fra Silkeborg Slot (se S. 104), er opf. ved Midten af 18. Aarh. paa Grunden af en ældre Bygning, med meget tykke Mure af gule Mursten i 1 Stokv. med hvælv. Kælder og Kvist til Gaard og Have. Laden og Hestestalden ere af Egebindingsværk; paa en Døroverligger staar, at Bygningerne ere opf. 1736 af Chr. Friis, efter at de vare brændte ved Lynild s. Aar.

En Gaard Svejstrup (Sveghestorp) tilhørte ogsaa 1277 Aarhusbispen; 1375 nævnes Anders Svendsen af S.

Et endnu eksisterende Folkesagn vil vide, at der ved Lyngaa eller ved Dalsgaard har staaet en Kirke, Dals Kirke, som skal være sunken i Jorden; nær ved Dalsgd. har man fundet en Masse Sten baade som Brolægning og Fundament for Bygninger. (Se Thiele, Folkesagn II S. 169 og 202).

Til flere af Gravhøjene i Sognet knytte sig Sagn. I to Høje paa Præstegaardsmarken, Bohøj og Ryssehøj, skal Kong Bo, Ithins Søn, der i Kamp dræbte Kong Hother, men selv fik sit Banesaar, samt hans Kæmper være begravede. Hother skal hvile i Kongshøj, der snart siges at ligge ved Bægaarde, snart ved Svejstrup. — I en Banke ved Moesgaard er en fordum hellig Kilde, som besøgtes endnu ved Midten af 19. Aarh. Ved Favrskov har ogsaa været en hellig Kilde (Emils K.).


Eksterne Link