Lynderup Sogn
Lynderup sogn et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Lynderup Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Lynderup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Lynderup Sogn, Anneks til Ulbjærg, omgives af dette og Laastrup Sogn samt Hjarbæk Fjord; et Enklave ligger mellem Laastrup og Skals Sogne. Kirken, mod S., ligger 1 3/4 Mil N. N. V. for Viborg. De noget bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede, med nogen Hede.
Fladeindholdet 1896: 3578 Td. Ld., hvoraf 960 besaaede (deraf med Rug 288, Byg 124, Havre 414, Boghvede 24, Grøntf. 20, Kartofler 46, andre Rodfrugter 40), Afgræsn. 1030, Høslæt, Brak, Eng m. m. 646, Have 26, Skov 54, ubevokset 15, Moser 3, Kær og Fælleder 247, Heder 536, Veje og Byggegr. 61 Td. Kreaturhold 1898: 143 Heste, 725 Stkr. Hornkv. (deraf 270 Køer), 980 Faar, 251 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 130 Td.; 25 Selvejergaarde med 110, 1 Fæstegd. med 4, 45 Huse med 16 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 436 (1801: 258, 1840: 288, 1860: 326, 1880: 405), boede i 77 Gaarde og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomhed, 314 af Jordbr., 5 af Fiskeri, 44 af Industri, 10 Handel, 30 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lynderup med Kirke og Skole; en Del af Rind (Resten i Laastrup S.) med Skole. Hovedgaarden Lynderupgaard har 34 Td. Hrtk., 670 Td. Ld., hvoraf 260 Eng, 60 Plantage, 30 Hede, Resten Ager; til Gaarden høre en Mølle og 4 1/4 Td. Hrtk. Fæstegods samt Fiskeriretten i Laastrup Aa. Gaarden Nørreris har 16 1/2 Td. Hrtk., 420 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 20 Plantage, 100 Hede, Resten Ager. Skoven, Gd.
Lynderup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 324. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lynderupgd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduerne og Nordd. tilmurede). Fra den senere Middelalder ere Taarnet, med hvælvet Underrum med ellipseformet Bue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Granit og Mursten; Taarnets Spidsgavle ere af Bindingsværk. Altertavle i Renæssancestil med et Maleri af Jæger i Vib. Ny Prædikestol. Alterstager fra 1585. Granitdøbefont. I Taarnrummet, der skilles fra Skibet ved en Jærndør med Aarst. 1743, er der et Epitafium, opsat af H. H. Liebenberg til Bistrup over hans Brud Magd. Cathr. Juulson, † 1760, og hendes Forældre Johs. Juulson til Lynderupgd. og Maria Cathr. Poulsen, hvilke sidste have skænket Lysekronen i Skibet. I Kormuren en smuk Ligsten, med Figurer i Legemsstørrelse, over Stygge Rosenkrantz til Hevringholm og Lynderupgd., † 1578, og Hustru Maren Knob, † 1587.
Lynderupgaard tilhørte i den katolske Tid Bispestolen i Viborg, der 1416 købte den af Jep Kirt, og havde blandt sit Tilligg. en god Skov. I Bisp Niels Globs Tid 1490 og 1496 var den forlenet til Mogens Pedersen (Glob) og 1503 til Jep Friis. 1534 blev den afbrændt i Skipper Klements Fejde. Ved Reform. kom den til Kronen; Chr. III solgte 1544 Gaard og Gods (Skøde af 1553) til Chrf. Rosenkrantz til Hevringholm, † 1565; derpaa ejedes den af hans Broder Stygge R, († 1578), hvis Datter Kirsten bragte L. til sin Mand Niels Skram. De flg. Ejere vare Verner Parsberg og hans Søn Niels P. Dennes Arvinger solgte 1662 L. til Eggert Abildgaard, hvis ødsle Hustru Fru Dorothea Lykke ødelagde Gaard og Skov, hvorfor Licentiat Peder Lassen 1667 gjorde Indførsel i Ejendommen (61 Td. H.), der da skal have haft i alt omtr. 700 Td. H. Han transporterede L. s. A. til Claus Reenberg, Borgmester i Viborg († 1671), som samlede paa ny 230 Td. H. under Gaarden, der senere ejedes af Enken († 1677) og i 1686 af Sønnen Rektor Mag. Jens R. († 1733). Arvingerne solgte 1735 L. (38, 68 og 249 Td. H.) for 20,000 Rd. D. C. til Niels Poulsen til Gunderupgd. († 1745), der overdrog den til sin Svigersøn Johs. Juulson. Senere gik den over til Etatsr. Lichtenberg til Bistrup, der 1763 solgte den til Malte Chr. Friis, som 1778 solgte den til sin Svigersøn Ole Chr. Secher († 1779), hvorefter dennes Enke Mette Marie Friis ægtede Mogens Løtterup, † 1803 (begr. paa Lynderup Kirkegd.), der 1799 fik Bevill. til at sælge Godset uden Tab af Hovedgaardens Frihed. Efter Enkens Død 1821 købtes L. af Grosserer Lund, Kbh., der 1828 for 40,000 Rd. solgte den med 230 Td. H. Bøndergods til et Konsortium, hvoribl. Brødr. Jens og K. Kjeldsen, af hvilke sidstn. blev Eneejer efter Jens’ Død 1840, og hvis Søn, den nuv. Ejer. J. K., overtog den 1873 uden Gods. — Hovedbygningen er ifl. en Indskrift over Døren opf. 1556 af Chr. Rosenkrantz og bestaar af en Midtfløj og to Sidefløje af Egebindingsværk i to Stokv., hvoraf det øverste springer frem. Et Stykke af Vestfløjen, af Kamp, i sin Tid Kapel, og et andet Stykke af s. Fløj, af Grundmur, er ombygget af den nuv. Ejer.
Nørreris blev 1867 skilt ud fra Lynderupgd. Ogsaa den har man urigtigt villet sætte i Forbindelse med Niels Ebbesen, grundet paa at „Niels Ebbesens Enke“ 1392 havde Ejendomme i Egnen (se Saml. til j. Hist. IX S. 335).
Ved Lynderup er der fredlyst 2 Gravhøje.
