Lunde Sogn (Ribe Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Lunde Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Lunde Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ovtrup Sogn

  • 15?? Jens . . .
  • 1552 Thomas Lauritsen
  • 1562 Thomas Christiansen
  • 1573 Christen Jacobsen Høst
  • 1631 Christian Christensen Høst
  • 1645 Niels Lauritsen Rindom
  • 1676 Christen Simonsen Warde
  • 1684 Rasmus Rasmussen Lassen
  • 1723 Hans Friis Christophersen Carstensen
  • 1728 Christopher Pedersen Ballum
  • 1736 Morten Thomsen
  • 1756 Johan Herman Hansen Brorson
  • 1780 Jørgen Wederkinch
  • 1784 Johannes Wassard
  • 1821 Niels Nicolai Stochholm
  • 1828 Niels Hansen Olivarius
  • 1837 Marcus Peter Teisen
  • 1857 Jens Søren Langhoff
  • 1872 Frederik Ludvig Vaupell

Følgende beskrivelse af Lunde Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lunde Sogn omgives af Annekset Ovtrup, N.-Nebel, Lydum og Kvong Sogne, Ø.-Horne Hrd. (Horne S.), Varde Købstadjorder og Varde Landsogns vestl. Del. Kirken, mod N. V., ligger 2 1/4 Mil N. N. V. for Varde. De noget højtliggende, jævne Jorder ere overvejende sandede, med store Hedestrækninger, der nu til Dels beplantes og opdyrkes. Af større Plantager nævnes Frøstrup Pl., c. 850 Td. Ld., anlagt 1902. Gennem Sognet gaar Varde-Nebel Banen.

Fladeindholdet 1901: 8007 Td. Ld., hvoraf 1627 besaaede (deraf med Rug 381, Byg 232, Havre 599, Boghvede 90, Blands. til Modenh. 41, Grøntf. 41, Kartofler 104, andre Rodfr. 139), Afgræsn. 1696, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1615, Have 20, Plantage 129, Moser og Kær 368, Heder m. v. 2430, Veje og Byggegr. 120 Td. Kreaturhold 1898: 303 Heste, 1465 Stkr. Hornkv. (deraf 727 Køer), 1396 Faar, 488 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 206 Td.; 69 Selvejergde. med 173, 71 Huse med 29 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 782 (1801: 503, 1840: 586, 1860: 652, 1890: 698), boede i 150 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 527 af Jordbr., 65 af Industri, 17 af Handel, 5 af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Lunde med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1894), Fattiggaard (opr. 1880, Plads til 20 Lemmer, desuden Alderdomsasyl), Andelsmejeri, Købmandshdl., Mølle, Kro og Jærnbanest.; Lundtang (tidligere biot Tange) med Præstegd.; Lundager; Kastkjær; Søndertarp; Nørretarp; Hølled (1502: Helwedh); Skjedsbøl; Frøstrup med Skole; Husted. Langsig, Gd.; Nørlund, Gde.; Dybvadgde.; Nørvang, Gde.; Snittrup (Sneptrup; 1514: Sneptarp), Gde.; Hundstoft, Gde.: Frøstruphede, Huse; Naabjærg, Huse; Sønderviggde.; Øster-Debel, Gde. Frøstrupgaard (c. 4 1/2 Td. H., 200 Td. Ld.). Præstegaarden har 9 1/2 Td. H., 250 Td. Ld.

Lunde S., een Sognekommune med Annekset, hører under Øster-Vester-Hrdr.’s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 53. Lægd. Kirken er overtaget af Statskassen sammen med de til Sjællands Bispestol henlagte Midler.

Den store Kirke, vistnok indviet til St. Stefanus, bestaar at Skib og Kor, Taarn mod V., Sakristi ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. (et Vaabenhus mod N. er nedbrudt i 2. Halvdel af 19. Aarh.). Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I den senere Middelalder forlængedes Skibet mod V., og Sakristiet, af Granitkvadre og Mursten, samt Taarnet, med hvælvet Underrum, og Vaabenhuset, af Mursten, tilføjedes. Paa Skibets Nordside Spor af to rundbuede Vinduer. Skibet har Bjælkeloft, Koret Hvælving. Anselig Altertavle i Renæssancestil fra c. 1600 med flere Figurer fra en ældre katolsk Tavle: i Midtpartiet Gud Fader med Christus, Marie med Barnet og Stefanus, i Fløjene Apostlene. Romansk Granitdøbefont. Smuk Prædikestol, skænk. 1583 af Søren Moritsen. I Taarnrummet har staaet et Alter (Levninger hænge paa Kirkens Nordvæg). Stolestader fra 1583 og 85, paa eet: DJDR og 1643. Stort, middelalderligt Krucifiks. Mindetavle over Jens Kaas, † 1593 paa Frøstrup. Ligsten over Christen Tøgersen fra 17. Aarh. og over Præsten Christen Høst, † 1631, hvis Navn og Bill. er udsk. paa Prædikestolen, samt Marmortavle over Præsten Mag. Morten Thomsen, † 1756, og Hustru. Klokke, med Minuskelindskr., fra 14. Aarh.

Frøstrup (før en By, først nedbrudt og lagt under Gaarden i 17. Aarh.) har været en Hovedgaard, som 1487 ejedes af Christen Stygge, 1537 af hans Søn Thomas S., ved hvis Datter Ellen Stygge den kom til Jens Kaas til Ørregd., † 1593, derpaa til dennes Søn Mogens Kaas, † 1639, hvorpaa den ejedes af dennes Børn i Fællesskab, deribl. Kirsten, g. m. Tyge Belov, som skrev sig til F. endnu 1670; men 1662 toges den dog i Besiddelse af Karen Reedtz, Enke efter Jens Kaas til Krabbesholm, hvis Svigersøn Frands Juul ejede den 1682; han solgte den (32 Td. H.) 1687 for 2200 Rd. til Niels Andersen Bollerup, som 1702 skødede den (29 Td. H.) til Chrf. Andersen Hvas til Viumgd. († 1741); ved Aukt. 1706 købte Panthaveren Borgmester i Varde Jens Bertelsen Tavlov den (i alt 124 Td. H.) for 7167 Rd.; hans Arvinger solgte den (29, Tiender 19, i alt 221 Td. H.) for 8000 Rd. til Borgmester i Kolding Jens Ris og Jens Damgaard; den sidste blev Eneejer 1737; hans Enke skødede den (21, 37 og Bøndergods 211 Td. H.) for 20,000 Rd. til Niels Hansen Lyne, som 1766 skødede den for 23,000 Rd. til Oberstlieutn. H. V. Rosenvinge († 1776); han bortsolgte en Del af Godset og skødede 1771 F. til Birkedommer Hans Smidt, † 1796, hvorefter den 1797-1800 udstykkedes. — Hovedbygningen, der har været omgiven af Grave, og som efter en Synsforretn. 1662 har bestaaet af 4 Længer, blev opf. paany 1747 af Damgaard og var da af Mur og Bindingsværk. En Del af det gamle Stuehus benyttes paa den mindste af de to Hovedparceller.

I Præstegaarden stod indtil 1890 (da kun Kælderen var tilbage) en lille Bygning, „Barfred“, Fag at Mur med Kampestenskælder; men den var indtil 1825 to Stokv. af Bindingsværk. Den har tidligere været benyttet af Kongerne paa deres Rejser; Chr. III vides at have overnattet her (15/3 1537 udstedtes et Brev her).

Sognekaldet henlagdes 9/7 1687 til Bisperesidensens Vedligeholdelse i Ribe i Stedet for Eltang. Der svares nu at Kaldet aarl. 133 Kr. til dens Vedligeholdelse.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Lunde_Sogn_(Ribe_Amt)&oldid=8882"