Linå Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Linå Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjern Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Linå Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Dallerup Sogn Fra 1855 Fælles med Silkeborg Sogn

  • 15?? Thor . . .
  • 15?? Jens Jensen
  • 1562 Rasmus Nielsen
  • 1611 Jørgen Pedersen Obel
  • 1618 Ole Olsen el. Olavius (Wordingborg)
  • 1623 Palle Pedersen Wendel
  • 1662 Jacob Sørensen Smagbier
  • 1665 Jacob Nielsen Fogh
  • 1700 Clemens Jensen Poulson
  • 1756 Christian Gyberg
  • 1797 Ludvig Hemmer Bagger
  • 1820 Jens Faber Lihme
  • 1830 Christian Kjølsen Bagger
  • 1836 Mathias Rahbek
  • 1846 Niels Oschatz Rützou
  • 1847 Vilhelm Øllgaard
  • 1852 O. R. E. Pontoppidan
  • 1855 Jens Christian Hostrup
  • 1863 Hans Rudolph Panduro
  • 1874 Frederik Vilhelm Wiberg

Sognekapellaner tilknyttet sognet

Fælles med Dallerup Sogn

  • 17?? Laurits Holst
  • 1702 Laurits Gregersen Fogh
  • 1744 Mikkel Pedersen Schandorf

Capellan pro loco i Linaa-Dallerup.

  • 1846 Laurits Laurberg Kongslev Simonson





Følgende beskrivelse af Linå Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Linaa Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Voel, Dallerup, Laasby, Tulstrup og Alling Sogne, Tyrsting Hrd. (Ry S.) og Vrads Hrd. (Tem S.), fra hvilket det skilles ved Jul Sø, 1021 Td. Ld., Borre Sø, 369 Td. Ld., og Bras Sø (se ovfr.), af hvilke Dele høre til Sognet, Silkeborg Landdistr. og Viborg Amt (Hids Hrd.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/4 Mil Ø. S. Ø. for Silkeborg og 2 3/4 Mil N. V. for Skanderborg. De højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandede, især mod V.; mod Ø. findes enkelte lerede og lermuldede Jorder. En Del Skov og Plantage (Storsk., Tvedsk. m. m.). Gennem den nordl. Del løber Linaa til Gudenaa, mod S. ligger den lille Puk Sø (c. 2 Td. Ld.). Flere smaa ubeboede Holme (deribl. Møgelø, Lilleø og Alø) i Jul Sø høre til Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Silkeborg til Skanderborg, Aarhus og Randers samt Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen.

Fladeindholdet 1896: 8617 Td. Ld., hvoraf 2935 besaaede (deraf med Rug 788, Byg 454, Havre 1222, Boghvede 103, Frøavl 16, Ærter og Vikker 28, Spergel 4, Blands. til Modenh. 31, Grøntf. 55, Kartofler 120, andre Rodfr. 114), Afgræsn. 2041, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1137, Have 50, Skov 958, ubevokset 15, Moser 101, Kær og Fælleder 74, Hegn 17, Heder 967, Flyvesand 85, Veje og Byggegr. 158, Vandareal m. m. 78 Td. Kreaturhold 1898: 380 Heste, 1509 Stkr. Hornkvæg (deraf 1018 Køer), 955 Faar, 721 Svin og 72 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 236 Td. (hvorunder medregnet Silkeborgs 18 1/2 Td. og Silkeborg Landd. 14 Td.): 73 Selvejergde. med 166, 255 Huse med 62 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1646 (1801: 696, 1840: 1003, 1860: 1731, 1890: 1627), boede i 333 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 62 levede af immat. Virksomh., 834 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 10 af Fiskeri, 425 af Industri, 68 af Handel, 12 af Skibsf., 106 af forsk. Daglejervirks., 61 af deres Midler, og 44 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Linaa (1427 : Lima, 1433: Lennow), ved Aarhusvejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1895), Mølle, Vandmølle, Andelsmejeri, Købmandshdl. og Kro; Mollerup med Skole, Missionshus (opf. 1897) og Købmandshdl.; Laven med Skole, Mølle, Købmandshdl., Hotel, Havneplads, Dampbaadsfart til Himmelbjærget og Silkeborg, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition; Haarup; Skjellerup med Fattiggaard (opr. 1868, Plads for 30 Lemmer) og Vandmølle. Skjellerup-Nygaarde, Gde. og Huse, med Skole; Sejs, Huse, med Skole; Nylykke, Gde. og Huse. Halved, Huse. Svejbæk, Færgested, med Overfart til Tem Sogn og Jærnbanehpl. Ludvigslyst, Sommerpensionat. Resenbro Kro, ved Vejen til Randers. Gaarde: Kjærsmølle, med Vandmølle, Laven-Hovgd., Jægerspris, Bjaruplund, Kirkedal, Stovgd., Bjørnholt, m. m.

Linaa S., en egen Sognekommune, hører under Silkeborg Birks Jurisdiktion (Silkeborg), Skanderborg Amtstue- og Silkeborg Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 212 a og b (østre og vestre Distr.). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, med Apsis, Taarn mod V. og Kapel mod N. Kor og Apsis samt Skibets østl. Del ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen og begge Portaler, med Søjler og Tympana med Figurer (se Aarb. f. nord. Oldk. 1896 S. 246), ere bevarede; Syddøren er dog nu anbragt i Taarnets Vestmur som Adgang til Kirken, medens Norddøren, i hvilken er indsat en Dør med Aarst. 1689 og Bogst. DF-EL, danner Indgangen fra Skibet til Kapellet. Senere forlængedes Skibet mod V., med Granitkvadre, vistnok fra Bjarup Kirke (se ndfr.), og Kapel og Taarn (sidste vist i Beg. af 19. Aarh.) opførtes, begge af Munkesten. Taarnets Underrum, med Indgang fra V. og S., er Forhal. Kapellet (med 8 Kister) bærer en Sandstenstavle med Navnene Daniel Fischer og Else Linde samt Aarst. 1689. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft, Apsis en (næppe oprindl.) Halvkuppelhvælving. Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri (Christus velsigner de smaa Børn). Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil. I Koret Ligsten over Præsten Rasmus Nielsen, † 1611, og Hustru (Portrætfig.). I Skibet en i Egetræ udskaaren Johannes Døber, en Mindetavle over faldne i Krigen 1848-50 samt et Pulpitur med Orgel, fra 1858. I Taarnet en middelalderlig Ligsten med en mandlig Figur og Navnet Asser (se Løffler, Gravst., Pl. XIII). Ved Kirkegaardsdiget staar en Tympanon, vistnok fra Bjarup Kirke.

S. for Laven paa en i Jul Sø fremspringende Odde har ligget en Borg Dynæs. Den blev af Vald. Atterdag 1360 tilskødet Hr. Palne Jonsen (Munk), med hvis Datter Elne Borgen kom til Hr. Ove Hase, der 1401 pantsatte den til Hr. Elev Elevsen. Hans Søn Palne Hase kyndte 1433 forgæves Løsen paa D.; men efter at Søsteren Fru Ingeborg Ovesd. havde givet Biskop Ulrik i Aarhus Fuldmagt til at indløse den, maatte Panthaveren Fru Thore, Enke efter Hr. Laurids Hvas (tidligere g. m. en Datter af Hr. Elev Elevsen), og hendes anden Ægtefælle 1435 oplade Bispen Borgen, som denne 1444 erhvervede Ejendomsretten til af Fru Ingeborg Ovesdatters Ægtefælle Mattis Fredbjørnsen. — Det fredede Voldsted, der ligger paa den indtil 104 F., 33 M., høje Odde (66 F. o. Vandet), som ved lave Sænkninger er skilt fra Landet, bestaar af en firsidet Voldbanke, 28 F. høj, 165-190 F. i Gnmst. ved Foden, 100 F. foroven. I Toppen er der en større Udgravning, hvori ses Mursten, et enkelt Sted Grundsten. (Om D. se F. Hvass, Medd. om Fam. Hvas III S. 23 flg., og Ill. Alm. 1860 S. 68 flg.).

Lidt N. Ø. for Mollerup paa Toppen af et Bakkedrag har staaet Bjarup Kirke (endnu 1524 nævnt som Bjertrup Kirke), hvis Grund, dækket af lave Jordforhøjninger, endnu ses. Den har været af Granit og har bestaaet af Skib og Kor med Korrunding (i alt 80 F. lang, Skibet 45 F. bredt); ud for Vestenden ses en lav, rund Højning, mulig Spor af et Taarn. Hvornaar Kirken er nedbrudt, vides ikke. Sognet, der har hørt under Linaa Pastorat, skal have bestaaet af Byerne Bjarup, Volstrup og Bottrup.

Et Sagn fortæller, at der paa Kalbygaard, Laasby Sogn, boede 3 Søstre Lin, Bjar og Dal, som byggede 3 Kirker Linaa, Bjarup og Dallerup. Da de engang efter et Besøg i Bjarup Kirke sejlede over Bjarup Sø (nu en Mose i Linaa Sogn) til Kalbygd., savnede Bjar sin Guldring, som var falden i Søen, og hun udstødte Forbandelse over den, som havde taget den. Søen strømmede nu over sine Bredder, og Fiskene laa paa det tørre; men i den første Fisk, som aabnedes paa Kalbygd., laa Ringen. Dals Grav ses endnu Ø. for Dallerup Kirkegaardsmur; naar man rører ved den, vil der komme Kvægsyge.

Linaa er der et Hospital for Enker; det brændte 1868, hvorefter det overgik til Sognets Fattigvæsen.

Ved Haarup er der fredlyst en anselig Gravhøj. —Ved Mollerup og ved Bjarup Kirkeruin har der været hellige Kilder. — N. for den flade, ejendommelige Sejs Hede hæve sig de lyngklædte Bakker Sindbjærg, 329 F., 103 M., og Stovbjærg, 316 F., 99 M.

Linaa var tidligere ligesom nu et eget Pastorat, med Dallerup som Anneks; 14/12 1855 blev det Anneks til Silkeborg, medens Dallerup og Laasby bleve eet Pastorat for sig; ved Reskr. af 23/11 1898 blev Linaa atter et eget Pastorat (fra 1899) med det nyoprettede Voel Sogn til Anneks. Den forrige Linaa Præstegd. blev solgt ved Aukt. 1855 for 26,350 Rd., der anvendtes til Opf. af de nye Præstegde. i Silkeborg og Laasby; den sidste flyttedes senere til Dallerup. Den nuv. Præstegd. i Linaa er opf. 1899.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Linå_Sogn&oldid=8384"