Lild Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Lild Sogn, et sogn i Hanherred Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Han Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Lildstrand Kirke og Lild Kirke samt den tidligere Sædegård Rolsgaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tømmerby Sogn

  • 1537 Niels Madsen el. Mouritsen
  • 1571 Kjeld Nielsen
  • 1591 Selgen Christensen el. Nielsen Aalborg
  • 1594 Anders Andersen el. Pedersen Morsing
  • 1636 Peder Christensen Grindsted (el. Sørensen Helsingør)
  • 1665 Anders Pedersen Grindsted
  • 1673 Urban Pedersen Bruun
  • 1695 Alexander Nielsen Chrystalsin
  • 1705 Jacob Urbansen Bruun
  • 1708 Peder Pedersen Clementin
  • 1721 Henrik Nielsen Jespersen
  • 1753 Ole Bagger Thomsen Praëm
  • 1785 Edvard Røring Praëm
  • 1805 Knud Lund af Ferring
  • 1817 Immanuel Nyboe
  • 1822 Christian Friis
  • 1837 Frederik Christian v. Haven
  • 1842 Niels Gottlob
  • 1854 Christian Ludvig Biilmann
  • 1861 Frederik Julius Dall
  • 1872 Andreas Christian Riis-Lowzon
  • 1876 Christen Josephsen Clausen

Følgende beskrivelse af Lild Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lil Sogn, Anneks til Tømmerby, omgives af dette, det inderste af Bygholms Vejle, „Lund Fjord“, Vust Sogn, Vesterhavet og Hillerslev Hrd. (Hjardemaal S.). Kirken, mod S. Ø., ligger 3 1/4 Mil N. Ø. for Thisted og 2 3/4 Mil N. V. for Løgstør. Jorderne ere mod N., hvor de i Nærheden af Bolbjærg hæve sig til 151 F., 47 M., og mod Ø. noget højtliggende (højeste Punkt i Troldsting er 162 F., 51 M.), mod V. lavtliggende og temmelig jævne; det er Herredets ufrugtbareste Sogn, idet store Strækninger ere opfyldte af Heder og Flyvesand; Agerjorden er muldsandet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.

Fladeindholdet 1896: 7258 Td. Ld., hvoraf 742 besaaede (deraf med Rug 265, Byg 172, Havre 188, Blandsæd til Modenh. 19, Grøntf. 3, Kartofler 81, andre Rodfr. 9), Afgræsn. 830, Høslæt, Brak, Eng m. m. 625, Have 3, Moser 60, Kær og Fælleder 233, Heder 2678, Flyvesand 1934, Veje og Byggegr. 111, Vandareal m. m. 42 Td. Kreaturhold 1898: 172 Heste, 877 Stkr. Hornkv. (deraf 422 Køer), 1985 Faar og 195 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 113 Td.; 33 Selvejergaarde med 82, 113 Huse med 30 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 869 (1801: 476, 1840: 670, 1860: 649, 1880: 821), boede i 173 Gaarde og Huse; Erhverv: 60 levede af immat. Virksomh., 357 af Jordbrug, 251 af Fiskeri, 88 af Industri, 39 af Handel, 13 af forsk. Daglejervirksomh., 34 af deres Midler, og 27 vare under Fattigv.

I Sognet Lil Kirke (1452: Lille), enligt beliggende, med Skole, og Byerne: Lund med Fattiggaard for Tømmerby-Lil Komm. („Dalsager Fattiggd.“, opr. 1879, Plads for 20 Voksne og 20 Børn); Bjerget, ved Landevejen, med Sparekasse for Tømmerby-Lil S. (opr. 21/2 1873; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 169,236 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 5796 Kr., Antal af Konti 557), Mølle, Teglv., Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Sep.) , Valgsted for Amtets 1. Folketingskr., Toldassistent- og Telegrafstation samt Postkontor; Glædeby med Skole. Kjæret, Huse, med Skole og Kysttelefonstation; Nørklit; Gde. og Huse. Lilstrand, Fiskerleje med Redningsstation, Kysttelefonstation, Landingssted og Pakhus (1897-98 var der 62 Fiskere, der fra 8 aabne Havbaade og 55 mindre Baade fiskede, særlig Torsk, Kuller og Hummer, for en Værdi af 14,872 Kr.). Bolbjærg Huse. Gaarde: Kolkjær, Rotbøl, Myrup, Thorhavegd., Græsbøl, Diernæsgd., Holegd., Rolsgd., m. m.

Lil S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 549. Lægd. Kirken er i privat Eje.

Den højtliggende, lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Tilbygning mod N. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere opf. i gotisk Stil (14. Aarh.) af raa Granit blandet med Flint og store, gule Mursten. I Korets Østgavl en Tympanon med en Fremstilling af Lammet med Fanen (se S. 226). Taarnet, med hvælvet Underrum og Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset ere fra den senere Middelalder. Tilbygningen, med Bjælkeloft, er fra Beg. af 19. Aarh. Altertavlen er en Niche i Korgavlen med et forgyldt Kors. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil.

Bolbjærg, mellem Jammer- og Vigsø Bugt, bestaar af Kridt- og Kalksten, „Limsten“, blandet med Lag af Flint. Banken, der er dækket med lyngbevokset Sand, hæver sig jævnt inde fra Landet indtil 188 F., men falder brat af til Havet med indtil 151 F., 47 M., høje, hvidgule Klinter, der lude ud over Strandbredden. Paa Banken staar en Baake. Limstenen har tidligere strakt sig langt ud i Havet, men Brændingen har efterhaanden skyllet Mængder bort; kun et fastere Punkt i Limstenen har holdt sig: den 415 F. fra Klinten fjærnede, 51 F. høje, isolerede Skareklit („Skareklev“), der i Mands Minde har haft den samme Form og Højde som nu. Den bløde Limsten udnyttes her, ligesom andre Steder, saaledes i Torup Sogn, idet man saver den til Bygningssten, der bruges en Del paa Egnen.

I Sognet har ligget en adelig Sædegaard Rolsgaard, der 1538 ejedes af Anders Griis, 1565 af hans Søn Vogn Andersen, 1608 af dennes Søn Vogn G. og 1638 af sidstnævntes Broder Anders G. (de tre sidste begr. i Lil Kirke). Senere boede her den under Torup nævnte Jens Vognsen Munk.

Et stort Bopladsfund, væsentlig fra den yngre Stenalder, er gjort paa Bolbjærg ved og omkring Troldsting, en Samling store, dels rejste, dels liggende Sten. Fundet indeholder bl. a. en Mængde Forarbejder og mislykkede Redskaber samt meget Affald fra Flinttilhugningen; en Del af Sagerne optoges ved Baalpladser.



Link