Lem Sogn (Viborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Lem sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rødding Herred Viborg Amt. I sognet ligger Lem Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Lem Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lem Sogn omgives af Annekset Vejby, Ramsing Sogn, Limfjorden (Venø Bugt med Sønder-Lem Vig) og Lime Sogn. Kirken, mod Ø., ligger 2 Mil V. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder (Kløvenhøj, 167 F., 52 M.) ere overvejende muldede med til Dels dybt Lerunderlag.

Fladeindholdet 1896: 3027 Td. Ld., hvoraf 1325 besaaede (deraf med Rug 224, Byg 214, Havre 515, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed 92, Grøntf. 53, Kartofler 64, andre Rodfr. 156), Afgræsn. 504, Høslæt, Brak, Eng m. m. 431, Have 20, Skov 37, Moser 31, Kær og Fælleder 103, Heder 365, Stenmarker 132, Veje og Byggegr. 77 Td. Kreaturhold 1898: 182 Heste, 1007 Stk. Hornkvæg (deraf 547 Køer), 780 Faar, 630 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 168 Td.; 42 Selvejergaarde med 142, 66 Huse med 26 Td. Hrtk. og 29 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 731 (1801: 377, 1840: 421, 1860: 521, 1880: 654), boede i 138 Gaarde og Huse; Erhverv: 27 levede af immat. Virksomhed, 496 af Jordbr., 5 af Gartneri, 4 Fiskeri, 107 af Industri, 1 af Handel, 53 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv.

I Sognet Lem Kirke med Præstegd. og Byerne: Nørre-Lem med Skole, Forsamlingshus (opf. 1888), Fattiggaard (opr. 1888, Plads for 26 Lemmer), Sparekasse (opr. 20/12 1889; 31/3 1899 var Sparernes Tilgodeh. 63,543 Kr., Rentef. 4-4 1/2 pCt., Reservef. 1819 Kr., Antal af Konti 371) og Andelsmejeri (Brodal); Vester-Lem; Opperby med Skole og Forskole; Sønder-Lem. Hovedgaarden Hostrup har 15 Td. Hrtk., 295 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 20 Mose, 15 Skov, 80 Græsningskær, Resten Ager. Andre Gaarde: Hostrup, Teglgd., Dalsgd., Ebbesgd., Brunsgd., Ravnsgd., Brogd., Kurupgde., Kæmpegd., m. m. Hostrup Teglværk (aarl. Prod.: 2 Mill. Sten).

Lem S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5, Udskrivningskr.’ 307. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Korsarm og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Kvadre paa profileret Sokkel. Skib og Kor have fladt Loft, Apsis Halvkuppelhvælving. Norddøren og flere Vinduer ere bevarede (alle tilmurede). Apsis er prydet med Halvsøjler og Buer og mange arkitektoniske Enkeltheder. I Skibets, Korets og Apsis’ Vægge findes mange Kvadre med figurlige Fremstillinger. Taarnet, af Granit og Mursten, har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er af Mursten, Korsarmen (vistnok opf. i 15. Aarh. efter nogle i 1900 fundne Kalkmalerier, Gravkape! fra 1588, med underjordisk Gravhvælving; paa Gavlen: 1770) af Granit og Mursten og med spidsbuet Hvælving og stor Rundbue ind til Skibet og Koret. Altertavle fra 1872 med et Maleri (Christus i Emaus) af Smith fra Skive. Prædikestol fra 1868. Romansk Granitdøbefont. Paa et Stolestade Tyge Krabbes og Ingeborg Juuls Vaabener og en Indskrift, der melder, at T. Krabbe i 1588 lod Kirken „opbygge paany“, efter at den var bleven „slet afbrændt. Uden denne Mur, som stod igen“. Kirken, der var tækket med Straa, brændte ved, at en Karl skød efter Duer paa Taget.

Hostrup (Haastrup) tilhørte 1457 Fru Karen Nielsdatter Krabbe, Henrik Eriksens Efterlev., 1638 Fru Anne Lykke, men 1639 solgte Fru Birg. Brahe, Enke efter Hans Casp. v. Reibnitz, den (21 Td. H.) med Kurupgd. osv. til Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgd., som 1646 solgte den til Mogens Høg, hvis Datter Anne Margr. H. fik den udlagt i mødr. Arv, men af hendes Ægtefælle Corfitz Ulfeld købte Mogens Høg den tilbage 1648 og solgte den 1653 til Jmfr. Helle Sandberg, hvis Arvinger 1662 afhændede H. til Niels Nielsen, Borger i Skive, hvis Søn af s. Navn 1687 solgte den til sin Stiffader Mads Lauridsen; dennes Enke Dorete Poulsdatter og hendes Børn Poul og Niels Nielsen og Else Cathr. Madsdatter solgte 1703 H. (16 og 7 Td. H.) for 1300 Rd. til Chrf. Bartholin til Kaas, hvis Arvinger 1726 oplod den til deres Svoger Kapt. Peter Først for 3700 Rd. Efter hans Død 1732 blev H. købt af Etatsr. Selio Müller med Bajlumgd. (11) og Gods (221 Td. H.) for 5550 Rd. Han solgte det hele 1740 for 5800 Rd. gr. C. til Peder Panderup, men Peder Pedersen P. skødede 1756 H. (16, 27 og 219 Td. H.) til Hans Hendr. Jørgensen, som atter 1761 solgte den til Malte Friis, der 1762 skødede H. med Overgd. paa Mors til Ritmester Glud til Kjærgaardsholm, hvis Dødsbo 1766 solgte H. for 14,600 Rd. til Jok. Tolstrup, som 1796 overdrog den (16, 27 og 19 Td. H.) for 11,900 Rd. til sin Søn Jørg. T. Den ejedes af denne Familie til 1855, da den gik over til Ch. Bracht (g. m. en Tolstrup), der 1881 solgte den for 130,500 Kr. til Grev Sigism. Schulin, og han solgte den 1900 for 85,500 Kr. til den nuv. Ejer, S. Kristensen Trærup. — Hovedbygningen, i to Fløje i 1 Stokv., er opf. af Peder Panderup og restaur. 1881 af Schulin.

Abildgaarde bleve 1492 af Fru Gyde Ibsdatter af Bigum solgte til Bisp Niels Glob af Vib., men ejedes 1494 af Niels Roed.

Paa Marken mellem Nørre- og Vester Lem har der ifl. D. Atl. (IV S. 734) staaet et Kapel, af hvis hugne Sten en Del skal være brugt til Bustrups Bygning. Nu er der intet Spor tilbage. Der ligger nu et Hus, „Kapelhuset“. En hellig Kilde, der var ved Kapellet, er nu Husets Brønd; den besøgtes længe efter Kapellets Nedlæggelse.

Ved Præstegaarden er Gravhøjen Hvilshøj fredlyst.



Link