Laurbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Laurbjerg Sogn er et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Favrskov Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Galten Herred (Randers Amt). I sognet ligger Laurbjerg kirke og hovedgården Løjstrup.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Lerbjerg Sogn

  • 15?? Christen . . .
  • 1584 Christen Poulsen
  • 15?? Daniel Christophersen (Christensen?)
  • 16?? Søren Nielsen
  • 1647 Laurits Andersen (Laurberig)
  • 1678 Christen Sørensen Wiborg
  • 1684 Christen Nielsen Bering
  • 1715 Mads Andersen Wærn
  • 1730 Søren Jensen Assenius
  • 1744 Hans Michael Berg
  • 1746 Jacob Sparre Thomsen Galskjøt
  • 1748 Henrik (Jørgen?) Didriksen Finchenhoff
  • 1752 Jens Olsen Oxenbøll
  • 1755 Laurits Mortensen Bøtcher
  • 1765 Carl Frederik Heibroch
  • 1744 Corfits Schurmann Jensen Bang
  • 1778 Laurentius Schmidt
  • 1785 Ditlev Monrad
  • 1787 Peter Mohr
  • 1796 Hans Boye
  • 1804 Christian Ludvig Budtz
  • 1814 Laurits Sørensen
  • 1822 Christian Meyer Lund
  • 1827 Johan Christian Jensen
  • 1831 Carl Frederik Ehlers
  • 1846 Edvard Snedorph Koefoed
  • 1855 Halfdan Valdemar Holstein
  • 1856 Lorents Andreas Hjorth
  • 1869 Thomas Ambrosius Fyhn
  • 1878 Ludvig Julius Jensen

Følgende beskrivelse af Laurbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lavrbjærg Sogn omgives af Annekset Lerbjærg, Vissing og Ørum Sogne samt Viborg Amt (Middelsom og Hovlbjærg Hrd.) og Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilke det skilles ved Gudenaa og dens Biaa Lilleaa. Kirken, mod S. V., ligger 1 3/4 Mil S. S. V. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere overvejende lerede og lermuldede, medens de i Dalen, undt. Engdraget langs Aaerne, ere sandmuldede. En Del Skov (Nørsk., Essendrup Sk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Silkeborg og, langs Sydvest- og Vestgrænsen, den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 2347 Td. Ld., hvoraf 843 besaaede (deraf med Hvede 8, Rug 187, Byg 140, Havre 372, Blandsæd til Modenh. 50, Grøntf. 8, Kartofler 25, andre Rodfrugter 51), Afgræsn. 595, Høslæt, Brak, Eng m. m. 410, Have 21, Skov 340, Moser 12, Kær og Fælleder 51, Heder 41, Veje og Byggegr. 34 Td. Kreaturhold 1898: 170 Heste, 644 Stkr. Hornkv. (deraf 309 Køer), 423 Faar, 279 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 142 Td.; 19 Selvejergaarde med 129, 62 Huse med 12 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 600 (1801: 273, 1840: 326, 1860: 421, 1890: 555), boede 1890 i 96 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 45 levede af immat. Virksomhed, 291 af Jordbr., 9 af Gartneri, 120 af Industri, 31 af Handel, 40 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Lavrbjærg med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (den gamle Skole) med Telefonst., Lægebolig, Andelsmejeri, Savmølle, Jærnbane- og Telegrafst.; Essendrup. Hovedgaarden Løjstrup, med Ladegaarden Gerhardsminde, har henved 7 Td. H., 240 Td. Ld., hvoraf 130 Skov, Resten Ager, Eng og Mose. Gaarden Gerhardslyst (St.-Løjstrup), Parcel af Løjstrup, har 25 Td. H., 300 Td. Ld., hvoraf 50 Eng og Mose, Resten Ager. Gaarden Over-Løjstrup har 14 3/4 Td. H., 210 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 42 Skov, 7 Have, Gaardspl. m. m., Resten Ager. Nørskovgd. (8 1/4 Td. H., 160 Td Ld.); Nygd. Nymølle, Vandmølle. Bøsbro Kro med Telefonst.

Lavrbjærg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 379, Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gerhardslyst.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) ere bevarede; eet Vindue kan spores. Vaabenhuset, med Kamgavl, er opf. i den senere Middelalder af store, røde Mursten i Munkeskifte. Altertavle med et Maleri (Christus taler til Disciplene) af Fru Ingemann. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Prædikestol i Renæssancestil fra 1615. Stolestader fra 1566. I Koret Epitafium af Sandsten og Marmor, ifl. D. Atl. opsat over Sandbergerne, der hvile i en Gravhvælving under Koret, forsynet med et lille Alter med en Tavle i Renæssancestil. I Nordportalen er indsat en Ligsten over Fru Anna Sommer, Chr. Sandbergs Enke, med hendes Billede og Vaaben. I Vaabenhuset en Runesten.

Løjstrup var fordum en By (endnu nævnt 1606 og 1631), hvori var en Adelsgaard (Lotenstorp), som 1351 tilhørte en Niels Jensen og 1408 en Adelsmand af Slægten Sommer, saa Christen Sommer, dennes Søn Oluf S. til Ginnerup (Fussingø) 1461-88. Senere tilhørte L. Familien Sandberg: Chr. S. til Kvelstrup og Isgaard, g. m. Anna Sommer, deres Søn Anders Sandberg, † 1567, hans Søn Mads S. († 1597), hvis Enke Sophie Rostrup ægtede Steen Brahe. Dennes Svigersøn Hr. Fr. Reedtz solgte 1636 L., som han 1631 havde købt af Mads Sandbergs Broder Ulrik, til Jacob Grubbe, som 1637 solgte den til Hr. Oluf Parsberg. Dennes Svigersøn Generalkrigskomm. Otte Pogwisch solgte 1662 L. (54 Td. H.) til Mogens Friis, der solgte den til Kongen, som 1684 afhændede den til Storkansler Conr. Reventlow, hvis Søn Chr. R. indlemmede L. (56, 92 og 217 Td. H.) i det af ham 1731 oprettede Stamhus Frisenvold (se S. 903). Efter dettes Opløsning blev L.’s Hovedparcel (16 Td. H.) solgt 1799 for 10,733 Rd. til Landinspektør Fr. Wesenberg og har senere tilhørt Kapt. G. H. de Lichtenberg til Bidstrup († 1842) og Sønnen, Jægerm. F. de L., efter hvem den solgtes til C. Thorup, der 1899 udskilte Gerhardslyst, som han selv beholdt, medens han solgte L. for 75,000 Kr. til E. Müller, den nuv. Ejer. — Løjstrups nuv. Hovedbygning, der tidligere har været omgiven af Grave (se bl. a. en Synsforretn. fra 1693 i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 33), er opf. 1843-45 og bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv., med høj Kælder under Midtfløjen, af røde Mursten.

I Essendrup har der været en Hovedgaard; 1462 nævnes Svend Orm af E.


Eksterne Link