Langå Sogn (Viborg Amt)
Langå sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Middelsom Herred Viborg Amt. I sognet ligger Langå Kirke og den gamle Torup kirke der blev nedrevet i 1777.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Langå-Torup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Langaa-Torup Sogn omgives af Annekset Vinge, V.-Velling, Ø.-Velling og Grensten Sogne samt Randers Amt (Galten Hrd.) og Hovlbjærg Hrd. (Vellev S.), fra hvilke det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod Ø., ligger 4 Mil Ø. S. Ø. for Viborg og 1 Mil S. V. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandede, muldlerede og muldsandede, med Enge langs Gudenaa. Nørreskov. Langs Østgrænsen gaar den østjydske Længdebane, langs Sydgrænsen Tværbanen fra Langaa til Viborg.
Fladeindholdet 1896: 3597 Td. Ld. — heraf 976 Td. Ld. af Gml. Torup Sogn —, hvoraf 1444 besaaede (deraf med Hvede 14, Rug 281, Byg 252, Havre 601, Boghvede 8, Blandsæd til Modenh. 65, Grøntf. 50, Kartofler 41, andre Rodfr. 129), Afgræsn. 1023, Høslæt, Brak, Eng m. m. 540, Have 35, Skov 188, Moser 77, Kær og Fælleder 70, Heder 109, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 273 Heste, 1031 Stkr. Hornkv. (deraf 560 Køer), 993 Faar, 461 Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 220 Td. (heraf 62 af Torup S.); 52 Selvejergaarde med 204, 101 Huse med 15 Td. H. og 68 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1224 — 295 i Torup S. — (1801: 454, 1840: 470, 1860: 633, 1890: 1007), boede 1890 i 191 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 172 levede af immat. Virksomh., 548 af Jordbr., 115 af Industri, 41 af Handel, 88 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Langaa med Kirke, Præstegd., Skole, Statsbanernes Planteskole, Missionshus (opf. 1899), Hospital (opr. 1655 af Christen Skeel til Ulstrup og Hustru, med et Hus til 6 fattige), Sparekasse (opr. 11/12 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 43,944 Kr., Rentef. 3 3/4 pCt., Reservef. 3692 Kr., Antal af Konti 392), Gæstgiveri, Købmandshdlr., Andelsmejeri, Bageri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (Byen er Knudepunkt paa den østjydske Længdebane og Tværbanen over Viborg; under Anlæg er ifl. Lov af 27/4 1900 en Langaa-Silkeborg Statsbane, se Silkeborg; i Nærheden fører en stor Bro over Gudenaa); Torup med Skole og Landboskole (opr. 1874). Hollerup, Gde. og Huse, Johannesberg, Gd. (9 Td. H.). Torupgde.
Langaa-Torup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Randers Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr’. 125.-26. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ulstrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Det lave Taarn, af Granit og Munkesten, og Vaabenhuset, af Munkesten, ere fra den senere Middelalder. Ved en Restauration 1868 ombyggedes bl. a. Skib og Vaabenhus fra Grunden af det gamle Materiale, Kor og Taarn istandsattes, og en ny Korbue af Granit opførtes (Arkitekt: F. Uldall). Nogle Vinduer og Norddøren (tilmurede) ere bevarede. Ny Altertavle i romansk Stil med Thorvaldsens Christus. Prædikestolen, i Renæssancestil, og Døbefonten, af Sten med Spidsbuer paa Kummen, ere fra den gamle Kirke. Ved Kirkens Ombygning fandtes flere Brudstykker af Runesten; en Runesten staar paa Kirkegaarden (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 123 flg.; en, der tidligere fandtes, er nu forsvunden). En middelalderlig Ligsten, med et Kors, sidder i Skibets Sydmur. Paa Kirkegaarden Monument over Præsten Eman. Otterstrøm, † 1864.
Den vestl. Del af Sognet var tidligere et eget Sogn, Torup Sogn (som hvilket det ogsaa til Dels betragtes endnu), indtil Kirken blev nedbrudt 1777 (ifl. Resol. 1772) og Beboerne henviste til Vinge Kirke. Kirkegaarden benyttes endnu. En Del af Granitkvadrene fra Kirken bleve benyttede ved Vinge Kirke (se S. 733), andre ved Langaa Kirkes Kor 1868. Kirkens Grundsten ere endnu bevarede. En Runesten, der laa i Korgulvet, er senere ført til Kbh. (se Wimmer, Indbydelsesskr. til K. Fodselsd. 1895 S. 39).
Baade ved Langaa og Torup har der været en hellig Kilde. — I Sognet (Torup) er der fredlyst 1 Gravhøj.
