Lading Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Lading Sogn et sogn i Favrskov Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sabro Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Lading Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Fårup Sogn og Sabro Sogn

  • 15?? Jørgen . . .
  • 1584 Jens Espensen Balle
  • 1591 Niels Sørensen Torup
  • 1619 Niels Poulsen Brandt
  • 1661 Peder Nielsen Brandt
  • 1670 Peder Pedersen
  • 1699 Peder Jensen Panderup
  • 1739 Jens Hansen Muncheboe
  • 1755 Niels el. Nicolai Peder Cadovius
  • 1792 Christian Erhard Birch
  • 1826 Erhard Saabye
  • 1852 Marcus Raahauge
  • 1871 Thomas Neergaard Wesenberg

Capellaner pro loco tilknyttet sognet

  • 1873 Peter Guillamore Hansen
  • 1876 Niels Schou Laurberg


Følgende beskrivelse af Lading Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Lading Sogn omgives af Annekset Sabro (der skiller det fra det andet Anneks Faarup), Folby Sogn, Gjern Hrd. (Hammel og Voldby S.) og Framlev Hrd. (Sjelle, Skivholme og Borum S.). Kirken, mod S., ligger 2 Mil V. N. V. for Aarhus. De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere muldede, sandblandede og lerblandede. En Del Skov (Lyngballe Sk., m. m., Fajstrup Krat). Ved Sydgrænsen ligger Lading Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus til Viborg.

Fladeindholdet 1896: 3946 Td. Ld., hvoraf 1598 besaaede (deraf med Rug 299, Byg 327, Havre 585, Spergel 4, Blandsæd til Modenh. 104, Grøntf. 64, Kartofler 21, andre Rodfr. 193), Afgræsn. 708, Høslæt, Brak, Eng m. m. 686, Have 28, Hegn 7, Skov 580, ubevokset 55, Moser 68, Kær og Fælleder 14, Heder m. v. 22, Veje og Byggegr. 83, Vandareal m. m. 96 Td. Kreaturhold 1898: 281 Heste, 1247 Stkr. Hornkv. (deraf 826 Køer), 414 Faar, 788 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 282 Td.; 50 Selvejergde. med 255, 99 Huse med 22 Td. Hrtk. og 37 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 936 (1801: 464, 1840: 620, 1860: 852, 1890: 969), boede i 188 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 558 af Jordbr., 2 af Gartneri, 174 af Industri, 46 af Handel, 95 af forsk. Daglejervirks., 40 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Lading, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Mølle og Andelsmejeri; Fajstrup (1327: Fadistorp), ved Landevejen, med Skovfogedbolig; Skjoldelev med Præstegd., Skole, Kro, Købmandshdl., Savværk og Valgsted for 4. Folketingskr. Hummelure, Skjoldelevhede, Lading-Bjørnkjær, Ladinghede, Gde. og Huse. Hovedgaarden Lyngballegaard, under Grevsk. Frijsenborg, har 28 3/4 Td. H., 310 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, Resten Ager. Skjoldelev gaard har 14 3/8 Td. H., 150 Td. Ld., hvoraf 5 Eng, 17 Skov, 4 Mose, Resten Ager. Vesterkjær, Gd., og Christiansbjærg, Gd. (hver paa over 11 Td. H.).

Lading S., en egen Sognekommune, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 224. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, Norddøren og eet Vindue (tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Mursten; senere nedbrødes det i Højde med Skibets Tag. Ved en Restaur. 1861-62 tilføjedes mod V. et nyt Taarn med firsidet Spir, Vaabenhuset opførtes, og Koret ombyggedes, med røde Mursten, og fik Hvælving. Skibet har Bjælkeloft. Altertavle i Renæssancestil (rest. 1895). Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel, fra 1898.

Lyngballegaard ejedes af Aarhus Kapitel, men Kronen mageskiftede den 1584 til Hans Rostrup. Senere ejedes den af Laur. Friis, † 1619, hvis Enke Bodil Kruse antagelig solgte den til Laurids Ebbesen (Udsøn), der 1625 gav Otte Kruse Skøde paa Ristrup, L. og Perstrup, men dog 1627 pantsatte Ristrup og L. m. m. til Chrf.

Gersdorff og 1632 skødede begge Gaarde til Grev Valdemar Christian. I dennes

Tid var L. en Tid forpagtet bort til en adl. Jomfru Alhed Pol (nævnt 1641). Greven mageskiftede 1646 begge Gaarde til Kronen, der 1650 afhændede dem til Caspar Gersdorff, som 1653 solgte L. til Hr. Oluf Parsberg. 1667 ejedes L. af Lieutn. Mogens Ernst von Rønne. Derpaa solgtes den til Mogens Frijs og var en af de Gaarde, hvoraf i 1672 Grevsk. Frijsenborg oprettedes (s. d.). — Stuehuset er opf. efter en Brand 1846; efter Indskriften paa en Signalklokke paa Huset var den forrige Bygning opf. 1778, efter at den ældre var ødelagt af Lynild.

Skjoldelev har haft en Kirke, nævnt 1524. Uden for Præstegaardens sydl. Port ligger et Hus. „Kirkeledshuset“, og ved dette er der fundet Menneskeben og Rester af Ligkister, formentlig vidnende om Kirkens Plads. Som Medudsteder af et Vidne af Sabro Herredsting nævnes 1386 ,,Nicolaus Juto de Skuldeløf“.

Litt.: H. F. Rørdam, Livet i Skjoldelev Præstegd., i Kirkeh. Saml. 3. R. IV S. 105 flg.



Eksterne Link