Låsby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Låsby Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjern Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Låsby Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1853 fælles med Sjelle Sogn og Skjørring Sogn. Fra 1855 fælles med Dallerup Sogn

  • 15?? Mads Nielsen
  • 1584 Jonas el. John Jensen
  • 1603 Niels Lauritsen Hasse (Haas, Haes)
  • 1605 Søren Jørgensen Hierum
  • 1619 Søren Nielsen
  • 1621 Niels Thomsen Randers
  • 1656 Peder Jensen Saxe
  • 1662 Jørgen Hansen Seidelin
  • 1679 Christen Madsen Sommer
  • 1716 Otto Christensen Sommer
  • 1758 Jacob Andresen Krogstrup
  • 1782 Poul Pedersen Høye
  • 1809 Hans Peter Egede Lund
  • 1809 Schack Carl Emil Fog
  • 1822 Johan Thomas Neergaard
  • 1831 Christian Peter Christensen
  • 1841 Ludvig Christian Johannes Ludvigsen Thygesen
  • 1855 Ferdinand Emil Binzer
  • 1873 Knud Schott Deichmann

Følgende beskrivelse af Låsby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Laasby Sogn, Anneks til Dallerup, omgives af dette, Linaa og Tulstrup Sogne samt Hjelmslev Hrd. (Venge S.) og Framlev Hrd. (Galten og Skjørring S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger over 2 Mil Ø. for Silkeborg og ligesaa langt N. N. V. for Skanderborg. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Klankhøj, 382 F., 120 M.) ere overvejende lermuldede med Lerunderlag. En Del Skov (Østersk., Vestersk., Kalbygaards Sk., Flensted Krat). Nordgrænsen dannes af Lyngbygaard Aa. I Sognet krydses Landevejene fra Silkeborg til Aarhus og fra Skanderborg til Randers. Gennem Nordøsthjørnet gaar Aarhus-Hammel Banen.

Fladeindholdet 1896: 3758 Td. Ld., hvoraf 1831 besaaede (deraf med Rug 317, Byg 380, Havre 711, Blandsæd til Modenh. 140, Grøntf. 44, Kartofler 18, andre Rodfr. 217), Afgræsn. 616, Høslæt, Brak, Eng m. m. 730, Have 31, Skov 349, Moser 75, Kær og Fælleder 10, Hegn 21, Heder 3, Veje og Byggegr. 92 Td. Kreaturhold 1898: 298 Heste, 1210 Stkr. Hornkvæg (deraf 826 Køer), 535 Faar, 720 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 165 Td.; 37 Selvejergde. med 136, 124 Huse med 29 Td. Hrtk., og 28 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1026 (1801: 320, 1840: 618, 1860: 939, 1890: 995), boede i 242 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomhed, 584 af Jordbr., 3 af Gartneri, 226 af Industri, 47 af Handel. 30 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 37 vare under Fattigv.

I Sognet Byen: Laasby, ved Randersvejen, med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Bryggeri, Pottemageri, Kro, Købmandshdl. og Telefonst. samt Jærnbanest.; Flensted, ved Silkeborgvejen, med Skole, Mølle og Købmandshdl. samt Andelsmejeri (Korsvej). Bjarupmose, Huse. Hovedgaarden Kalbygaard, med Afbyggergaarden Bjarup Mosegaard, har 24 Td. H., 634 Td. Ld., hvoraf 23 Eng, 180 Skov, 50 Tørvemose, 21 Have, Veje og Gaardspl., Resten Ager. Thorsminde, Gd. (9 Td. H.). Ersholt, Gd.

Laasby S., en egen Sognekommune, hører under Hjelmslev-Gjern Hrdr.’s Jurisdiktion (Skanderborg), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 206. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Korbuen, med Dyrefigurer paa Gesimsstenen, og Syddøren, med figurl. Fremstillinger paa Tympanon og Karmsten, ere bevarede; Nordd. er tilmur. ligesom flere Vinduer. 1 den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, hvis Underrum har Bjælkeloft og stor Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset (med Tøndehvælv, af Træ), af Munkesten. I nyere Tid er Taarnets Overdel bleven nedbrudt og et lille Spir af Mur og Egebindingsværk opf. paa Vestenden. Katolsk, udsk. Altertavle med Fløje med et nyt Maleri i Midtpartiet (Christus) af en russisk Kunstner og et Broncekrucifiks paa Alterbordet, skænkede af Statsr. Thor Lange, Alterbord med Snitværk i Renæssancestil. Malmalterstager fra 1631. Granitdøbefont med Dobbeltløver, Mandehoveder m. m. paa Kumme og Fod. Nyere Prædikestol.

Kalbygaard nævnes alt 1457, da den ejedes af Væbneren Mads Nielsen, og 1489 (se ogsaa S. 193); 1718 bestod K. af to Bøndergaarde (tils. 21 Td. H.) under det Skanderborgske Ryttergods. Ved dettes Nedlæggelse 1767 oprettedes K. til en Hovedgaard, der købtes af Generalkrigskommissær M. Beringskjold for 30,730 Rd.; 1769-70 ejedes den af Justitsr. Hans Henr. de Lichtenberg til Bidstrup m. m. († 1777), fra 1771 af Jacob Jensen Rosborg († 1804), 1804 af Jens Peter Anthony, 1805 af hans Enke. Senere solgtes Gaard og Gods til Fæstebønderne i Laasby, Flensted, Dallerup og Sorring Byer, der udstykkede Godset og 1812 stillede Hovedgaarden til Auktion. Senere har den været ejet af Rosenørn, Hepke, J. Lange, dennes Søn og A. M. Jensen, fra hvem den 1896 ved Tvangsaukt. gik over til Livsforsikringsselskabet Hafnia, som s. A. solgte den til Forpagter Heilmann for 215,000 Kr. — Hovedbygningen, i 1 Fløj, 1 Stokv. med høj Kælder, er opf. 1874.

Laasby var tidligere Anneks til Sjelle og Skjørring, indtil det 1855 blev Anneks til Dallerup.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Låsby_Sogn&oldid=9341"