Kristrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Kristrup Sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Kristrup kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 1615 og frem til 1878 med Hornbæk Sogn

  • 1535 Mikkel . . .
  • 1551 Jens Knudsen
  • 1601 Christen Christophersen
  • 1618 Laurits Nielsen Bording
  • 1621 Iver Pedersen
  • 1645 Peder Nielsen
  • 1666 Niels Jensen Winther
  • 1695 Ebbe Pedersen Gimling
  • 1734 Hans Henrik Hansen Faber
  • 1762 Laurits Nielsen Brunow
  • 1764 Poul Adamsen Helms
  • 1788 Peder Kjeldsen Reetz
  • 1794 Frederik Rasch
  • 1802 Clemens Thygesen
  • 1823 Joachim Otto Schack From
  • 1838 Peter Worm
  • 1865 Carl Frederik Voigt
  • 1867 Arnold Magdalus Andreas Kühnel
  • 1876 Johan Frederik Langballe
  • 1877 Rasmus Windfeld


Følgende beskrivelse af Kristrup er fra Trap Danmark 3 udgave.

Kristrup Sogn omgives af Randers Købstad, Randers Fjord, Essenbæk Sogn og Galten Hrd. (Ølst, Haslum og Vorup S.). Kirken, mod N. V., ligger 1/4 Mil S. Ø. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder, med lave Engstrækninger langs Fjorden, ere overvejende muldsandede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Grenaa samt Randers-Grenaa Banen og, langs Vestgrænsen, Landevejen til Aarhus.

Fladeindholdet 1896: 3847 Td. Ld., hvoraf 1526 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 316, Byg 287, Havre 707, Blandsæd til Modenhed 25, Grøntf. 37, Kartofler 53, andre Rodfr. 97), Afgræsning 895, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1054, Have 31, Skov 37, ubevokset 6, Moser 86, Kær og Fælleder 84, Heder 22, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 331 Heste, 1304 Stkr. Hornkv. (deraf 772 Køer), 732 Faar, 391 Svin og 51 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 312 Td.; 77 Selvejergde. med 273, 196 Huse med 36 Td. Hrtk. og 32 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2835 (1801: 782, 1840: 1148, 1860: 1646, 1890: 2024), boede 1890 i 343 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 84 levede af immat. Virksomh., 610 af Jordbr., 31 af Gartneri, 17 af Fiskeri, 689 af Industri, 121 af Handel, 6 af Skibsf., 353 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 63 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kristrup (i Vald. Jrdb.: Christiærnsthorp, 1320: Christorp) med Kirke, Præstegd., Skole og Forsamlingshus (opf. 1897): Romalt (Over- og Neder R.) med Skole, Forsamlingshus (opf. 1898) og Andelsmejeri; Paderup med Andelsmejeri (Moselund); Munkdrup med Skole; Staanum; en Del af Strømmen (se S. 898) med Garveri, Kalkbrænderi, Andelsmejeri og Ølbryggeri. Stribsig Huse. Vilstrupgde., Gde. og Huse. Nedergde., Krogmosegde. Munkholm, Gd., Bækholm, Gd., Holmsgd., m. m.

Kristrup S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 324. Lægd. Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse.

Kirken, indviet til St. Anna, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. Skib og Kor vare oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel, men af denne Bygning (se Sallinglands Kirker, Rødding Hrd., S. XVI) staar kun et lille Parti mod V., medens Resten i 1847 nedbrødes og paany opførtes af Mursten. Over Vestgavlen opførtes en Tagrytter, hvis Spir opsattes 1855. Kirken har fladt Loft. Altertavle i Renæssancestil med et nyere Maleri (Christus i Templet) af Frk. C. Preetzmann. Prædikestol i s. Stil fra 1640. Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver. Præstestol fra 1651. Epitafium over Præsten Niels Jensen Winther, † 1695, og Hustru, opsat 1677, med Maleri. — Paa den nye, 1870 anlagte Kirkegaard, ved Vejen til Aarslev, er et Ligkapel (Arkitekt: Fr. Uldall) opf. 1887.

Ved Romalt har ligget en Gaard Ørnehoved, med Gods i Kristrup og Virring Sogne, som ved Gavebrev af 13/5 1276 blev skænket af de brunsvigske Hertuger Albert og Johs. til deres Frænde Grev Albert af Eberstein og hans Arvinger. Ejendommen er vistnok tilfaldet Estrups Ejere som uindløst Pant. Ifl. et Pantebrev af 1377 erkender nemlig Hr. Peder Albertsen at være Hr. Jens Andersen af Essendrup skyldig 500 Mark rent Sølv, hvorfor pantsættes til denne „min Gaard Ørnehoved og alt mit i Kristrup Sogn beliggende Gods“, inkl. Indløsningsretten til hans øvrige Ejendomme, Fiskegaarden indbefattet. En nu forsvunden Laksegaard i Fjorden hed Ørnegaarden, og paa Kristrup Mark nævnes ved Udskiftninger „Ørnehøjsblokken“ og „Greveholmen“.

I Staanum har ligget en Hovedgaard, der skal have været ejet af Hvide Slægten. 1396 skødede Gunde Esbernsen Staffnumgaard m. m. til Jens Jensen (Brock), hvis Enke Fru Ide Lagesd. 1407 fik Skøde paa Gaarden af Anders Jepsen Stygge i Gliberup; 1463 tilhørte S. hendes Sønnesøn Hr. Axel Lagesen (Brock). — I D. Atl. nævnes en anden Hovedgaard, Enhøj.

Kristrup har været et eget Birk. Ved Privilegium af 23/8 1320 (konf. af Vald. Atterdag 14/8 1344 for Peder Albertsen) skænkede og bekræftede Chrf. II Hr. Albert Albertsen, „sin kære Frænde, de Love i Sognet Christrup, som kaldes Birkelove, med alle de Rettigheder og Herligheder, som Hr. Alberts Fader og hans Forgængere i vore Forfædres Tid erkendes hidtil at have haft“. Birket ophørte, da det og Essenbæk Birk 1688 forenedes med Sønderhald, Rougsø og Ø.-Lisbjærg Hrdr. med fælles Tinghus i Skoven S. for Ø.-Alling.

I Kristrup brændte 29/4 1869 5 Gaarde og 41 Huse; Sommeren 1873 var der atter en stor Brand. — I Romalt brændte 6/10 1877 13 Gaarde og 22 Huse.

Kristrup har tidligere haft Hornbæk, Sønderlyng Hrd., til Anneks (se S. 717), indtil det 1876 blev et eget Pastorat.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Kristrup_Sogn&oldid=5114"