Kolby Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Kolby Sogn Sognet har altid, i kirkelig henseende, hørt under Skanderborg Provsti, Aarhus Stift, og derfor er kirkebøgerne placeret under Skanderborg Amt. I verdslig henseende hørt under først Kalundborg Len, fra 1662 Kalundborg Amt og senere igen Holbæk Amt. Derfor ses folketællingerne placeret under Holbæk Amt I sognet ligger Kolby Kirke.

Sognet blev 1. maj 2014 sammenlagt med alle sogne på Samsø til Samsø Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.


  • 1537 Morten Jensen
  • 1561 Jens (Hans) Knudsen
  • 1596 Søren Andersen
  • 1620 Søren Nielsen
  • 1620 Mourits Jensen Callundanus
  • 1651 Niels Hansen el. Jensen Bryde
  • 1675 Oluf Christensen Clementin
  • 1702 Gabriel Christensen Sandro (Sandrue, Sander)
  • 1736 Johan Johansen Rehling
  • 1749 Nicolai Lyder
  • 1755 Andreas Pedersen Aarhuus
  • 1776 Bertel Hauch Henriksen Wederkinch
  • 1786 Andreas Johan Kragh
  • 1800 Hans Hammer
  • 1817 Andreas Henckel
  • 1829 Hans Peter Svitzer
  • 1836 Johannes Brorson
  • 1845 Peter Scharling
  • 1855 Hans Peter Thostrup Krebs
  • 1872 Gottfred Martin Qvirinius Christophersen
  • 1875 Julius Jonas Collin Fjelstrup

Følgende beskrivelse af Kolby Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Kolby Sogn, Øens mindste Sogn, ligger paa dens sydvestlige Side og er i øvrigt omgivet af Tranebjærg og Onsbjærg Sogne. I Sognet løbe nogle af Øens „Sørender“, Vestbæk og Dallebæk.

Fladeindholdet var 16/7 88: 2928 Td. Ld., hvoraf 1501 besaaede (deraf med Hvede 38, Rug 371, Byg 457, Havre 411, Ærter og Vikker 15, Blandsæd til Modenh. 25, til Grøntf. 48, Kartofler 59, andre Rodfr. 57, Raps 17), medens der henlaa til Afgræsn. 530, Høslæt, Brak, Eng m. m. 806, Have 27, Skov 2, Moser og Kær 24, Byggegr. 27, Veje, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 253 Heste, 1028 Stkr. Hornkv. (deraf 671 Køer), 753 Faar og 479 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 240,8 Td. Der var 2 Selvejergaarde med 32, 50 Arvefæstegd. med 181,9, 134 Huse med 26,9 Td. Hrtk. og 27 jordløse Huse (omtr. Tredjedelen i Fæste). Befolkningen, 1/2 90: 903 (1801: 695, 1840: 812, 1860: 929, 1880: 953), boede i 201 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 34 levede af immat. Virksomh., 522 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 15 af Fiskeri, 169 af Industri, 23 af Handel, 19 af Skibsfart, 66 af andre Erhv., 44 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne Kolby (af Kol eller Kolle, ɔ: en Bakke; en stor Del af Byen brændte 20/5 1848) med Kirke, Præstegd., Skole, Posthus (i en ældre Bondegaard, siden 1861), Telefonstation, Mølle og Købmandshandel; V. for Byen Havnen Kolby Kaas, der daglig anløbes af Postdampskibene mellem Kalundborg og Aarhus og 1 Gang ugentlig af et Dampskib fra Horsens til Kbh., med Gæstgiveri; Havnen, der er 12 F. dyb og har Havnefyr (Flammens Højde 13 F.), er uddybet i 1896, ligesom Anlægsmolen er bleven forlænget; Haarmark med Skole og Mølle; Permelille med Andelsmejeri (Trolleborg); den sydlige Del af Pillemark. De tidligere Krogsgaarde ere nu indlagte under Brattingsborg Hovedgaard.

Avlsgaarden Vestborggaard, der nu tilhører Grevskabet, har omtr. 13 Td. Hrtk., omtr. 270 Td. Ld. Desuden mærkes Høtofte Mølle. — Paa Vestborg Borgplads, 60 F., 18,9 M., er anlagt Vestborg Fyr, hvidt fast Fyr; Taarnets Højde er 61 F., Lysvidden er 4 Mil, Flammens Højde over Havet 115 F. (se Vignetten S. 525).

Kolby S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 260. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.

Kolby Kirke er opført af røde Mursten, men overkalket, med Underlag af Kamp i Spidsbuestil og bestaar af Skib og Kor, Taarn, Vaabenhus paa Syd- og Sakristi paa Nordsiden. Kirken har (senere indbyggede) Hvælvinger; paa en af dem har været malet et Skjold med tre røde Roser, vistnok Aarhusbispen Jens Iversen Langes Vaaben. Altertavle og Prædikestol ere udskaarne i Renæssancestil; paa Døren ved Opgangen til den sidste staar Aarstallet 1597; Granitdøbefont i Bægerform med Ornamenter paa Fod og Kumme. Smuk Degnestol udskaaren i gotisk Stil med Aarhusbispen Niels Clausens fædrene og mødrene, Skadernes og Presenternes Vaaben. Paa Korets nordl. Væg et Krucifiks og en Mindetavle over Præsten Niels Jensen Bryde, † 1675. Klokken er skænket af Sophie Amalie Moth.

Yderst paa en Banke ved Havet ligger Vestborg Voldsted med en henved 300 F. lang Borgplads og to dybt indskaarne Grave i den høje Banke. Det hører til en egen Gruppe Voldsteder, der menes at gaa tilbage til Oldtidens Slutn., og hvis Særkende er, at de ere anlagte paa højt Terræn med Benyttelse af en naturlig Bakketop, i hvilken Borgpladsen blev udskaaren; Volde og Grave spillede kun ringe Rolle ved Forsvaret (se S. Müller, Vor Oldtid, S. 446 fl.). I Middelalderen har paa Borgpladsen ligget Vestborg Slot, hvis Ruiner nu helt ere forsvundne (Julenat 1875 styrtede den sidste Rest, en 20 F. lang, 9 F. tyk og 13 F. høj Mur, ned), men Voldene og Gravene ere endnu vel vedligeholdte. Borgen har, efter hvad det synes, ikke haft stor Betydning; 1370 nævnes Henrik v. der Osten som dens Lensmand.



Eksterne Link