Koed Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Koed Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sønderhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Koed kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1775 med Nimtofte Sogn derefter med Marie Magdalene Sogn

  • 1499 Niels Truelsen
  • 1560 Søren Nielsen
  • 1596 Christen Aagesen el. Ovesen
  • 1625 Hans Lauritsen Fussing
  • 1640 Jens Madsen Lund
  • 1669 Anders Mogensen Todbjerg
  • 1686 Jacob Pedersen Riise
  • 1712 Mathias Jacobsen Riise
  • 1745 Jacob Mathiesen Riise
  • 1775 Mogens Thomsen Gjørup
  • 1785 Frederik Nicolai Riise
  • 1802 Christian Thygesen
  • 1827 Carl Ulrik Boesen
  • 1835 Jens Lund
  • 1838 Gomme Frederik August Graae
  • 1848 Andreas Evald Meinert Thomsen
  • 1864 Sophus Scheel Brummer
  • 1875 Christian Cornelius Lerche Schjødte

Følgende beskrivelse af Koed Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Koed Sogn, Anneks til Marie Magdalene, omgives af dette og Gjesing Sogn, Nørre Hrd. (Nimtofte og Tøstrup S.), Sønder Hrd. (Kolind S.) og Ø.-Lisbjærg Hrd. (Skarresø S.). Kirken, mod S., ligger 4 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Randers og 2 1/2 Mil V. S. V. for Grenaa. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede, med Engstrækninger (i det udtørrede Kolindsund). Nogen Skov (Vedø Sk., Stadsborg Sk., det meste af Skoven ved Frederikslund). Paa Sydgrænsen løber Ryom Aa, paa Østgrænsen Nimtofte Aa; paa Vestgrænsen ligger en Del af Vallum Sø (se S. 937). I den sydl. Del gaar Randers-Grenaa Banen.

Fladeindholdet 1896: 4094 Td. Ld. — heraf 348 Td. Ld. indvundne ved Søudtørring [Kolindsund] —, hvoraf 1560 besaaede (deraf med Hvede 61, Rug 363, Byg 345, Havre 502, Boghvede 9, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 86, Grøntf. 25, Kartofl. 58, andre Rodfr. 106), Afgræsn. 911, Høslæt, Brak, Eng m. m. 810, Have 32, Skov 285, Moser 67, Kær og Fælleder 84, Heder 210, Veje og Byggegr. 131, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 234 Heste, 815 Stkr. Hornkvæg (deraf 518 Køer), 677 Faar, 320 Svin og 28. Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 211 Td.; 39 Selvejergde. med 196, 61 Huse med 13 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 749 (1801: 267, 1840: 452, 1860: 557, 1890: 722), boede 1890 i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 38 levede af immat. Virksomh., 424 af Jordbr., 112 af Industri, 21 af Handel, 87 af forsk. Daglejervirks., 29 af deres Midler, og 11 vare under Fattigv. I Sognet Byerne: Koed (1333: Couit) med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1888); Attrup med Skole; Kjærende. Korupskov, Gd. og Huse. Hovedgaarden Vedø har 38 Td. A. og E. Hrtk. og 1 1/4 Td. Skovsk., 644 1/2 Td. Ld. (deraf 128 Td. Ld., der tillagdes Gaarden ved Kolindsunds Tørlægning, uden at Hrtk. forøgedes), hvoraf 80 Eng og Kær, 120 Skov, Resten Ager; til Gaarden en Vandmølle. Hedevigslyst, Gd.; Stadsborg, Gd.

Koed S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Grenaa Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ 312. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af raa Kamp og Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og et Vindue ere bevarede. I den senere Middelalder indbyggedes Hvælvinger i Koret (Skibet har Bjælkeloft), der samtidig forlængedes mod Ø., idet en oprindl. Apsis nedbrødes. Samtidig opførtes Taarnet, af store, røde Mursten, med hvælv. Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af raa og kløvet Granit og Munkesten, delvis ombygget 1776 af P. K. Hoff, der har opsat et Solur over Vaabenhusdøren. Altertavle fra 1705 i Barokstil med et Maleri (Nadveren). Døbefont i Barokstil, af Træ. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil fra 1638. I Koret Ligsten med Portrætfigurer over Anders Sandberg, † 1567, med Hustru og Datter. Kisterne, der før stode i Taarnrummet, ere nedgravede paa Kirkegaarden.

Vedø, der har Navn af Byen Vede, som laa tæt N. for Gaarden og endnu var til paa D. Atl.’s Tid, ejedes af Anders Christensen Sandberg til Kvelstrup, hans Enke Gjertrud Krabbe, deres Søn Tyge S., hans Enke Ellen Rostrup, en kort Tid Gert Bryske († 1651), g. m. Kirsten Tygesdatter Sandberg († 1647 paa Vedø), derefter Rigsr. Fr. Reedtz († 1659), dennes Søn, Amtmd. Jørgen R. 1662-81 († 1682), Anders Christensen 1688, Erik Henriksen 1687-1704, hans Enke Anne Svendsdatter († 1714, g. 1. m. Niels Thomesen paa Rudgd.), der delte V. (22, 47 og 214 Td. H.) mellem sin Datter Nille Marie Behr og sin Søn Anders Nicolai Behr. Førstn. († 1759) ægtede Konsistorialr. Mag. Fr. Thomesen Lyngby († 1734) og testamenterede 1758 V. (22, 74 og 262 Td. H.) til sine afdøde Sønners Halvbroders Sønnedatter Nille Olerica Reinfranck og hendes Forlovede Henrik Jacobi Boesen, Fuldmægtig paa Gaarden, senere Krigsr. 1775 solgte Enken V. (22, med Sørupgd. 8, Tiender 55 og Gods 265 Td. H.) for 33,440 Rd. til Oberstlieutn. Palle Kragh Hoff, der 1795 solgte den (30, 59, 270 og Tøstrup Præstegd. 8 Td. H.) for 48,745 Rd. til Rasmus Christensen til Østergd., † 1803. Derefter ejedes den af hans Enke, Baron Jørgen Rosenkrantz til Sophiendal (1811-25), Kapt. J. N. Kastrup († 1825), hvis Enke solgte den til Krigsassessor J. B. Secher, som ejede den 1835-47, derpaa Sønnen A. J. Secher, der 1873 solgte den for 264,000 Kr. til Aktieselsk. Kolindsund, som 1884 afhændede den for 315,000 Kr. til den nuv. Ejer, Henning Møller. — Den gamle Hovedbygning, omgiven af Kærstrækninger, mod S. af det udtørrede Kolindsund, bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. af Bindingsværk.

Attrup var før en Hovedgaard, der 1429 ejedes af Palne Lille og 1445 af Fru Else i Atrop; 1629 skødede Chrf. Lunov sin Gaard A. Hovgaard i Sønderhald Hrd. til Chrf. Gersdorff.

Ved Attrup har ligget „Koed Slot“, hvis Voldsted, en lav, firkantet Banke (120×150 F.), omgiven af Grave, ses endnu; Stedet er nu dog helt overpløjet.

Ved Koed er der fredlyst en Langdysse og to ret anselige Gravhøje.

Koed var Anneks til Nimtofte indtil 14/6 1775, da det blev Anneks til Marie Magdalene Sogn.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Koed_Sogn&oldid=8535"