Klemensker Sogn
Historisk info om Klemensker Sogn et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørre Herred (Bornholms Amt). I sognet ligger Sankt Clemens Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
- 1542 Jens . . .
- 1572 Lars Nielsen
- 1617 Lars Mikkelsen
- 1627 Hans Hansen Varde
- 1645 Hagen Sonesen Rønnebye
- 1665 Oluf Jensen Aalborg
- 1704 Jørgen Axelsen Sandbye
- 1725 Elias Pedersen Krogstad
- 1736 Christen Henriksen Opdal
- 1741 Andreas Nielsen Agerbech
- 1756 Thomas Jacobsen From
- 1771 Jørgen Koefoed
- 1809 Niels Jacob Bolbroe
- 1856 Halvor Emil Wolf
- 1875 Christian Frants Henrik Sodemann
Følgende beskrivelse af Klemensker Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Klemensker Sogn, det sydligste og største, omgives af Hasle Købstads Jorder, Rutsker, Olsker og Rø Sogne samt Øster Hrd. (Østerlarsker S.) og Vester Hrd. (Vester-Mariæ og Nyker S.). Bagaa danner for en Del Grænsen med Rutsker Sogn, gennemløber derpaa Sognets vestl. Del og danner paa det sidste Stykke af sit Løb Grænsen mod Vester Hrd. Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3/4 Mil Ø. for Hasle. Sognet tilhører for største Delen Granitplateauet, kun mod S. V. er Overfladen dækket af Kridt- og Juraformationen. Sognet har meget lidt Skov. Ved Kirken støde Landeveje fra alle Øens Hjørner sammen.
Fladeindholdet var 16/7 1896: 10,280 Td. Ld., hvoraf 5057 besaaede (derat med Hvede 82, Rug 1038, Byg 795, Havre 1432, Bælgsæd 39, Blandsæd til Modenh. 797, Grøntf. 185, Kartofler 363, andre Rodfr. 311, andre Handelspl. 15), medens der henlaa til Afgræsn. 2466, Høslæt, Brak, Eng. m. m. 1383, Have 76, Skov 621, Moser og Kær 72, Heder, Stenmarker osv. 269, Byggegr. og Veje 258, Vandareal m. m. 74Td. Kreaturhold 1893: 806 Heste, 3359 Stkr. Hornkv. (deraf 2220 Køer), 1323 Faar, 1866 Svin og 15 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var ^ 1895: 954,4 Td. (658 Td. alm.). Der var 141 Selvejergaarde med 824,2, 25 Arvefæstegd. med 59,3, 164 Huse med 66,6 Td. Hrtk. og 116 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2225 (1801: 1272, 1840: 1639, 1860: 1849, 1880: 2175), boede i 413 Gaarde og .Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 33 levede af immat. Virksomhed., 1515 af Jordbrug, 9 af Gartneri, 395 af Industri, 27 af Handel, 162 af forsk. Dag-lejervirks., 56 af deres Midler og 28 vare under Fattigv.
I Sognet: St. Klemens Kirke, 363 F., 114 M., over Havet; i Nærheden Præstegaarden og Klemens Kro. Skoler: Nordre, Søndre og Vestre Skole samt Aarsballe Forskole. Ved Kysten Fiskerlejet Leuka (hører nu til Hasle Landdistr.). Desuden ved Stausdal et luthersk Missionshus (opf. 1897), Andelsmejerierne Bjørnedal og Svalhøj, Fællesmejeriet Sophiendal og 6 Møller. Simblegaard har 22 Td. Hrtk (15 Td. alm.), 188 Td. Ld. Ejendommen Tornby gaard, Landsdommer gaard og Skovgaard (den sidste i Nyker S.) har 33 Td. Hrtk. (22,7 Td. alm.), 260 Td. Ld. (71 i Nyker S.), hvoraf 5 Eng, 20 Skov, 2 Veje og 15 liggende til Lejehuse, Resten Ager; paa Ejendommen findes store Kilder. Splitsgaard har omtr. 29 Td. Hrtk. (20 Td. alm.), omtr. 400 Td. Ld. (10 i Rutsker S.), hvoraf 370 ere Ager, 4 Eng, 6 Skov, 31/2 liggende til to Fæstehuse, Resten Græsningsareal, Mose, Veje, Have og Gaardsplads; Ejeren har efter at have købt Gaarden 1863 efterhaanden tilkøbt omtr. 215 Td. Ld. af Højlyngen, hvilke nu ere helt opdyrkede (tils. 4 Td. Hrtk.). Ejendommen Ladegaard og Nørregaard (den sidste i Nyker S.) har 253/8 Td. Hrtk. (17,5 Td. alm.), 238 Td. Ld., hvoraf 203 Ager, 2 Eng, 15 Skov, Resten til 7 Lejehuse. Af større Gaarde nævnes desuden: Præstegaarden, St. Krashavegd., Køllergd., Skovgd., Brogd., Risegd., Vestre Pilegd., Bolbygd. og Baggd. (Proprietærgd.). Saml. af Gaarde: Skarpeskade, Risby, Bedegade m. m.
Klemensker S., der danner en egen Sognekommune, men er delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Nørre Herreds Jurisdiktion (Hasle), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens nordøstl. Lægedistr. (Allinge), 4. Landstingskreds og Bornholms Amts 1. Folketingskr. samt 6. Udskrivningskr/ 10. (nordre) og 11. Lægd (søndre Sognefogeddistr.). Kirken ejer sig selv.
St. Klemens Kirke er, efter at den gamle var bleven nedbrudt, opfort 1881 — 82 (indviet 3/12 82) efter Tegn. af Arkitekt L. H. Knudsen i romansk Stil med Motiver fra de gamle bornholmske Kirker. Den er bygget af kløvet, uregelmæssig Kamp og bestaar af Skib, Kor med Korrunding og et svært Taarn med pyramideformet Tag mod V. Hovedindgangen er i Taarnets Vestmur. Kirken har hævet Loft og er høj og lys og meget rummelig (omtr. 1200 Pladser). Altertavle (et Krucifiks), Prædikestol og Døbefont (Granit) ere nye. Den ene Klokke, der næppe er yngre end 1250, bærer Indskriften: "Ave Maria Gratia plena Dominus tecum ben", hvilken er tilvejebragt paa den højst usædvanlige Maade, at den med et spidst Redskab er indridset i selve Sandformen. — Ved Kirken findes flere Runesten; paa en staar: „Silfr lod rejse Stenen efter Audbjarn, Bonde sin. Christ hjælpe Sjæl Audbjarns i Lys og Paradis. Christ hjælpe Sjæl Esbjørns, og Guds Moder og St. Mikael i Lys og Paradis"; paa en anden: „Sven og Ketel rejste Sten efter Vitkar, Fader deres"; paa en tredje, der fandtes ved Nedbrydningen af den gamle Kirkes Klokketaarn, staar kun tilbage: „Arkibiskubs Mairakhii".
Den gamle Kirke bestod af Skib, Kor med Korrunding, de to nederste Stokværk af et Taarn mod V. samt et Vaabenhus mod S. Kirkens enkelte Dele vare opførte samtidig, undtagen det senere tilbyggede Vaabenhus, af Kamp med Anvendelse af Cementsten. Skibet havde Stjernehvælving, Koret Krydshvælving, begge af Mursten (enestaaende paa Bornholm), indsatte ved Aar 1500, Korrundingen derimod en oprindelig Halvkuppelhvælving. Ligeledes havde Taarnets nederste Stokværk en oprindelig Tøndehvælving; i Taarnets sydl. Mur var Opgang til 2. Stokværk, men her var Hvælvingen nedbrudt ved Taarnets Nedtagelse efter Lynnedslag og Trappen videre op ligeledes afbrudt, hvorefter Resten af Taarnet havde faaet Skraatag i Flugt med Skibets. Under Skibet fandtes en muret Begravelse, hvori øens adelige Embedsmænd indtil 1661 begravedes; ved Nedbrydningen af Kirken blev den undersøgt, en Kiste mentes at have tilhørt en Grubbe. Der var særskilt Klokketaarn (se Brunius, Konstanteckn. S. 156, og H. J. Holm, B.’s ældgml. Kirkebygn. S. 7).
Ved Vejen fra Hasle til Rønne staar opstillet i en lille Lund en stor, meget smuk
Runesten, Brogaards stenen, hvis Indskrift, der er anbragt i store Slyngninger, lyder:
„Svenkr lod rejse Sten denne efter Toste, Fader sin, og efter Alflak, Broder sin, og
efter Moder sin og efter Søster sin".
Simblegaard er meget gammel; under de nuv. Bygninger er der fundet Flisegulv. Aar 1574 og 1595 tilhørte Gaarden Peder Hansen, Landsdommer paa Bornholm; hans Datter Merete ægtede Hans Grabow, hvis Søn Joachim Grabow 1633 mageskiftede Gaarden til Kronen.
Krashavegaard tilhørte i Slutn. af 15. Aarh. en fri Mand Oluf Tuesen og kom siden til den bornh. Slægt Uf, fra hvilken Margrethe Ufsdatter tilbragte sin Ægtefælle Christen Clausen Køller Gaarden ved Aar 1580.
Oluf Bagge, Væbner i St. Klemens Sogn, nævnes 1490. Baggaard tilhørte 1581 en af hans Efterkommere Oluf Bagge, Herredsfoged i Nørre Hrd., senere dennes Sønner Mads, Oluf og Niels, hvilken sidste solgte den 1606 til Peder Kofoed til Kofoedgd. i Østermarker Sogn.
Paa Duebjærg er der fredlyst en smuk, stenomsat Gravhøj. Paa et Bakkeparti ø. for Simblegaard er der undersøgt over 100 Brandpletter med et rigt og til Dels mærkeligt Indhold, og i Mosen Balsmyre, paa samme Gaards Grund, er der optaget større Fund fra Bronce- og Jærnalderen.
