Klejtrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Klejtrup sogn et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Klejtrup Kirke


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Klejtrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Klejtrup Sogn, Anneks til Hersom, omgives af dette, Rovm og Hvilsom Sogne, Randers Amt (Onsild Hrd.) og Nørlyng Hrd. (Lindum, Bigum og Vammen S.), fra hvilket det skilles ved Skals Aa. Kirken, mod Ø., ligger 2 3/4 Mil N. Ø. for Viborg og 1 1/2 Mil V. S. V. for Hobro. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandede med store Hede- og Engstrækninger langs Aaen. En Del af den ved Vestgrænsen liggende Hærup Sø (se S. 676) hører til Sognet, ligesom en Del af Klejtrup Sø, omtr. 300 Td. Ld., ved Østgrænsen.

Fladeindholdet 1896: 5062 Td. Ld., hvoraf 1502 besaaede (deraf med Rug 349, Byg 181, Havre 789, Boghvede 33, Spergel 10, Grøntf. 23, Kartofler 79, andre Rodfr. 36), Afgræsn. 1287, Høslæt, Brak, Eng m. m. 709, Have 16, Skov 35, Moser 31, Kær og Fælleder 189, Hegn 3, Heder m. m. 1176, Veje og Byggegr. 104, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 216 Heste, 965 Stkr. Hornkv. (deraf 390 Køer), 1154 Faar, 350 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 143 Td.; 38 Selvejergaarde med 124, 47 Huse med 19 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 510 (1801: 264, 1840: 350, 1860: 346, 1880: 453), boede i 88 Gaarde og Huse; Erhverv: 6 levede af immat. Virksomh., 420 af Jordbrug, 44 af Industri, 9 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Klejtrup med Kirke, Skole, Kro og Mølle; Hejring med Skole; Fristrup; Hærup. Skaarupgde., Dremstrupgde.; Kirstinelund, Gd.

Klejtrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 341. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre (Skibets østl. Spidsgavl er af Bindingsv.) paa Sokkel med Skraakant. Nogle Vinduer, begge Døre (Nordd. tilmuret) og Korbuen ere bevarede. Fra den senere Middelalder ere Taarnet, af Granit og Munkesten og med hvælvet Underrum, og Vaabenhuset. væsentlig af Granit. Paa Vaabenhusets Mur en Kvader med to Kors. Betydelige Ombygninger af Murene 1880-93. Granitalterbord. Altertavle, med udskaaren Ramme og Malerier, fra 1694. Udskaaren Prædikestol med Sejler. Granitdøbefont.

Paa en Odde i den sydvestl. Del af Klejtrup Sø ligger det meget anselige, fredlyste Klejtrup Voldsted. Det bestaar af to stærkt fremtrædende omtr. firkantede Borgbanker af den ældste Type, anl. højt i fast Terræn. Den mindre, nærmest Søen, har brat Fald til denne med Kampestensgrund; ved den større Banke synes det ene Hjørne afskaaret fra den øvrige Del ved en Grav. Uden om Voldstedet ligge nogle senere Byggepladser. Paa Stedet, der endnu ikke er undersøgt af Nationalmuseet, er der, saa vidt vides, ikke fundet Murrester. Om Borgens Historie vides intet; men at det har været en betydelig Kongeborg, derom vidne formentlig de mange Sagn, der ere knyttede til den. Det skal saaledes være her, at Kong Niels’ Søn Inge blev sparket ihjel af en Hest 1121, hvorfor hans Tugtemester blev levende begravet her (se Suhm, Hist. af Danm. V S. 267). Ligeledes skal det være herfra, at Henrik Skatelars Hustru Ingrid flygtede med en Elsker; denne blev greben og ført til Kong Niels paa K., hvor han ogsaa begravedes levende. Endvidere have senere Sagn, der først ere opstaaede i 18. Aarh., villet gøre den til den i Folkeviserne nævnte „Brattingsborg“ og sætte den i Forbindelse med Niels Ebbesens Historie, efter at man havde begyndt at fremdrage Gaarden Nørris i Rovm S. som dennes Gaard (se bl. a. Hist. Tidsskr. 6. R. III S. 106, og Sv. Grundtvig, Danm. gml. Folkev. I. S. 92 flg). Se ogsaa Saml. til j. Hist. I S. 351.

Johs. Friis til Klækthorp nævnes 1365. Klejtrup Gd. og Mølle laa 1625 til Vib. Kapitels Bona communa.

Lidt Ø. for Voldstedet paa „Øen“ (nu landfast) findes der Murrester; maaske er det det Klejstrup, der ejedes af Oluf Munk og skal være afbrændt af Skipper Klement. K. var 1663 en Bondegd. paa 31 Td. H. og laa til Vib. Domkirkes Præstekald.

I Hejring skal fordum have staaet en Kirke; ved Gravning paa Pladsen er man stødt paa Menneskeben og Rester af Ligkister. Flere tilhugne Granitkvadre fra Kirken ere indmurede i den nærmestliggende Gaard.

I Sognet er der fredlyst 1 Langhøj og 2 runde Gravhøje.


Link