Kastbjerg Sogn (Gjerlev Herred, Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Kastbjerg Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjerlev Herred (Randers Amt). I sognet ligger Kastbjerg Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Udbyneder Sogn

  • 15?? Andreas . . .
  • 15?? Niels Jensen
  • 1584 Morten Madsen
  • 1575 Andreas Sørensen
  • 1629 Villads Nielsen
  • 1681 Bendix Kop
  • 1716 Peter Christian Piper
  • 1731 Niels Nielsen Secher
  • 1768 Jacob Nissen Frausing
  • 1792 Peter Timmermann
  • 1808 Jacob Bie
  • 1859 Ernst Adalbert de Fontenay
  • 1875 Peter Joseph Mazanti

Følgende beskrivelse af Kastbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Kastbjærg Sogn, Anneks til Udbyneder, omgives af dette, Dalbyover og Enslev Sogne, Onsild Hrd. (Sem S.) og Vindblæs Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 1/2 Mil Ø. for Mariager. De noget højtliggende, til Dels bakkede Jorder (Aalbakke, 136 F., 43 M.) ere sandede og sandmuldede; en Del Eng. I den vestl. Del løber Kastbjærg Aa (Kjærby Aa). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 2781 Td. Ld., hvoraf 1011 besaaede (deraf med Rug 201, Byg 166, Havre 465, Blands. til Modenh. 56, Grøntf. 17, Kartofler 31, andre Rodfr. 72), Afgræsn. 489, Høslæt, Brak, Eng m. m. 670, Have 23, Skov 32, ubevokset 19, Moser 56, Kær og Fælleder 283, Heder 156, Veje og Byggegr. 40 Td. Kreaturhold 1898: 191 Heste, 770 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer), 928 Faar, 377 Svin og 27 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 184 Td.; 28 Selvejergaarde med 170, 51 Huse med 14 Td. Hrtk. og 3 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 515 (1801: 251, 1840: 322, 1860: 402, 1890: 458), boede 1890 i 92 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 5 levede af immat. Virksomh., 297 af Jordbrug, 64 af Industri, 6 af Handel, 59 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kastbjærg (gml. Form: Kasbjærg) med Kirke, Skole og Vandmølle; Øster-Kondrup. Hovedgaarden Trudsholm har 34 Td. A. og E. Hrtk. og 1/4 Td. Skovsk., 914 Td. Ld., hvoraf omtr. 300 Ager, 250 Eng og Kjær, 60 Skov (Havkjær i Vindblæs S.), 275 indtaget til Plantage, Resten Gaardspl., Have og Oredrev; nogle Lejehuse; stort Tørveskær.

Kastbjærg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 416. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Nordd. tilmur.). Taarnet, hvis Underrum har fladt Loft, er opf. af Kvadre og Munkesten i gotisk Tid, samtidig med at Skib og Kor fik Hvælvinger. Vaabenhuset, af smaa Mursten, er fra nyeste Tid. Altertavle fra 1599. Døbefont, af Træ, og Prædikestol i Renæssancestil, fra 1655. Gotisk Alterkalk fra St. Jacobs Kirke i Viborg. Over Korbuen Adelsvaaben med Navnene Jacob Høg, Fru Elisab. Maltesdatter og Fru Marine Bryske samt Aarst. 1604. I Koret Ligsten (med næsten legemsstore Portrætfig.) over ovenn. Jacob Høg, † 1610, og hans 1. Hustru Elisab. Maltesdatter, † 1600. Under Koret en lukket Begravelse. I Skibet Epitafium over Provst Villads Nielsen, † 1681, og Hustru; han er begr. i Udbyneder Kirke; Kirkeejeren satte sig imod, at Epitafiet opsattes der.

Trudsholm nævnes 1381, da Mogens Jensen overgav Gaard og Gods til Hr. Christiern Vendelbo, for at denne skulde udløse ham og hans Stalbrødre af det Fangenskab, hvori de vare, at beholde, til Hr. Vendelbo var fyldestgjort derfor. 1387 fremviste Hr. Chr. Vendelbo sine Brevskaber paa T. paa Landstinget i Viborg, hvor ingen gjorde Indsigelse mod hans Ret (Suhm, Hist., XIV. S. 179.). Senere ejedes T. af Rigsmarsk Otte Krumpen, der formodentlig har arvet den efter sin Fader Jørgen Pedersen K., g. m. Ellen Thott. Efter Hr. Ottes Død 1569 kom T. til hans Søsters Sønnesøn Jacob Høg († 1610) og dennes Søn Just H., hvis Enke Anne Rantzau 1623 solgte T. til Landsdom. Niels Krag († 1650); dernæst til dennes Søn Landsdom. Kjeld. K. († 1673), hvis Enke Fru Sophie Krabbe 1693 solgte T. (307 Td. H.) til Otte Marsvin til Aalegd. († 1725), hvem hun ægtede. Efter hendes Død ægtede Otte Marsvin Fru Helene Marie Hovenbek til Palsgd. Enken fik udlagt T. (66, 26 og 343 Td. H.), men døde kort efter; derpaa fulgte Sønnen Etatsr., Landsdom. Peder M. († barnløs 1758), og hans Enke Regitse Sophie Reedtz testamenterede ved sin Død 1760 Gaard og Gods til sin Slægtning Frk. Hedvig Margr. v. Raben, der ægtede Kmhr. og Major Erik Rosenkrantz Baron Holck til Holckenhavn, hvem hun overlevede til 1791. Deres Datter Sophia Dorothea Holck bragte T. til sin Mand Tycho v. Arenstorff, som 1804 solgte den til Kapt. Niels Secher (56, 61 og 306 Td. H.) for 95,000 Rd.; han overdrog den (55, 61 og 210 Td. H.) s. A. for 108,085 Rd. til sin Svoger Provst Ole Ankersen Secher, der 1807 solgte den til Peder Mørch Secher. Senere har den været ejet af Neergaard, G. H. Koch († 1871), Sønnen E. Koch og Johansen, hvorefter den ved Tvangsauktion 1885 købtes for 141,500 Kr. (deri Dalbyover Kirke) af den nuv. Ejer J. Schwensen. — Hovedbygningen, omgiven af Grave, bestaar af en Hovedfløj i to Stokv. med Kælder (under Indkørselsporten er den hvælv.), af røde Munkesten (3 F. tykke Mure) paa høj Kampestenssokkel, samt to Sidefløje, i 1 Stokv. Over Indgangsporten paa Hovedfløjen staar Aarst. 1654 og Kragernes og Høgernes Vaabn. (i Havestuen er der et Maleri paa Træ med Jac. Høgs og Elisab. Maltesdatter Sehesteds „seksten Aner“). Sidefløjene ere opf. senere, den ene vistnok af Etatsr. Peder Marsvin, der foretog store Ombygninger. Inde i Gaarden har der tilhøjre for Porten staaet et Taarn. Paa den nuv. Gaards Plads har der før staaet en af Otte Krumpen opf. Bygning — en gml. Beretn. siger, at han kaldte „Lindholm“ Trudsholm efter sin Frue (Drude Krummedige) —; men før den Tid har Borgen ligget en Fjerdingvej N. Ø. for den nuv., hvor man endnu ser det gamle Voldsted, bestaaende af flere aflang-firkantede Forhøjninger, omgivne af Grave og Volde og vistnok i ældre Tid hver omflydte af Vand; paa den højeste af Forhøjningerne, længst mod N., har den egentlige Borg ligget; her er fundet Rester af Murværk; i en Synsforretn. af 1521 omtales Trudsholm som en øde Gaard, der har været omgiven af Grave, Volde og Dæmninger. (Se Saml. til j. Hist. IX S. 1 flg.; paa T. opbevares et Kort fra 1800 over Gaarden).

I Sognet har ogsaa ligget Hovedgaarden Skjøtterup (Skyttrup), hvortil Jørgen Krumpen skrev sig 1475, hans Enke Anne Rosenkrantz 1506 og Sønnen Otte Krumpen 1556. Jørgen Krumpen lod genopføre Kastbjærg Mølle (nævnt under Vald. Atterdag), der var bleven øde for Jep Axelsens Forsømmelses Skyld, eller (som andetsteds berettet) fordi Bisp Jens Iversen (Lange) lagde den øde for ham.

Ved Kastbjerg er der fredlyst de to anselige Galgehøje og Møgelhøj (18 F. høj), paa Trudsholms Marker Venskabshøj og Lohnhøj (20 F. høj).


Link