Kåstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Kåstrup Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hillerslev Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Kåstrup Kirke, samt den tidligere Hovedgård Nedergaard

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hillerslev Sogn

  • 1555 Christen Aalborg el. gamle Hr. C.
  • 15?? Christen Madsen el. unge Hr. C.
  • 1564 Niels Jensen
  • 1624 Oluf Nielsen (Julbye)
  • 1660 Niels Olufsen Hillerslev
  • 1679 Oluf Nielsen Hillerslev
  • 1703 Peder Nielsen Moldrup
  • 1728 S. Jens Larsen Bonne el. Bonde
  • 1743 Peder Pedersen Staxbach
  • 1750 Oluf Adolph Nicolaisen Brorson
  • 1773 Hans Jørgen Christian Høegh
  • 1783 Christen Vendelbo Brasch
  • 1818 Johan Vogelius Steenstrup
  • 1835 Poul Brynjolfsen Petersen
  • 1841 Bertel Langballe Obel
  • 1858 Peter Christian Prytz
  • 1877 Jens Daniel Frederik Bøggild


Følgende beskrivelse af Kåstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Kaastrup Sogn, det mindste i Herredet, Anneks til Hillerslev, omgives af dette, Hundstrup og Tved Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil N. N. Ø. for Thisted. De temmelig jævne Jorder ere ret gode, muldlerede. Gennem Sognet løber Storaa med dens Biaa Lilleaa. Mod N. har Sognet et Enklave..

Fladeindholdet 1896: 1253 Td. Ld., hvoraf 340 besaaede (deraf med Rug 45, Byg 76, Havre 132, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 42, Kartofler 24, andre Rodfr. 7), Afgræsning 239, Høslæt, Brak, Eng m. m. 355, Moser 70, Kær og Fælleder 81, Heder 133, Veje og Byggegr. 26, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 84 Heste, 346 Stk. Hornkvæg (deraf 140 Køer), 358 Faar og 116 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 79 Td.; 14 Selvejergaarde med 68, 23 Huse med 6 Td. Hrtk. og 4 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 206 (1801: 167, 1840: 165, 1860: 179, 1880: 201), boede i 41 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomhed, 129 af Jordbr., 28 af Industri, 17 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Kaastrup med Kirke og Skole; en Del af Ballerum. Gaarde: Nedergd. (10 5/8 Td. Hrtk., 300 Td. Ld., hvoraf 200 Eng og Hede, Resten Ager), Bisgd., Kirkegd. og Knakkegd. Kaastrup Mølle.

Kaastrup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 564. Lægd Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre; Murene ere senere forhøjede med 3-4 Skifter af Mursten. I Korets Østmur et oprindl., nu tilmuret Vindue, i dets Sydmur en Sten med et Menneskehoved i Relief (se Løffler, Gravst. Pl. XIII); Skib og Kor have fladt Loft. Alterbord af Granit, med Relikviegemme. Altertavle i Renæssancestil, med en 1900 malet Kopi af C. Blochs Vandringen til Emaus. Granitdøbefont. Prædikestol og Stolestader fra Chr. V’s Tid. Stort Krucifiks paa Nordvæggen. Foran Alteret Ligsten over Slotsskriver paa Ørum Slot og Ejer af Nedergaard Anders Pedersen, † 1665.

Kirken hørte i ældre Tid til Mariager Kloster; 1630 omtales den som meget brøstfældig; 1633 udgik Kongebrev om, at den efter endt Reparation (bekostet af Kirkerne i Vendelbo Stift) skulde vedligeholdes af sine egne Midler.

Nedergaard var tidligere en Hovedgaard, der 1490 ejedes af Jep og Lasse Bild og, som det synes, 1568 af Eiler Lykke. Se under Kirken.


Link