Hylke Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hylke Sogn et sogn i Skanderborg Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Voer Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Hylke Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Jens Sørensen
  • 1584 Just Nielsen
  • 1612 Holger Gabrielsen
  • 1632 Mads Jørgensen Lund
  • 1634 Holger Gabrielsen
  • 1641 Andreas Nielsen Kare
  • 1671 Laurits Henriksen Pontoppidan
  • 1698 Knud Jacobsen Schmidt Gadberg
  • 1723 Johannes Wicher
  • 1752 Thomas Pedersen Kattrup
  • 1770 Peter Fabricius Dorscheus
  • 1804 Christen Andresen
  • 1815 Laurits Satterup
  • 1828 Henrik Stilling
  • 1845 Frederik Christian Julius Høegh-Guldberg
  • 1848 Frederik Christian Pedersen
  • 1865 Rasmus Winther Assens Ferslev
  • 1872 Søren Rasmussen Ostenfeld

Følgende beskrivelse af Hylke Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hylke Sogn omgives af Taaning, Ovsted, Kattrup og Vedslet Sogne, Hjelmslev Hrd. (Fruering Sogns to adskilte Dele) og Hads Hrd. (Hvilsted S.). Nordgrænsen dannes af Skanderborg Sø, hvoraf en Del hører til Sognet. Kirken, noget nordl., ligger 1/2 Mil S. for Skanderborg. De højtliggende, ujævne Jorder ere overvejende sandblandede, mest sandede mod N., lerede mod S. Nogen Skov (Hylke Sk., Ustrup Sk., Brørup Sk., Jordbjærggaard Plantage). Gennem Sognet gaar den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 4522 Td. Ld., hvoraf 1832 besaaede (deraf med Hvede 27, Rug 420, Byg 450, Havre 664, Boghvede 5, Blands. til Modenh. 206, Grøntf. 5, Kartofl. 29, andre Rodfr. 24), Afgræsn. 1082, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1086, Have 34, Skov 277, Moser 92, Kær og Fælleder 25, Hegn 7, Veje og Byggegr. 82, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 291 Heste, 1423 Stkr. Hornkvæg (deraf 951 Køer), 695 Faar, 723 Svin og 41 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 235 Td.; 52 Selvejergde. med 196, 112 Huse med 37 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 872 (1801: 568, 1840: 861, 1860: 1142, 1890: 987), boede i 204 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 43 levede af immat. Virksomh., 758 af Jordbr., 1 af Gartneri, 4 af Fiskeri, 102 af Industri, 9 af Handel, 8 af Skibsf., 33 af forsk. Daglejervirks., 23 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hylke med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri og Vandmølle; Baastrup med Fattiggaard (opr. 1882, Plads for 29 Lemmer); Ustrup med „Hylke“ Jærnbanehpl.; Brørup med Skole og Mølle. Tammestrup-Øde, Gde. og Huse. Elbækhus Kro. Ringkloster Skole. Hovedgaarden Nissumgaard har 20 Td. H., 320 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 2 Skov, Resten Ager. Ringkloster, Gd., har 16 7/8 Td. H., 312 Td. Ld. (til Ejendommen høre Kalvø og Halvøen Sønderø i Skanderborg Sø, Skanderup S., c. 8 Td. Ld.), hvoraf 72 Eng, 20 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Jordbjærggaard. Om Lethenborg, Gd., se Hvilsted Sogn S. 165.

Hylke S., en egen Sognekommune, hører under Vor-Nim Hrdr.’s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 2. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 147. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Fraadsten og raa Granit er anvendt i Vestgavlen. Norddøren og flere Vinduer ses tilmurede, Syddøren benyttes endnu. I den senere Middelalder tilføjedes Taarn (med Spir) og Vaabenhus, af Munkesten med indblandede Granitkvadre og raa Granit. Samtidig gennembrødes Vestgavlen med en Rundbue ind til Taarnets Underum, og Hvælvinger indbyggedes i Skib og Kor. Et Brudstykke af en middelalderlig Ligsten findes som Trin i Vaabenhuset. Altertavle fra 1878 med et Maleri (Opstandelsen) af A. Fritz i Aarhus. Prædikestol fra 1641. Romansk Granitdøbefont med Rebsnoninger og Kors. I Gulvet flere til Dels udslidte Ligsten. I Koret et lille Epitafium over Præsten Laurids Pontoppidan, † 1698, med Hustru og Datter.

I Sognet har ligget Ring Kloster (1203: Rind), et Nonnekloster formentlig af Benediktinerordenen. Det nævnes første Gang i 1203, men ud over dets Godshist. vides ikke meget om det. Dets Gods laa spredt i Vor, Nim, Vrads, Hjelmslev, Hids og Tørrild Herreder. I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior — oftest en Aarhuskannik eller en verdslig Adelsmand — forvaltede Godset og sørgede for Nonnernes Underhold. Medens Adelsmanden Jens Kanne var Prior, brændte Klosteret ved Aar 1430, og Jens K. beskyldtes endog for at have paasat Ilden (se Kirkeh. Saml. 4. R. I S. 493 flg.). I Beg. af 16. Aarh. var Rigsr. Niels Clemensen Forstander, senere Knud Henriksen Gyldenstierne, og fra 1529 Kansler Claus Gjordsen. Ved 1532 overdroges Klosteret Mogens Gøye i Forlening, og efter hans Død 1544 fik Herluf Trolle det, paa Hustruen Birg. Gøyes Vegne, i Pant; endnu i dette Aar nævnes Klosterjomfruer. Fr. II indløste Klosteret 1571 fra Birg. Gøye og lagde Godset til Skanderborg Slot. Bygningerne forfaldt efterhaanden; 1650 siges: „Kirken er ganske øde, og findes intet andet deraf end nogle Stykker forfalden Mur, som Chr. IV har foræret til at bygge og forbedre Skanderup Kirke med. Det Hus, som Kornloftet var paa, er aldeles nedfalden og slet borte undt. noget af den søndre Gavl“. Hvad der endnu var tilbage, brændte i Beg. af 18. Aarh., da R. beboedes af Amtm. Jørg. Grabow († 1728), og paa Stedet laa der senere 3 Bøndergaarde med Navnet Ringkl. Den nuv. Gaard er dannet 1824-25 af to sammenkøbte Gaarde (9 1/2 og 7 1/2 Td. H.) af Student M. G. Krag, der afhændede den 1832 for 14,800 Rd. til Kmjkr. Arenstorff, som solgte den 1841 for 23,000 Rd, til cand. phil. D. C. A. Andersen; dennes Søn Landbrugskand. C. F. A., den nuv. Ejer, overtog den 1886. Hovedbygningen, der er opf. i Beg. af 19. Aarh., men 1854 forhøjet med et Stokv., ligger delvis paa Klosterets Grund; paa Gaardspladsen, i Haven og Ø. derfor er der ved Gravning fundet Murrester o. a.; ved Kostalden er opgravet Menneskeben. I Hovedbygningen er indmuret en Figursten fra Klosteret. Om en Altertavle fra Kirken se S. 241. En Klokke befaledes 1564 sendt til Horsens Bykirke.

Nissumgaard hørte 1718 (18 Td. H.) til det Skanderborgske Ryttergods; ved Salget 1767 oprettedes den til en Hovedgaard, og ved Auktionen købtes den for 26,000 Rd. af Gehejmeraadinde Rathlou; 1779 ejedes den af Peder Herschend, Inspektør ved Rathlousdal m. m., som 1770 skødede den, Ringkloster og Tammestrup (17) med Bøndergods (15 Td. H.) for 9500 Rd. til Hans Seyersen. Senere lagdes noget af dens Jord under Lethenborg. I 19. Aarh. ejedes den i 64 Aar af O. Christensen, hvis Arvinger solgte den 1895 for 190,000 Kr. til den nuv. Ejer, C. Wolff. — Hovedbygningen, eet Stokv. med Kælder, er opf. 1850.

Den jydske Oprører Niels Brock boede 1350 i Hylke. — Staugaard i Ustrup nævnes 1373 og en Gaard Tykjær i Brørup 1422 og 1530. — Jordbjærg (1258 Hiordberg) tilhørte 1477 Vor Kloster; 1786 blev den for 4950 Rd. skødet af Christen Hansen til Kmjkr., Ritmester Hans Benzon.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hylke_Sogn&oldid=8771"