Hygum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hygum Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vandfuld Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Hygum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

I perioden 17 aug. 1810 til 10 marts 1824 fælles med Engbjerg Sogn. Derefter med Hove Sogn

  • 1573 Erik Lauritsen
  • 1584 Jesper Andersen el. Niels Mouritsen
  • 1610 Mads Clemendsen
  • 1632 Jens Madsen
  • 1665 Laurits Andersen Brandstrup
  • 1682 Ditlev Poulsen Friis
  • 1691 Niels Pedersen Bhie
  • 1728 Peder Sørensen Bhie
  • 1758 Hans Larsen Rømer
  • 1792 Lars Hansen Rømer
  • 1796 Peter Friis
  • 1807 Frederik Ludvig Gleerup
  • 1813 Knud Peter Lind
  • 1830 Søren Tang Harpøth
  • 1839 Enoch Christian Krarup
  • 1858 Christian Frederik Møller
  • 1871 Caspar Christopher Müller

Følgende beskrivelse af Hygum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hygum Sogn omgives af Annekset Hove, Engbjærg og Harboøre Sogne, Limfjorden (Nissum Bredn. med Hygum Nor) og Skodborg Hrd. (Tørring S.), paa hvis Grænse Hove Aa løber. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger c. 1 Mil N. V. for Lemvig. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere frugtbare, lermuldede. I den nordl. Del en stor Engstrækning, Plet.

Fladeindholdet 1896: 2335 Td. Ld., hvoraf 863 besaaede (deraf med Rug 133, Byg 127, Havre 350, Blandsæd til Modenhed 90, Grøntf. 15, Kartofler 15, andre Rodfr. 132), Afgræsn. 401, Høslæt, Brak, Eng m. m. 758, Have 10, Kær og Fælleder 236, Veje og Byggegr. 65 Td. Kreaturhold 1898: 142 Heste, 878 Stkr. Hornkv. (deraf 372 Køer), 907 Faar, 371 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 175 Td.; 38 Selvejergaarde med 162, 28 Huse med 13 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 522 (1801: 358, 1840: 413, 1860: 519, 1890: 483), boede i 91 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 13 levede af immat. Virksomh., 264 af Jordbr., 40 af Fiskeri, 79 af Industri, 15 af Handel, 27 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet: Hygum Kirke (i Vald. Jrdb.: Høghum; udt. Hyvom), Præstegd., Skole og Biskole samt Missionshus (opf. 1888). Plethuse; Ryltorre, Huse; Bjærg, Gde., Smedsgd.; Klostergd.; Grummesgd.; Blaabjærg, Gd.; Nørby, 3 Gde.; Pasgd.; Kammergde., 2 Gde.; Sønderby, 4 Gde.; Paakjær, 3 Gde.; Nygd. (8 Td. H.); Graabæk, 2 Gde.; Dalgd.; Vestergd. (c. 9 Td. H.); Aals, Gd.; Veje, Gd., 2 Møller og Telefonst.; Ellemose, Gd. og Teglværk (1454: Ellermose); Byskov, 3 Gde. med Huse, deribl. Sønder-Byskov, med 13 Td. H., 155 Td. Ld. (5 i Hove S.), hvoraf 50 Eng, Resten Ager; Agerskov, 2 Gde.; Knudseje, Gd.; m. m. Hygum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vand fuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 205. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til St, Thøger, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsarm mod S. og Sakristi paa Korets Nordside. Skib og Kor, med Bjælkelofter, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant (Murene delvis omsatte). Norddøren og eet Vindue ses tilmurede. Ved Middelalderens Slutn. tilføjedes Taarnet (med firsidet Spir), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Vistnok samtidig opførtes den hvælv. Korsfløj og Korets Hvælving samt det hvælv. Sakristi, alt af de gamle Kvadre og Munkesten. Senere indrettedes Taarnrummet til Vaabenhus med Indgang fra V. Ny Altertavle med et Maleri (Vandringen til Emaus) af Lund. Paa en af de 3 Alterstager staar 1642. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1599. I Vaabenhuset Ligsten over Konsumtionsforpagter Laurids Christensen Volstrup, † 1750. Under Sakristiet har været Præstebegravelse.

Thomes Borri eller Berrii af „Heggum“ nævnes 1420. — Abildgaard i „Hyum“ Sogn og Kjærgaard smstds. nævnes henh. 1351 og 1467.

I Præsteberetn. 1638 nævnes St. Thøgers Kilde ved Korsbæk. — I Sognets sydl. Del, ved Byskov, findes store Brunkullag. — Ved Hygum er fredlyst en anselig Gravhøj.

Hygum var i ældre Tid et eget Pastorat, men fik Engbjærg til Anneks 1810-24 (se S. 503) og derpaa Hove.

Litt.: H. Sogns Vide om Fiskeri i Hygom Bæk, Fjorden etc., i Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 62.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hygum_Sogn&oldid=8247"