Hvornum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Hvornum Sogn et sogn i Hobro-Mariager Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Mariagerfjord Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Onsild Herred (Randers Amt). I sognet ligger Hvornum Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Snæbum Sogn

  • 15?? Jens . . .
  • 1584 Mikkel Poulsen
  • 1610 Kjeld Jensen Trane
  • 1655 Peder Berentsen
  • 1690 Mourits Olsen Wiborg
  • 1596 Peder Berentsen
  • 1699 Jacob Pedersen Sinding
  • 1732 Hans Jacob Axelsen Weile
  • 1751 Niels Nielsen Guldager
  • 1753 Niels Mathiesen Lemmich
  • 1781 Thøger Lassen Haugaard
  • 1787 Daniel Hopp
  • 1821 Jørgen Gad Olsen
  • 1831 Frederik Severin Brønsted
  • 1835 Laurits Christian Ludvig Lassen
  • 1846 Carl Frederik Voigt
  • 1854 Frederik Siegfried Friis
  • 1860 Carl Christian Emil Jacobsen
  • 1871 G. Abel
  • 1871 Jens Gottfred Smith


Følgende beskrivelse af Hvornum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hvornum Sogn omgives af Annekset Snæbum, Viborg Amt (Rinds og Nørlyng Hrd.) — fra hvilket det for en Del skilles ved Klejtrup Sø (se S. 678), hvoraf en Del hører til Sognet, og Skals Aa —, S.- og N.-Onsild Sogne samt Aalborg Amt (Hindsted og Gislum Hrd.). Kirken, mod S. V., ligger 1 1/2 Mil S. V. for Hobro. De for en Del højtliggende, bakkede Jorder ere sandede og sandmuldede. Nogen Skov (Trinderup Sk., Lille Mølle Krat). I den østl. Del gaar den østjydske Jærnbane.

Fladeindholdet 1896: 3658 Td. Ld., hvoraf 1261 besaaede (deraf med Rug 292, Byg 169, Havre 586, Boghvede 23, Spergel 8, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 41, Grøntf. 36, Kartofler 55, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 1062, Høslæt, Brak, Eng m. m. 579, Have 21, Skov 98, Moser 29, Kær og Fælleder 142, Hegn 4, Heder 398, Flyvesand m. v. 9, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 167 Heste, 883 Stkr. Hornkv. (deraf 414 Køer), 851 Faar, 404 Svin og 24 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 120 Td.; 38 Selvejergaarde med 100, 71 Huse med 19 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 656 (1801: 218, 1840: 313, 1860: 411, 1890: 624), boede 1890 i 120 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 435 af Jordbrug, 95 af Industri, 5 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hvornum (Hornum) med Kirke, Præstegd. og Skole; Brøndum med Skole. Hovedgaarden Trinderup har 18 Td. H., 570 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 70 Skov og Plantning, 70 Hede, Resten Ager; til Gaarden en Mølle. Brøndum og Lille Vandmøller.

Hvornum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.’s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 403. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Trinderup.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par Vinduer og begge Døre ere bevarede (Vinduer og Nordd. tilmur.). Hele Kirken er overhvælvet. Den blev restaur. indv. 1867. Taarnet er af Granitkvadre og store røde Mursten; Underrummet har Spidsbue ind til Skibet. Det store Vaabenhus bærer udv. Aarst. 1793. Altertavlen er et Maleri (Kopi af Leon. da Vinci: Nadveren). Granitdøbefont. Epitafium over Major Muderspach til Trinderup og Familie. — Paa Kirkegaarden ligge begr. L. og J. Ring samt Vandborg (se ndfr.).

Trinderup tilhørte i første Halvdel af 15. Aarh. Niels Gjed, som skødede den til Glenstrup Kloster, hvorfra den med dets øvrige Ejendomme kom til Mariager Kl. og efter Reformat. til Kronen, der formodentlig solgte den til Otte Nielsen Munk til Gjesinggd. Senere Ejere vare Poul Stigsen Hvide 1535, dennes Halvbroder Henrik Krag, med hvis Datter Maren K. T. først kom til Bagge Griis og efter hans Dod til hendes 2. Husbond Niels Fredberg, der 1642 skrev sig til T. Hendes Søn Palle Griis solgte 1656 T. til Erik Grubbe, hvis bekendte Datter Marie G. bragte den til sin anden Ægtefælle Palle Dyre, der 1700 solgte den (13 Td. H.) til Forvalter paa Mariager Kl. Fr. Olufsen, † 1715, hvis Enke Mette Sørensdatter 1730 solgte den for 5000 Rd. til Kapt. Fr. v. Muderspach, † 1745 som Major; den ejedes saa af hans Enke Fru Anne Helvig Marsvin, † 1763, hvorefter Sønnen Kapt. C. Chr. v. M. († 1787) 1764 overtog T. (14, 25 og 141 Td. H.) for 14,000 Rd. Enken Mette Marie Bachmann solgte 1787 T. (i alt 140 Td. H.) til Laurs Ring, † 1793, hvis Enke Margr. Lauridsdatter døde 1798, hvorefter deres Søn J. R. († 1837) overtog T. (14, 43 og 139 Td. H.) for 29,000 Rd. Derefter købtes den (med 130 Td. H. Bøndergods m. m.) for 20,000 Rd. af M. P. Vandborg, † 1859, efter hvis Enkes Død 1881 den (uden Gods) for 100,000 Kr. gik over til Svigersønnen, den nuv. Ejer, Landstingsm. H. C. D. la Cour. — Hovedbygningen, 2 Fløje i 1 Stokv., af Grundmur, er opf. 1861.

I Hvornum har boet Adel, thi 1394 nævnes Niels Pedersen i H. og 1424 Jes Poulsen i H. — Just Ibsen i Brøndumdal nævnes 1492.

Ved Brøndum er der fredlyst 1 Gravhøj, ved Hvornum 1 Runddysse samt 4 Gravhøje, deribl. de 3 Bavnehøje.


Eksterne Link